- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
594

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjöldebrand, Anders Fredrik - Skjöldungasaga - Skjørn - Sklera - Sklerenkym - Skleretinit - Skleritis - Sklero .. - Skleroderma ell. Sklerodermi - Skleroklas - Sklerom - Sklerometer - Sklerose - Skleroskop - Sklerotie - Sklerotiesygdomme - Sklerotinsyre - Sko

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kommanderede som saadan i den smukke Kamp
ved Bornhöved 7. Decbr 1813. 1814 blev S.
Friherre og var s. A. en af Repræsentanterne ved
Konventionen i Moss. 1819 blev S. Greve, 1820
General. 1815—28 var han Medlem af
Statsraadet. S. var en kunstnerisk anlagt Natur og
helligede sig baade til Forfatterskab og til de
skønne Kunster, uden dog paa noget af disse
Omraader at naa synderlig højt over
Dillettantstadiet. Af hans mere bekendte Arbejder skal
nævnes Voyage pittoresque au Cap du Nord
(1801—02) og Skuespillet »Herman von Unna«
[1795]. S.’s Memoirer udgaves 1903—05 af H.
Schück. De er livlig skrevne og indeholder
meget af Interesse og vigtige Bidrag til Tidens
Historie, om end der hist og her — sikkert
hidrørende fra Fejlhuskninger — forekommer
urigtige Angivelser.
(A. S.). G. C.

Skjöldungasaga kaldtes et Sagaværk om de
ældste og sagnhistoriske Konger i Danmark,
Efterkommere af Skjold. Sagaen var ældre end
Snorre og altsaa forfattet omkr. 1200 ell. maaske
lidt før. Snorre citerer den og har benyttet den,
men denne ældste Saga er gaaet til Grunde.
Den blev i Løbet af 13. Aarh. omarbejdet og
benyttet som Indledning til Knytlingasaga (om de
historiske Konger i Danmark); denne
omarbejdede S. haves kun i Brudstykker og i et lat.
Udtog af Arngrimur Jónsson den Lærde. S. var
et Sidestykke til Ynglingasaga og sikkert
særdeles værdifuld i sagnhistorisk Henseende.
(Litt.: A. Olrik, »Skjoldungasaga« [i »Aarh.
f. nord. Oldk. og Hist.«, 1894]; F. Jónsson,
»Oldn.-oldisl. litt. hist.« II. Udg. i »Sögur
Danakonunga« ved C. af Petersens og E.
Olson
).
F. J.

Skjørn, se Stjørna.

Sklera (gr.), Øjets Senehinde (se Øje).

Sklerenkym (bot.) kaldes et af Stenceller
dannet, i Reglen temmelig haardt Væv, f. Eks.
Stenen i Blommer, Abrikoser og Ferskener samt
Kokosnødder, »Grynene« i Nærheden af
Kernehuset i mange Pærer, større ell. mindre
Cellemasser i Barken »af mange Træer.
(V. A. P.). A. M.

Skleretinit, mineralsk Harpiksart (C10H14O),
som findes i nøddestore, sorte (i
gennemskinnende Lys rødlige) Stykker i Stenkul ved Wigan i
England.
(N. V. U.). O. B. B.

Skleritis (gr.), Betændelse i Øjets Senehinde.

Sklero .. (af gr. skleros, tør, haard)
benyttes som Forstavelse i Sammensætninger i
Bet.: haard, fortykket o. l.
K. H.

Skleroderma ell. Sklerodermi kaldes
en temmelig sjælden, langvarig Hudsygdom, der
viser sig som en stiv, fast Forhærdelse i Huden
beroende paa en Hypertrofi af Hudens
Bindevævselementer og elastiske Traade. Den kan
holde sig begrænset til enkelte Partier, f. Eks.
Fingrene (Sklerodaktyli), ell. den kan brede sig
til store Partier af Legemet og derved blive en
meget alvorlig Sygdom. Behandlingen viser
oftest kun ringe Resultater. Mange af de mere
begrænsede Tilfælde svinder dog af sig selv i
Løbet af nogle Aar.
(N. P-n.). C. Rch.

Skleroklas (Blyarsenglans), et metallisk,
blygraat Mineral, som bestaar af Bly, Arsenik
og Svovl (PbAs2S4), har rombisk Krystalform og
findes i Dolomitten ved Binn i Wallis.
(N. V. U.). O. B. B.

Sklerom, se Rinosklerom.

Sklerometer, se Haardhed.

Sklerose, se dissemineret S., diffus
S.
og tuberøs S.

Skleroskop, se Haardhed (tekn.).

Sklerotie er en ejendommelig knoldformet
Udvikling af Myceliet hos forsk. Svampearter.
S. findes hos Arter af Poresvampe, Blækhatte,
Fladhatte, Typhula, Meldrøjer, Sclerotinia,
Mitrula m. fl. Formen af S. kan være meget
forskellig hos forskellige Arter: kugleformet,
valseformet, uregelmæssig knoldet; Størrelsen
varierer fra et Kaalfrøs til et Kaalhoveds;
Farven er i det yderste Barklag brun ell. sort, i
det indre hvid, rosa ell. graa. S. er opbyggede
af tæt sammenslyngede Hyfer, som især i
Barken antager Karakter af »falsk Parenkym«; det
indre af S. er rigt paa Oplagsnæring, hos
Meldrøjeren aflejret som Fedt i Cellernes Indre,
hos Sclerotinia som slimagtige ell. hornagtige
Stoffer i Cellevæggene. S. har for de
paagældende Svampearter den Bet. at sikre deres
Eksistens i Kuldeperioder (f. Eks. Meldrøjeren)
ell. Tørkeperioder (f. Eks. Kløverens
Bægersvamp). I ældre Tid antoges de forsk. Former
af S. at være selvstændige Svampearter, som
henførtes til Slægten Sclerotium; ved Iagttagelse
i det fri og ved Dyrkningsforsøg er det
lykkedes Leveillé, Tulasne, Brefeld,
Rostrup o. fl. a. at paavise, at S. udvikler
Frugtlegemer af de ovenn. Typer, og at
omvendt disses Svampes Mycelium kan frembringe
S. I nogle Tilfælde udvikler Sklerotierne dog
ikke Frugtlegemer, men spirer med Mycelium,
der gendanner ny S. (saaledes f. Eks.
Sclerotium hydrophilum Sacc., S. mucor Tode, S.
rhizodes
Awd. (Litt.: De Bary, »Morphol. u.
Biol. d. Pilze« [1884, S. 31 ff.).
(F. K. R.). C. F.

Sklerotiesygdomme kaldes i
Plantepatologien saadanne Sygdomme, som fremkaldes af
Svampe, der udvikler Sklerotier. Under det
traadformede Myceliums Udvikling destrueres
Vævene i større ell. mindre Udstrækning,
hvorefter der dannes Sklerotier paa og i de døde
Partier af Planten. Se især Sclerotinia og
Typhula.
(F. K. R.). C. F.

Sklerotinsyre er en kvælstofholdig Syre,
der findes i Meldrøje, og som ligesom dette
virker blodstillende.
S. P.

Sko. Den antikke Sandal kunde antage
mange Former, der endog nærmede sig til Støvlen,
men den blev ikke Beg. til S. Sandalen lod
altid Tæerne være fri, men S. dækker dem. De
ældste S. er af Abbed Baudry fremdragne af
keltiske, brøndformede Grave ved Le Bernard
i Vendée. Det var Helsko, der medgaves de
døde til Vandringen hinsides og stammer fra 1.
Aarh. e. Kr. Disse S. har en stiv sømbeslaaet
Saal uden Hæl og holdes fast over Vristen med
Remme. Medens vi nu kun lader Foden røre
ved Jorden under Gangen paa to Steder, sattes
dengang hele Saalen fladt mod den. Det er den
ægte gallo-rom. S., og dens Saal ses aftrykt i rom.
Mursten, man har traadt paa i ubrændt Tilstand.

Fra 7. Aarh. bevares et Par S., som bares af
St Germain (død 677), Abbed i
Moustiers-Grandval i de bernske Jurabjerge. S. er skaarne i eet
Stykke Læder med høje Bagkapper, med
Sammensyning under Foden og paa dens indre Side.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free