- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
600

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skolastik - Skolastiker - Skoldkopper - Skole

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gældende. Gennemgaaende betragtes Filosofien som
Teologiens »Tjenestepige« (Petrus Damiani),
men adskillige Skolastikere drev ogsaa
selvstændige filos. Studier, og f. Eks. Thomas
Aquinas ansaa Filosofien for at være i Stand til
selvstændig at oplyse om Sandheden, selv om den
fuldkomne Sandhed først lærtes at kende
gennem Aabenbaringen. Inden for den egl. S. blev
Aabenbaringens Sandheder kun opfattede som
en Videreførelse af det, den menneskelige
Fornuft selv havde lært at kende, og S. ansaa det
ligeledes for muligt at lægge disse ny
Aabenbaringssandheder til Rette for den
menneskelige Fornuft, saaledes at der ikke for S. i dens
Blomstringstid eksisterer noget
Modsætningsforhold mellem Fornuft og Aabenbaring. Først
mod Middelalderens Slutning begyndte
Teologien at føle sig usikker, og da opkom Læren
om »to Sandheder«, ɔ: at noget kunde være
sandt i Filosofien uden at være det i Teologien
og omvendt. Det vilde imidlertid være
uretfærdigt og urigtigt at anse Skolastikerne for
kolde Forstandsteologer, der kun arbejdede paa
at bygge Aabenbaringssandhederne op i et
logisk System. Bag den ydre Formalisme mærkes
i Virkeligheden ofte en levende Tros Pulsslag.
Derfor ser man ogsaa, at Skolastikerne ofte
hengiver sig lige saa meget til Mystikken som
til Dialektikken, og Grunden til, at deres
dogmatiske Frembringelser i hvert Fald i den kat.
Kirke den Dag i Dag æres og anses for
autoritative, beror ikke først og fremmest paa
deres logiske Skarpsindighed, skønt denne søger
sin Lige inden for hele Videnskabens Historie,
men paa den Troens Sans og Erfaring, som
disse store Tænkere sad inde med.

Som den første Skolastiker plejer man at
nævne Anselm af Canterbury (d. 1109),
som hyldede den platoniske Realisme, og
dernæst Petrus Lombardus, hvis
dogmatiske Haandbog Sententiæ blev saa alm. benyttet,
at de senere Skolastikere en Tid lang
fremstillede deres Systemer i Form af Kommentarer
til Lombarderen. I 13. Aarh. kulminerede S.,
og nu afløstes den platoniske Realisme af den
aristoteliske. Nu dannedes ogsaa de egl.
Systemer, Summæ. En saadan Summa er delt i
Spørgsmaal, Quæstiones, disse sædvanlig i
Afdelinger, Membra, og disse atter i Artikler,
Articuli. Inden for den enkelte Artikel
formuleres først Problemet. Derefter fremføres de
Fornuftgrunde, Skriftudsagn og Udtalelser af
Fædrene, som taler for den opstillede Tese, og
efter dem de Grunde m. m., som kunde synes
at tale imod. Til Slutning følger Afgørelsen, som
imidlertid ogsaa kan ledsages af Betragtninger
for og imod. Bl. S.’s Repræsentanter i 13. Aarh.
maa især nævnes Alexander Halesius,
Albertus Magnus, Thomas Aquinas
og Bonaventura. En egen Stilling indtog
Roger Baco, som var stærkt interesseret i
Naturvidenskaberne. Men med Johannes
Duns Scotus
indtraadte et Vendepunkt i
S.’s Historie. Nu begynder S. at opgive Tanken
om at bringe Fornuft og Aabenbaring, Filosofi
og Teologi i Forbindelse. Og nu afløses
Realismen af Nominalismen. Som de sidste store
Skolastikere maa nævnes Occam og Biel.
Da Renaissancen og Humanismen brød frem,
gik det tilbage for S., men det var navnlig
Reformationen, som gjorde det af med den, fordi
Reformationen indledede en hel ny Teologi. Se
i øvrigt Art. om de enkelte Skolastikere og
Nominalisme og Realisme. (Litt.:
Foruden Litteraturangivelserne under de
enkelte Skolastikere Karl Werner, »Die
Scholastik des späteren Mittelalters« [Wien 1881 ff.};
Fr. Nielsen, »Haandbog i Kirkens Historie«,
II [1892]; Martin Grabmann, »Die Gesch.
d. scholast. Methode«, I—II [1909—11]).
A. Th. J.

Skolastiker, se Skolastik.

Skoldkopper ell. Skaalkopper
(Varicella), en akut Infektionssygdom, som intet har
med alm. Kopper at gøre, men i sit Udseende
kan frembyde nogen Lighed dermed. Den er
meget smitsom, hører til de saakaldte
Børnesygdomme. P. Gr. a. dens Smitsomhed gaar de
færreste Mennesker fri for den, men faar den
som Regel i Barneaarene. Efter c. 14 Dages
Inkubation bryder Sygdommen ud med spredte,
smaa røde Pletter i Haarbunden, i Ansigtet og
navnlig paa Kroppen. Midt i Pletterne danner
der sig hurtigt en lille Blære, som indeholder
en klar Vædske. I Løbet af et Par Dage tørrer
den ind og efterlader en Skorpe, der i Løbet
af en Ugestid stødes af uden at efterlade Ar;
dog kan ved sværere Tilfælde og ved
Kradsning af Saarene opstaa Ar. Sygdommen ledsages
som oftest af Feber, der imidlertid sjælden er
særlig høj og kun varer et Par Dage; i den
Tid bør Patienterne holde Sengen. Nogen særlig
Behandling er som Regel ikke nødvendig. Selv
om Forløbet i sjældnere Tilfælde kan være
noget sværere, maa S. dog regnes for en af de
letteste og mest godartede Infektionssygdomme.
P. H.

Skole. Hjemmet er det naturlige Sted for
Opdragelse. Dér kan ogsaa Undervisningen
gives af Forældrene ell. af en privat antaget
Lærer ell. Lærerinde; men i Alm. byder de sociale
Forhold og Kulturlivets Udvikling, der dels
lægger Beslag paa Faderens Arbejde paa anden
Maade og dels stiller større Krav til metodisk
Fremgangsmaade, end Hjemmet kan præstere,
at Undervisningen maa ovedrages til en
Anstalt, der kan give en intensiv, omfattende og
planmæssig Undervisning. En saadan Institution
kaldes en S. Paa Overgangen fra Hjemmet til
S.’s Gerning staar Asylet og
Børnehaven, og helt erstattes Opdragelsen i
Hjemmet ved Anstaltsopdragelsen, hvad
enten denne er anlagt paa den højere
Undervisning (Herlufsholm, Sorø, Birkerød, Rungsted),
forbereder til Realeksamen (talrige Kostskoler),
tager sig af de Abnorme (for Aandssvage: Gl.
Bakkehus i Kbhvn og Keller’s Anstalt i
Brejning ved Vejle, Torshaug i Oslo, Ekelund ved
Bergen og Røstad ved Levanger; for Blinde:
Instituttet i Kbhvn og ved Kalundborg, i Oslo
og Klæbu; for Døvstumme: Institutterne i Kbhvn,
Nyborg og Fredericia, i Trondhjem, Oslo,
Holmestrand og Hamar; for Vanføre:
Toldbodvej i Kbhvn, »Sophie’s Minde« i Nærheden af
Oslo) ell. endelig har et værnende og
korrigerende Formaal (Børnehjemmene og i Danmark
Anstalter som Flakkebjerg og Landerupgaard,
i Norge de saakaldte Skolehjem som Bastø og
»Toftes Gave«).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free