- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
601

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skole - Skoleaar - Skoleafgift - Skolebespisning - Skolebibliotek

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. i Alm. har til Formaal enten at bibringe
de forsk. Samfundsklasser det større ell.
mindre Fond af alm. Dannelse, Kundskaber og
Færdigheder, som maa anses nødvendigt for
dem at være i Besiddelse af (Almenskoler), ell.
bibringe dem særlige Færdigheder og
Indsigter, som for visse Livsbaner ell. Fag er
nødvendige (Fagskoler).

Almenskolens Grundlag er
Folkeskolen, hvis Indretning i Danmark
hviler paa Anrd. af 29. Juli 1814 og L. af 29. Marts
1904. Dens Opgave er »at danne sine Elever til
gode og retskafne Mennesker i
Overensstemmelse med den evangelisk-kristelige Religion
samt at bibringe dem de Kundskaber og
Færdigheder, der er dem nødvendige for at kunne
vorde nyttige Borgere i Staten«. Dens Fag er
(ifølge sidstnævnte Lov) Modersmaalet, Religion,
Skrivning og Regning samt Historie, Geografi,
Sang og Gymnastik og under visse
Forudsætninger kvindelig Haandgerning,
Nararkundskab med Sundhedslære og Sløjd; i
Købstæderne desuden obligatorisk Tegning og
Haandarbejde. — Folkeskolens Undervisning udvides
i Ungdomsskoler, Aftenskoler og
Folkehøjskoler. — I Tilslutning til Folkeskolens
Undervisning for Børn i 11—12 Aars Alderen
meddeles den højere Almenundervisning i
Mellemskolen, som (iflg. L. af 24. Apr. 1903)
er en Barneskole, der gennem 4 etaarige
Klasser meddeler sine Elever en for det givne
Alderstrin egnet Almenundervisning, der efter
yderligere eet Aars Undervisning kan afsluttes
med Realeksamen. I Mellemskolen øges
Folkeskolens Fagkreds med Tysk og Engelsk,
Naturlære og Matematik samt de væsentligste Træk
af Sundhedslæren og nogen Kemi. —
Gymnasiet giver i Tilslutning til Mellemskolen
gennem 3 etaarige Klasser sine Elever en
fortsat højere Almenundervisning, som tillige
afgiver det nødvendige Grundlag for
videregaaende Studier. Undervisningen meddeles paa 3
delvis forsk. Linier, som efter de
Undervisningsfag, der giver hver enkelt Linie dens Særpræg,
betegnes henh. den klassisk-sproglige, den
nysproglige og den
matematisk-naturvidenskabelige Linie. Afgangsprøven fra samtlige 3 Linier
kaldes Studentereksamen. Saavel Mellemskolen
som Gymnasiet kan omfatte baade
Drengeskoler, Pigeskoler og Fællesskoler for Drenge og
Piger.

Almenskolen danner Underbygningen for
Fagskolerne, af hvilke kan nævnes:
Seminarier, Landbrugs-, Haandværks- og
Handelsskoler, polytekniske, tekniske og Militærskoler,
Universitetet. Kunstskoler, Musikskoler o. l.
(Fr. Th.). H. A. S.

Ligesom i Danmark er i Norge Folkeskolen
Grundlaget for den højere Almenskole. Dens
Undervisning kan fortsættes gennem
Aftenskoler, Fortsættelsesskoler, Fylkesskoler og
Folkehøjskoler, samt gennem Middelskolen,
der i et treaarigt Kursus giver Eleverne en
afsluttet videregaaende Almendannelse, afpasset
efter Barnealderens Modtagelighed.
Gymnasiet er en Ungdomsskole, som paa
Middelskolens Grundlag fører frem til en afsluttet højere
Almendannelse, der tillige kan tjene som
Grundlag for videnskabelige Studier.
Gymnasiets Kursus er 3-aarigt. Det kan have 3
Linier, som benævnes den sproglig-historiske
Linie, Latinlinien og Reallinien. Ved Siden af
de alm. Gymnasier findes (siden 1916) ogsaa
saakaldte Landsgymnasier, specielt beregnet for
Landungdommen; disse bygger paa Folkeskole
og Ungdomsskole, optager Eleverne i 16 Aars
Alderen efter en Optagelsesprøve og har et
4-aarigt Kursus. Se i øvrigt Norge,
»Undervisningsvæsen«.
Wt. K.

Skoleaar kalder man det saglig
sammenhørende Afsnit af en Skoles hele
Undervisningsplan. Et S. omfatter ordentligvis et Tidsrum af
et Aar, hvilket dog ikke falder sammen med
Kalenderaaret. Det strækker sig i Danmark og
Norge fra Sommerferie til Sommerferie for den
højere Skoles Vedk., og for Folkeskolens Vedk.
i Danmark fra Maj til Maj i Landsbyskoler, og
oftest fra April til April ell. fra Sommerferie til
Sommerferie i Byskoler; ved L. af 21. Decbr
1921 er Ministeriet bemyndiget til at omlægge
Skoleaaret baade i Land- og i
Købstadkommuner; i Norge fra April til April. Ligesom man
i Sverige inddeler et S. i Vaarterminen og
Høstterminen, taler man ogsaa i danske
Landsbyskoler om Sommerhalvaaret og Vinterhalvaaret,
hvilke to Perioder tidligere afsluttedes med
Prøver, der nu er sammensluttede til een (efter
Vinterhalvaaret).
(Fr. Th.). H. A. S.

Skoleafgift er en Ydelse for Skolegang i
offentlige Skoler. En saadan Ydelse betales i
private Skoler og i forsk. kommunale Mellem-,
Real- og Gymnasieskoler under Navn af
Skolepenge (s. d.). Ved Lov af 30. Juni 1919
bestemtes det, at der for Børn, som
undervises i Statens Gymnasier (ɔ: Statsskoler) ell.
i Kbhvn’s, Frederiksbergs og Gentofte
Kommuners Mellemskoler og Gymnasieskoler, skal
betales en Skoleafgift, hvis Størrelse retter sig
efter Forsørgerens Skatteindtægt, og som
nedsættes under Hensyn til Børnetallet.
Skatteindtægter under 4000 Kr (efter Børnetallet 5000 Kr)
er fritaget for Afgiften. Skoleafgiften betales
ikke paa Skolen, men til Skattevæsenet. Dens
Beløb udgør fra 9 til 42 Kr i Mellemskolen og
fra 12 til 48 Kr i Real- og Gymnasieklasserne,
alt for et Kvartal.
H. A. S.

Skolebespisning har til Formaal at give
Skolebørn, som trænger dertil, et Maaltid varm
Mad. S. begyndtes i Kbhvn 1880 ved
Foranstaltning af Foreningen Friskolebørns
Bespisning
, oprettet af Kommunelærerinde
Frk. Augusta Fenger. Midlerne fremkom ad
frivillig Vej; senere opnaaedes kommunalt
Bidrag; f. T. bespises tre Gange om Ugen c. 8000
Børn. De frivillige Bidrag bestaar nu mest i
Renter af Legatmidler, og forslaar kun lidet;
det kommunale Tilskud er c. 1/4 Mill. Kr. I Maj
1902 blev det ved Lov bestemt, at Kommunerne
kan yde Bidrag til vederlagsfri Bespisning af
Skolebørn fra uformuende Hjem i Maanederne
Decbr—Marts, for saavidt der ydes frivillige
Bidrag dertil. Efter denne Lovs Udstedelse er
der indrettet Skolebespisning i en Rk.
Købstæder, uden at der foreligger officielle
Oplysninger om Omfanget.
H. A. S.

Skolebibliotek. Man skelner mellem S. for
Eleverne og S. for Lærerne. Det førstnævnte
tilsigter at udvikle Børnenes Læsefærdighed og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free