- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
595

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sko - Skobelev, Mikhail Dimitrejevitsch - Skoczów - Skod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Under Hælen har de en Forstærkning af
paasyet Læder i Hjerteform. Saaledes er alle S.
paa Mosaikkerne i Ravenna og varieredes i det
uendelige, hvad Stof og Prydelser angaar. Det
er denne S., som endnu er i Brug paa Færøerne
og Island, dog, at Sammensyningen her falder
oven paa Foden; den holdt sig Middelalderen
igennem under skiftende Former. I St f. Saaler
traadte Patinerne, Galochesko med
Træsaaler (se Dragt Fig. 26 og Galoche). I
Slutn. af 15. Aarh. skete den Forandring, at S.
fik Saal og Hæl og syedes af to Stykker, som
Tilfældet er nu. Fra den Tid lærte man at gaa
paa Tæerne. S. var indtil langt ind i 19. Aarh.
en Del af Mændenes Festdragt, og det var først,
da de lange Benklæder kom (se Pantalons),
og Strømpeskafterne gik ud af Syne, at Støvlen
traadte i Stedet, men S. blev baaret til
Baldragt, og det var først hen i 1840’erne, at man
kunde møde paa, Bal med Støvler paa.

Gregor af Tours (død 594) fortæller, at paa
hans Tid forærede Brudgommen sin Brud et
Par S. Det er altsaa en meget ældre Skik og
kan bunde i den ældgamle Forestilling, at man
tog en Ejendom i Besiddelse ved at kaste sin S.
paa den, ell. som det endnu hedder, man
tiltraadte den. Det var Skik hos Jøderne, at
Sælgeren af Ejendom gav sin S. som Tegn paa,
at han fratraadte den (Ruth’s Bog 4, 7).
S. har altid spillet en stor Rolle ved
Bryllupsceremonier, ikke alene ny S., men ogsaa
udtraadte. Troels Lund i »Danmarks og Norges
Historie« XI og endnu bestemtere Liebrecht i
»Volkskunde« fremhæver, at S. var et afrodisisk
Symbol, det kvindeliges Tegn. Paa Dragør var
det Skik, at Bruden maatte ikke bære S. paa
sin Vej til Kirken, men Tøfler, og i dem gik
hun, hvordan Føret saa var, fra Dragør til
Kirken i Magleby.
(Bernh. O.). J. O.

Skobelev [’skåbilif], Mikhail
Dimitrejevitsch
, russ. General, f. 30. Septbr 1843, d. i
Moskva 7. Juli 1882. Han kæmpede som
Rytterofficer mod de polske Insurgenter 1863—65,
gennemgik 1865—66 Generalstabsakademiet og blev
derpaa efter sin Udnævnelse til Kaptajn i
Generalstaben sendt til Turkestan, hvor han ansattes
ved den russ. Okkupationshærs Stab. Her
udmærkede han sig i forsk. Træfninger og udførte
forklædt som
indfødt
1871—72 en Rk.
fortrinlige
Rekognosceringer af
Vejnettet
mellem Khiva og
Akdal, hvorved
der
tilvejebragtes et
betydeligt
Kortmateriale, der kom
Russerne stærkt
til gode under
det senere
Felttog mod Khiva.
I dette Felttog
(1873) deltog
han som Major i
Generalstaben og var den første, der trængte ind
i Khiva. P. Gr. a. sin udviste Tapperhed
udnævntes han til Fløjadjutant. Under Felttoget
mod Kokan 1875 førte (han Rytteriet i Slaget
ved Machram, forfulgte Kanen, efter at hans
Hovedstad var erobret, og tvang ham til at
overgive sig. S. blev derefter (1876) udnævnt til
Militærguvernør i de erobrede Landstrækninger, der
indlemmedes i Rusland som en Provins under
Navnet »Ferghana«, og forfremmedes samtidig
til Generalmajor. Under Felttoget i Tyrkiet 1877
var han i Beg. ansat i sin Faders, General
Skobelev I’s Stab, men fik senere en Division.
3. Septbr stormede han Lovatsch; ved Angrebet
paa Plevha havde han Befalingen over
Russernes venstre Fløj og erobrede 11. Septbr efter
en blodig Kamp fl. af de tyrkiske Skanser, som
dog generobredes af Fjenden Dagen efter. Som
Fører af et Armékorps afslog han med dette
et Udfald ai Osman Pasha og trængte 11. Decbr
ind i Plevna, som han besatte. S. udmærkede
sig ligeledes under Fremmarchen over Balkan,
og 9. Jan. 1878 tog han hele den tyrk.
Shipka-Hær til Fange. 1880 udnævntes han til Chef for
Ekspeditionen mod Teke-Turkmenerne, som
maatte underkaste sig det russ. Herredømme,
efter at S. 12. Jan. 1881 i Spidsen for en lille
Skare havde erobret Geok-Tepe. Hermed var
Russernes Herredømme i Turkestan
fuldstændig sikret.

S.’s uventede og tidlige Bortgang føltes som
en Landesorg over hele Rusland; den »hvide
General«, som Soldaterne kaldte ham med
Rette hele Folkets Helt. Han var en
fremragende tapper Soldat og udmærket Fører
og Organisator. S. var udpræget Panslavist og
en erklæret Fjende af Tyskland. Han udtalte
ved enhver Lejlighed offentlig sine Sympatier
for Frankrig. (Litt.: Gradowsky i »Jahrb.
für die deutsche Armee und Marine« 1886).
(W. Gerstenberg). E. G.

M. D. Skobelev.
M. D. Skobelev.


Skoczów [’skåt∫uf], Skotschau, By i
polsk Vojvodi Slask ved Weichsel og
Jernbanelinien Kojetein—Bielitz. 3000 hovedsagelig tyske
Indb., smukt Raadhus, Slot; Kamgarnsspinderi,
Klædefabrikation og Træindustri.
N. H. J.

Skod, en Jern- ell. Staalvæg, der begrænser
Skibets Rum mellem Dækkene og
Sideklædningen. De anbringes dels til Styrke for Skibet og
dels til Frembringelse af vandtætte Afdelinger,
og samtidig tjener de til Inddeling af Skibet i
Rum til forsk. Afbenyttelse saasom Maskin- og
Kedelrum, Lastrum m. m. De S., der strækker
sig fra Skibets Bund til over Skibets øverste
Vandlinie, er vandtætte og er, hvor Færdslen i
Skibet kræver det, forsynet med vandtæt
lukkende Døre, der holdes lukkede, naar der kan
være Fare for Sammenstød. De fleste S. er
tværskibs, og det forreste af disse er særlig
stærkt og ikke gennembrudt af Aabninger; det
kaldes Kollisions-S., da det særlig skal virke
mod indtrængende Vandmasser, hvis Skibet ved
at løbe mod et andet faar en Læk i Stævnen.
I større Skibe haves ogsaa langskibs S. og da
altid et Midter-S., der deler Skibet efter
Længden i to Dele. De ved S., Dæk og Klædning
dannede vandtætte Rum skal sikre Skibet mod at
synke efter Havari. I større Skibe fordres det,
at mindst to Rum kan fyldes med Vand, uden at
Skibet mister sin Flydeevne. Særlig
Krigsskibene er af Hensyn til Mine- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free