- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
597

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skodborg, Jørgen - Skodborg Aa - skodde - Skodje - Skodsborg - Skog - Skogadalsbøen - Skoganvarre - Skogbölit - Skoger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kancelli; han var Kannik i Roskilde og i
Viborg, Ærkedegn i Aarhus og havde Indtægter
af andre Præsteembeder. S. var en lærd Mand
og en dygtig Diplomat, han var kendt for sin
Fromhed og sædelige Vandel. Som Christian
II’s Sekretær blev han 1516—19 brugt i
diplomatiske Sendelser til Nederlandene og
Frankrig, og han var med til at føre Sagen mod Jens
Andersen Beldenak. Ved Tvang fra Kongens
Side valgte Kapitlet, der i Forvejen havde
udset Aage Sparre, S. til Ærkebiskop i Lund, men
Paven vilde ikke stadfæste Valget, fordi han
havde givet Embedet til en af sine Kardinaler,
og da S. ikke vilde afstaa Bornholm, Aahus
Slot og tre Herreder i Skaane til Kongen,
afsatte han ham og udnævnte Diderik Slagheck
i hans Sted. S. flyede til Graabrødreklostret i
Kbhvn. 1522 kom han til Rom, hvor det 1525
lykkedes ham at faa pavelig Stadfæstelse.
Kapitlet i Lund havde imidlertid nu valgt Aage
Sparre, og S. maatte leve i Lübeck af
Indtægterne af sit Kanonikat i Viborg. Endnu 1541
søgte han at blive Ærkebiskop i Lund eller dog
at faa Skadeserstatning. Sine sidste Aar
tilbragte han i Köln, hvor han fik et Kanonikat
og maaske var Ærkebispens Stedfortræder.
(Litt.: J. O. Andersen, »Overfor
Kirkebruddet« [Kbhvn 1917]).
L. M.

Skodborg Aa, se Kongeaa.

skodde (Søv.), se skaade.

Skodje, Herred, Nordre Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre Fylke
121,4 km2 med (1920) 1575 Indb., udgøres af
S. Sogn og omgives af Herrederne Borgund,
Vatne, Vestnes, Ørskog og Sykkylven. S.
Herred ligger mellem Storfjorden og Grytefjorden;
det opfyldes af Ørskogfjeldenes og
Vestnesfjeldenes Fortsættelse, der mod V. gaar over paa
Oksenø (Yksnø), ved det smalle Dragsund
adskilt fra Fastlandet. Herredet er gennemskaaret
af Fjorde, mellem hvilke fører lave, brede Eid;
Fjeldene mellem disse er forholdsvis lave
Aaser, højest og med mere fremtrædende
Former mod Havet. Paa Fastlandet, Herredets
østlige og nordlige Del, kan af Fjelde mærkes
Stortind og Skaala paa Grænsen mod Vestnes,
endvidere Skodjefjeld (430 m) og Stensetfjeld (213
m) og nordligst, paa Grænsen mod Vatne,
Grasdalsfjeld (658 m) m. fl. I Afsnittets sydligste
Del mærkes Vetafjeld (530 m) paa Grænsen
mod Ørskog, adskilt fra de foregaaende ved
Solnørelvens Dalføre, Paa Oksenøens østlige Del,
der tilhører Herredet, ligger Oksenøfjeldene
med Toppene Vasstrandsfjeld (558 m),
Blaafjeld (583 m), Rølandstuen (548 m) m. fl.
Herredets største Indsøer er Brusdalsvand (c. 3,3
km2 inden for Herredet) paa Oksenøen,
Engesetvand (4.7 km2, 67 m. o. H.) i Herredets
nordlige Del; endvidere Skaalsvand, Svarteløkvand;
af Elvene er Solnørelven og Engesetelven de
vigtigste. Saavel Elve som Vande er fiskerige.
Jordbunden i Herredet er god, og særlig langs
Nordsiden af Fjordene og Vandene findes
adskillig dyrket Mark og tættere Bebyggelse. Af
industrielle Anlæg mærkes flere Savbrug og
Møllebrug og et Høvleri. Storfjorden og
Ellingsøfjorden kommer ind i Herredet under Navn
af Strømmene og deler sig i Stettefjorden og
Skodjeviken; ved Toftsund staar Strømmene i
Forbindelse med Grytefjorden. De til Herredet
hørende Øer er alle smaa. — Af Skov findes
adskillig, og Distriktet regnes for
Sorenskriveriets skovrigeste; især paa Oksenøen og omkr.
Solnør paa Fastlandet findes større Skove. S.
Kirke er en Korskirke af Træ, opført 1860; den
har en smuk Beliggenhed ved den vakre
Skodjevik. Poststation og Dampskibsanløbssteder
findes ved Glomsetbygden, S., Utvikbygden,
Langskilsøen og Tenfjord. — Herredets
Kommunikationer er gode. Den romsdalske Hovedvej til
Aalesund gennemskærer Herredet fra Ø. mod
V. Bygdeveje fører fra Dragsund til S. Kirke
og gennem Engesetbygden N. over til Vatne;
ligeledes fører gode Veje langs Skodjeviken,
langs Strømmenes Nordside til Toftsund, fra
Dragsund langs Storfjorden til Heggebak m. fl.
Antagen Formue 1921 var 2956300 Kr og
Indtægt 705805 Kr. (Litt.: G. Thesen,
»Beskrivelse over Romsdals Amt« [1861]; H. Strøm,
»Fysisk og økonomisk Beskrivelse over
Fogderiet Søndmør« [1762]).
(N. S.). M. H.

Skodsborg, Villa- og Stationsby i
Nordsjælland ved Kysten, c. 15 km N. f. Kbhvn
(Søllerød Sogn, Sokkelunds Herred, Kbhvn’s Amt).
Byen, der ligger meget smukt umiddelbart ind
til Jægersborg Hegn langs Strandvejen, er et
meget kendt og stærkt besøgt Bade- og
Kursted. 1921 var der 140 Steder med 999 Indb.
(1916: 829, 1906: 616). Af Etablissementer m. to.
skal nævnes: S. Badesanatorium, Kuranstalt og
Rekonvalescenthjem, »S. Søbad«, Badehotel,
opført 1876 og ombygget 1886—87, med
Koncertsal og mange Cottager, Hotel »Øresund«,
tidligere S. Kro: endvidere Skole, Forskole,
Børneasyl og Børnehjem; en Hattefabrik med
Arbejderboliger. S. har Postekspedition og
Telegrafstation og er Station paa Kystbanen.
M. S.

Badesanatoriet er oprettet 1898 af
»Skandinavisk Filantropisk Selskab« med
Kellogg’s Sanatorium Battle Creek som Mønster.
Der anvendes særlig hygiejnisk-diætetiske og
fysikalske Behandlingsmetoder, og Stedet søges
af Patienter med forsk. med. Sygdomme samt
af Rekonvalescenter og Rekreationssøgende.
Sanatoriet er aabent hele Aaret, har Plads til c.
300 Patienter.
E. F.

Skog (norsk), d. s. s. Skov.

Skogadalsbøen (828 m), Turisthytte,
tilhørende den norske Turistforening, ligger c. 4
km Ø. f. Horungerne. Bekvemt Udgangspunkt
for Udflugter i Jotunheimens vestlige Del.
M. H.

Skoganvarre, Statens Fjeldstue ved
Lakselven, Kastrand Herred, Finmark Fylke. Her er
tillige Post- og Telefonstation. Østover gaar
Fjeldvej til Holmer ved Tanaelv, ret N. til
Lakselven Kapel ved Porsangerfjord (30 km)
og ret V. til Alten (80 km).
M. H.

Skogbölit, et sort metallisk Mineral fra
Skogböle o. a. St. i Finland, bestaar af
Jerntantalat (FeTa2O6) og krystalliserer tetragonalt,
isomorf med Tapiolit.
(N. V. U.). O. B. B.

Skoger, Herred, Nord-Jarlsberg
Sorenskriveri, Nord-Jarlsberg Politidistrikt, Vestfold
Fylke, 107,03 km2 med (1920) 7499 Indb.,
omfatter S. Præstegæld og Sogn med
Strømsgodset og Konnerud Annekssogne; det omgives af
Herrederne Nedre Eiker, Lier, Drammen By,
Røyken, Strømmen, Sande og Hof. S. Herred

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0615.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free