- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
605

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skolemuseum - Skolemøder - Skolenævn - Skolepenge - Skolepligt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Henseende til enhver Tid staar saavel i
Indland som i Udland, saa at det dels afgiver Stof
til historiske og sammenlignende Studier paa
dette Omraade og dels ved at fremholde de
bedste og nyeste Apparater kan være
vejledende og raadgivende for Skolerne og deres
Tilsynsmænd, naar de staar over for Valget af
Materiel til ny Skoler ell. skal supplere, hvad
man alt har i ældre. Ved Siden heraf har de
fleste S. ogsaa anlagt pædagogiske Biblioteker,
indeholdende den videnskabelige og historiske
pædagogiske Litteratur, Haandbøger i Skolens
forsk. Fag samt Lære- og Læsebøger. — Større
alm. Udstillinger har ofte givet Anledning til
Oprettelsen af permanente Udstillinger af
Undervisningsmateriel, og disse har atter affødt
S. — Fl. af Museerne er Statsanstalter, f. Eks.
det danske, enkelte andre er kommunale
Institutioner, de fleste er oprettet og underholdes af
Foreninger ell. er Privatforetagender; saavel i
Oslo som i Sthlm findes S. — Af Tysklands
S. maa de i Augsburg og Breslau fremhæves
som særlig fyldige og velordnede. Før
Verdenskrigen fandtes langt over 100 S.; hvor stort
Antallet er f. T., kan ikke opgives. — Af
pædagogiske Biblioteker uden Tilknytning til
nævneværdige Materielsamlinger kan nævnes
Centralbiblioteket i Leipzig (112000 Bd), Cassianeum i
Donauwörth (50000 Bd), Deutsche Schulmuseum
i Berlin (30000 Bd) og Pedagogiska bibloteket
i Sthlm (16000 Bd). — For Danmarks Vedk. se
Dansk Skolemuseum. (Litt.: Julius
Beeger
, »Die pädagogischen Bibliotheken,
Schulmuseen u. s. w. der Welt« [Leipzig 1892];
Fr. Thomassen, »Om pædagogiske
Samlinger og S.« [i »Folkeskolen«, 1893]; Karl
Stejskal
i »Zeitschr. f. das österr. Volksschulw.«
[1894, S. 267 ff.]; Max Hübner, »Die
deutschen Schulmuseen« [Breslau 1904]. Aarlige
Beretninger om Dansk S. Fr. Thomassen,
»Skolemuseerne og de pædagogiske Biblioteker«
[Kbhvn 1915]).
(Fr. Th.). H. A. S.

Skolemøder. Medens Lærermøder (s. d.)
især samler Lærerne til Forhandling om
Skolens Organisations- og Fagspørgsmaal,
tilstræber S. at kalde ogsaa Forældrene til en
Diskussion om Skolens og Hjemmenes indbyrdes
Forhold og at vække Forstaaelse og Interesse for
Skolens Gerning i Alm. — saadanne S. har
været afholdt i Aarhus siden Slutn. af Fyrrerne
og nu afholdes de aarligt (i Reglen i Pinsen) i
de større Byer.
(Fr. Th.). H. A. S.

Skolenævn. Iflg. Anordn. 31. Decbr 1917,
jfr. Anordn. 11. Novbr 1918, er der ved hver
af Statens højere Almenskoler oprettet et S.,
bestaaende af Rektor som Formand, 2 af
Skoleraadet valgte Lærere og 4 af og blandt
Forældrekredsen valgte Medlemmer. De sidste
vælges for 2 Skoleaar ad Gangen af alle —
ogsaa Lærere —, der har Børn ell. Myndlinge i
Skolen, dog saaledes at der kun afgives 1
Stemme for hvert Hjem. For S. forelægger
Rektor, efter at Skoleraadet er underrettet
derom, alle Sager af mere alm. Bet. vedrørende
Skolens hygiejniske Forhold og opdragende
Virksomhed. Desuden kan ethvert af Nævnets
Medlemmer ell. Skoleraadet gennem sine
Repræsentanter med Rektors Billigelse for S.
forelægge dels de nysnævnte Sager, dels andre
Spørgsmaal vedrørende den højere
Almenskole i Alm. ell. den enkelte Skole, dog med
Undtagelse af Spørgsmaal om de enkelte
Elevers Forhold, Rektor- og Læreransættelser og
de enkelte Læreres Forhold. S. afgør, hvilke
af de forelagte Spørgsmaal der skal sættes paa
Dagsordenen for et Forældremøde.
P. J. J.

Skolepenge. I ældre Tid betalte alle
Elever saavel i højere som i lavere Skoler for
Undervisningen et lille Beløb, der tilfaldt Læreren;
men da Tanken om alm. Undervisningspligt
trængte igennem, gjorde den Betragtning sig
gældende, at Undervisning i Folkeskolen skulde
meddeles uden Betaling. I Danmark skulde
efter Christian VI’s Frd. af 23. Jan. 1739 om
Skoler paa Landet Læreren foruden den
fastsatte Løn i Penge og Naturalier for
Undervisning i Skrivning og Regning af hvert Barn
have 2—4 Skilling ugentlig samt af velhavende
Folks Børn hele Skoletiden igennem 2 Sk.
ugentlig. L. af 8. Marts 1856 § 11 tilstod
Læreren S. som et Tillæg til hans Løn, beregnet til
3 Mark for hvert Barn, der ved Skoleaarets
Beg. søgte Skolen, hvilket Tillæg enten
paalignedes Beboerne i Sognet som andre
Kommunalafgifter ell. skulde udredes af de
skolesøgende Børns Forældre (for de fattige af
Kommunen) med et Beløb, der efter disses
Stilling kunde variere fra 3 Mark til 1 Rdl. og for
fl. Søskende stige til 2 Rdl. Disse S. er
bortfaldne ved L. af 29. Marts 1904 § 26. S. kan
altaa betegne 1) Forældres Vederlag til Skolen
(Læreren) for Undervisning, 2) en Del af
Folkeskolelærernes Løn, men ogsaa 3) det Beløb,
hvormed en trængende Discipel aarlig
understøttes (Skolestipendium). Se Skoleafgift.
(Fr. Th.). H. A. S.

I Norge kendes S. kun i den førstnævnte
Bet. (som Forældres Vederlag til Skolen). Den
nævnte Frd. af 23. Jan. 1739 indeholder for
Norges Vedk. de samme Bestemmelser om S.
som ovf. omtalt, kun med den Tilføjelse, at om
det findes tjenligere, kan Skolemesteren for at
lære hvert Barn at læse ell. skrive faa en vis
taalelig Løn, som hver Gang fastsættes af
Præsten.
(K. F.). Wt. K.

Skolepligt. Enhver Kulturstat har en
velbegrundet og almen anerkendt Ret til at
forlange, at Børn i en vis Alder af Forældre ell.
Værger sendes i Skole, ell. at der i hvert Fald
gives dem en forsvarlig Undervisning. S. ell.
Skoletvang blev indført i Danmark ved D. L.
3—18—7; men Anordn. 1814 for Købstæderne
§ 25, for Landet § 18 ophæver
Forpligtelsen til at lade Børn og Tyende søge
Almueskolerne for dem, der paa forsvarlig Maade
lader deres Børn undervise i Hjemmet; denne
Bestemmelse gælder uafhængig af
vedkommendes Stand og Religionsbekendelse. »S.« og
»Skoletvang« eksisterer saaledes ikke mere i
Danmark, hvor Forældre ell. Værger har den
Pligt at lade Børn i Alderen 7 til 14 Aar
undervise; men de raader selv over, om det sker i
Hjemmet, i en privat ell. i en offentlig Skole.
Denne Undervisningspligt indtræder i H. t. L. 29.
Marts 1904 ved Beg. af det første Skolehalvaar,
efter at Barnet er fyldt 7 Aar, og ophører med
Slutn. af det Skoleaar, i hvilket Barnet er
fyldt 14 Aar. Ethvert Barn, der søger den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free