- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
610

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skoning - Skonnert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forhindres, at Hornet vokser uden for Skoen.
Endvidere maa Skoens og Hovens Bæreflade
overalt ligge nøjagtig mod hinanden for at ikke
enkelte Dele af Hornvæggen skal blive
overlæssede og derved splintres. Sømhullerne skal følge
Sømliniens (den »hvide Linie«s) yderste Rand
(Sømlinien, der dannes af Hornvæggens
inderste og Hornsaalens dertil grænsende
yderste Del, ses paa Hovens Underflade som en lys
Linie). Skoen skal være saa lang, at den rager
lidt bag for Dragthjørnet; thi i den Tid, Skoen
ligger under Hoven, vil denne tiltage lidt i
Længde forfra bagtil, fordi Dragterne slides
noget mod Skoens Bæreflade. Skoen tilrettes
lettest efter den gamle Sko, som fjernes, naar
Beslaget skal fornyes. Befæstelsen af
Skoen
sker ved Hjælp af Søm og Optog.
Sømmene maa ikke — ell. nødig — anbringes i
Dragterne, dels fordi Hornvæggen der er tynd,
saa at Bløddelene let kan blive trykkede, dels
fordi de der vil stille for store Hindringer mod
Hovens Udvidelse. Antallet bør være saa lille
som muligt, og jo bedre Skoen passer til Hoven,
samt jo bedre Hornets Beskaffenhed er, desto
færre Søm behøver man at anvende. Naar
Sømmene skal slaas i, maa man passe nøje paa, at
Skoen ikke forskydes fra sit rigtige Leje, samt
anbringe Sømmene i den Retning, der svarer til
Hornvæggens Hældning paa vedk. Sted. Naar
alle Sømmene er anbragte, driver man dem
efter uden at anvende alt for voldsomme
Hammerslag. Hvis nemlig Skoen spændes for fast
til Hoven, generer den Dyret og gør Gangen
stiv og usikker. Naar Efterdrivningen af
Sømmene er færdig, af knibes Sømspidserne; de
stumpe Ender bøjes dernæst nedefter til en
»Vejning«, der slaas ind i en lille Fordybning,
som dannes i Hornvæggen med Raspen ell.
med Krøllen af Hovkniven. Endelig lader man
Raspen løbe en Gang langs Hovranden, hvor
denne støder til den yderste Del af Skoens
Bæreflade. Hensigten hermed er at fjerne
fremstaaende Dele af Hovranden for at forhindre, at
de splintres mod Skoen. Optog hjælper til at
holde Skoen i Leje ved at stemmes mod
Hornvæggens Yderflade; de anvendes hyppigst i
Taaen paa Baghoven, hvor de ogsaa gør Gavn
ved at forhindre for stærkt Slid af Hornet, naar
Taaen under Legemets Fremskydning stemmes
mod Jorden. I øvrigt benyttes Optog især i
forskellige Sygebeslag (i Strygeskoens udvendige
Gren for at forhindre Forskydning indad — i
Sko til Hove med Hornkløfter, foran og bag
disse for at hindre dem i at udvide sig), samt
naar Hornet er saa medtaget, at man ikke kan
faa anbragt Søm nok. Men Optog kan ikke holde
Skoen saa godt fast til Hoven som Søm, og
desuden hemmer de Hovens Udvidelse endnu mere
end Sømmene. (Litt., se under Hovbeslag).
(H. G.). F. N.

Skonnert, et Skib med 2 à 3 Master; hver
Mast bestaar af to Dele, Undermast og Stang
uden Mærs, de er altsaa ikke fuldriggede. Paa
den forreste Mast føres lette Raasejl, paa den
(ell. de) agterste Mast føres i Reglen kun et
Gaffelsejl og et Gaffeltopsejl. S., er som Regel
et mindre Skib, Fore and aft-S. har ingen
Raasejl paa nogen af Masterne. Da Sejlene er
let haandterlige, selv af mindre øvede Folk,

Fig. 1. »Fore and aft« Skonnert.
Fig. 1. »Fore and aft« Skonnert.


Fig. 2. Skonnert.
Fig. 2. Skonnert.


Fig. 3. Skonnertbrig.
Fig. 3. Skonnertbrig.


Fig. 4. 3-mastet Skonnertbrig.
Fig. 4. 3-mastet Skonnertbrig.


Fig. 5. 4-mastet »fore and aft« Skonnert.
Fig. 5. 4-mastet »fore and aft« Skonnert.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0628.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free