Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skonnert - Skonnertbrig - Skonrok - Skonto - Skontro - Skopas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendes denne Riggemaade ogsaa i store Skibe
med 4—5 Master. Skonnertbrig er et Skib
med en (forreste) fuldrigget Mast, den agterste
er som ovf. forklaret. En tremastet
Skonnertbrig benævnes ogsaa Barkentin.
C. B-h.
Skonnertbrig, se Skonnert.
Skonrok, se Brød.
Skonto, d. s. s. Diskonto.
Skontro (ital.), i Bogholderi Betegnelse for
Bibøger, hvori udførligt Regnskab føres med
Beholdninger af forsk. Art, saasom Vare-S.,
d. s. s. Varebog ell. Lagerbog,
Veksel-S., Effekt-S. o. l.
(C. V. S.). J. Th.
Skopas, gr. Billedhugger fra Paros,
sandsynligvis Søn af Billedhuggeren Aristandros.
Han ledede Opførelsen af et nyt Tempel for
Athena Alea i Tegea paa Peloponnesos, efter at
et ældre var brændt Aar 395 f. Kr.
Sandsynligvis tilhører hans Arbejde her den tidlige
Ungdom. I mere fremrykket Alder deltog han i
Udsmykningen af Kong Mausollos’ berømte
Gravmæle, der paabegyndtes c. 44 Aar senere. Han
var altsaa samtidig med Praxiteles og
sammenstilles med denne attiske Kunstner som ypperste
Repræsentant for dorisk Kunst, svarende til
Polykleitos og Feidias som de tidligere
Hovedmænd for de to Retninger. — Om hans Liv vides
i øvrigt kun lidet. Han var en meget yndet og
stærkt benyttet Kunstner, og Oldtiden nævnede
et stort Antal Arbejder af ham, hvoraf dog kun
et Par er bevarede i Original, enkelte i senere
Kopier. Skønt hans Hovedvirksomhed var
Billedhuggerkunst, og hans Ledelse af
Tegea-Templets Bygning var hans eneste større
arkitektoniske Arbejde, virkede han ogsaa som
Arkitekt fornyende og idérigt. Hans Tempel, der
havde 6 Søjler i Fronten, 14 i Langsiderne, var
den første store Bygning paa Peloponnesos, der
helt opførtes af Marmor. Som et nyt Træk kan
anføres, at han her i samme Bygning benyttede
alle tre Stilarter, i den ydre Søjleomgang den
doriske, i Forhallerne den korintiske og i
Cella’ens Indre den ioniske Stil. Ogsaa i
Formningen af de enkelte arkitektoniske Led og i
Dekorationen spores Ændringer, der paavirkede
den senere doriske Kunst. Pausanias sætter
Templet højest bl. de peloponnesiske i Tegning
og Størrelse. Fra Templet i Tegea hidrører
ogsaa de eneste Skulpturer, der med nogen
Sikkerhed kan henføres til S. Pausanias omtaler,
at Gavlene bar Skulpturgrupper, den østre en
Fremstilling af Jagten paa det kalydoniske
Vildsvin (hvori den arkadiske Heroine Atalanta
spillede Hovedrollen), den vestre af Kampen
paa Kaikos-Sletten mellem Achilleus og
Telefos (Søn af Herakles og Athena Alea’s
Præstinde Auge). Ved Templets Udgravning 1879
fandtes nu af den østre Gavl dels Hovedet af
Vildsvinet, dels Hovederne af to Figurer af unge
Mænd, den ene med Hjelm. Skønt disse
Hoveder efter deres arkitektoniske Bestemmelse
skulde ses paa Afstand og endda nu har lidt
meget, viser de en saa stærk Accentuering af
det sjælelige Udtryk, et saadant Liv og Spil,
at de i Virkeligheden er saa temmelig
enestaaende inden for gr. Kunst. Hvis Bygningen af
Templet virkelig fandt Sted snart efter 395
f. Kr., viser Hovederne, at S. allerede fra sin
Ungdom var i Besiddelse af de
Ejendommeligheder, som Oldtidens Forf. anfører for hans
Kunst: energisk Kraft og karakterfuldt Udtryk.
I hvert Fald maa Hovederne skyldes S. selv ell.
hans nærmeste Elever: de er blevne til under
hans Tilsyn ell. ved hans personlige Arbejde
som Parthenon’s Skulpturer ved Feidias. Ud fra
dette har man søgt at genfinde andre Figurer,
som kunde tilskrives S. Med størst Sikkerhed
kan et karakterfuldt Kvindehoved fra Athens
Akropolis henføres til ham. En Herakles-Figur
i eng. Privateje (Landsdowne) kan ligeledes
med nogen Sikkerhed betegnes som udgaaet fra
S. selv ell. hans nærmeste Kreds. Men hermed
er det ogsaa væsentlig omme. Og dog var S.
en af Oldtidens berømteste Billedhuggere, og
Pausanias undrede sig over den Mængde af
Arbejder, han rundt om saa af denne Kunstner.
Ad litterær Vej haves Kendskab til en hel Del
af disse. Et af de bekendteste var udført for
Rhamnus og fremstillede Apollon som
Kitharspiller, iført den lange, fodside Dragt, i rask
Bevægelse fremad, medens han slog Lyren og
selv betaget lyttede til dens Klang. Statuen
førtes af Augustus til det palatinske Bibliotek i
Rom. En sen og flov Kopi(?) bevares i
Vatikanet. En siddende Ares (Ludovisi) tilhører S. ell.
hans Skole. Den bekendte Niobide-Gruppe i
Firenze er Kopier af Originaler, m. H. t. hvilke
Oldtiden selv var i Tvivl om, hvorvidt de
skyldtes S. ell. Praxiteles. Det stærke Udtryk for
smertelig Patos, som præger mange af
Figurerne, synes at gøre det sandsynligt, at de skyldes
S. Men hans Kunst spænder over videre Felter
end det tragiske. Der nævnes saaledes af ham
en nøgen Afrodite, ridende paa en Buk (Plinius
satte den over en lgn. Fremstilling af
Praxiteles), udført for Afrodite-Templet i Megara, og
særlig en Gruppe af tre unge Skikkelser, Eros,
Himeros og Pothos, med fint vekslende Udtryk
for Kærligheden, Kærlighedslængslen og
Kærlighedssavnet. Som hans omfangsrigeste Arbejde
nævnes en Gruppe, der antagelig fremstillede
Achilleus’ Apoteose og bl. a. frembød Figurer af
Poseidon, Amfitrite og talrige andre
Havguddomme. Berømt var ogsaa en Fremstilling af en
rasende Bakkantinde. Forsøgene paa bl.
Resterne fra Mausoleet at identificere S.’s Del, synes
hidtil ikke at have været heldige. — S.
arbejdede næsten udelukkende i Marmoret, og han
hævede det efter Oldtidens Dom til at blive
Kunstens højeste Udtryk, især for det menneskelige
Legemes Overflade. Ogsaa i Hovederne fra
Tegea kan der iagttages ejendommelige
Raffinements. Men i det hele er det saaledes kun lidet,
 |
| Hjelmklædt Hoved (Athena-Tempelet, Tegea). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
