- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
612

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skopas - Skopelos - Skopin - Skoplje - Skopzer - Skopzere - Skorem - Skorodit - Skorpe - Skorpebark - Skorpelav - Skorperust - Skorpesvamp - Skorpion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der vides om en af de Kunstnere, som øvede
størst Indflydelse paa Samtid og Eftertid, og
hos hvem Energien og Kraften, saavel som den
lidenskabelige Patos, fandt sine højeste Udtryk.
Hos Efterfølgerne, især den pergamenske og
rodiske Kunstretning, udartede det til
Voldsomhed og Manér; hos S. selv kom det ikke uden
for det skønnes Grænse.
H. A. K.

Skopelos, Ø i det gr. Øhav, hører til gr.
Nomos Euboea og ligger bl. de nordlige
Sporader Ø. f. Øen Skiathos og SV. f. Chelidromia.
123 km2 med 5500 Indb. Kysterne er noget
indskaarne, og Terrainet præges ved en Bjergkæde,
der hæver sig til 655 m o. H. og strækker sig
gennem hele Øen. Beboerne dyrker Oliven, Vin
og Sydfrugter og driver for øvrigt Fiskeri. S.
har to Byer, S. og Glossa, af hvilke den første
er Hovedbyen. S. er Oldtidens Halonnesos.
(H. P. S.). N. H. J.

Skopin [ska’pin], By i storruss. Guv. Rjasan,
88 km S. f. Rjasan paa venstre Bred af Verda
og ved Banen fra Tula til Rjažsk. (1920) 10047
Indb. S. har Domkirke og driver Handel med
Korn, Kvæg, Jern- og Pottemagervarer. 1,4 km
fra Byen ligger et Kloster i særdeles maleriske
Omgivelser. 1840 ødelagdes S. ved Ildsvaade.
(H. P. S.). N. H. J.

Skoplje [’skåpljæ], tyrk. Yskyb, 1) Dept i
den sydlige Del af Jugoslavien med et Areal
paa 3475 km2 og 146205 Indb. ell. 42 pr. km2.
S. udgjorde opr. en Del af det tyrk. Vilajet
Kosovo, men blev 1913 afstaaet til Serbien. —
2) Hovedstad i ovenn. Dept, ligger ved Vardar og
hvor Jernbanen fra Mitrovica forenes med
Belgrad—Nis—Saloniki Banen. (1921) 41066 Indb.,
der foruden Slaver ogsaa tæller Tyrker,
Albanere og Tsintsarer. S. har en smuk
Beliggenhed i et c. 400 km2 stort Sænkningsomraade,
som paa alle Sider er omrammet af høje Bjerge,
og udmærker sig desuden ved sin strategiske
Bet. S. har en monumental Moske og en
byzantinsk Vandledning. Den er Sæde for en
rom.-kat. Ærkebiskop og en bulg. Biskop;
medens den ortodokse Ærkebisp af S. nu residerer
i Prisren. S. er særlig Handelsbyen, men har
desuden forsk. Industri: Garveri, Farveri og
Væveri. — I Oldtiden var S. Hovedstad i den
rom. Prov. Dardania og hed Scupi. 518
ødelagdes Byen af et Jordskælv. Fra 7. Aarh. kom
S. under Serberne og kom i de flg. Aarh.
efterhaanden under Bulgarien og Byzantinerne,
indtil den 1279 atter erobredes af Serberne og en
Tid var Landets Hovedstad. Siden blev S. tyrk.
Under Verdenskrigen var S. Sæde for den serb.
Regering fra Oktbr til Decbr 1914. Byen
indtoges af tyske og bulg. Tropper 22. Oktbr 1915.
I Septbr 1918 erobrede Ententens Orienthær S.
N. H. J.

Skopzer, se Kastration, S. 672.

Skopzere, se Raskolniker.

Skorem (Corrigiola L.), Slægt af
Nellikefamilien (Knavel-Gruppen), en- ell. fleraarige,
glatte og nedliggende Urter med smaa, tykke
Blade, hindeagtige Akselblade og smaa Blomster
i tæt trængte Kvaster i Bladhjørnerne; der er
kun 5 Støvdragere. 6 Arter. Sand-S. (C.
littoralis
L.) er mangegrenet og har nedliggende,
traadformede og 5—20 cm lange Grene.
Enaarig. Meget sjælden i Danmark, ej i Norge.
A. M.

Skorodit, et Mineral, som danner smaa
halvklare, grønne, rombiske Krystaller, bestaaende
af vandholdig Ferriarsenat (FeAsO4. 2H2O),
findes som sekundær Udskillelse paa Brunjernsten
ved Siegen, Giessen o. a. St. i Tyskland.
Isomorf med S. er det tilsvarende Fosfat
Strengit, der er fundet som røde, radialstraalede
Smaakugler paa Brunjernsten i fl. Gruber i
Giessen-Egnen; endvidere Lerjordfosfatet
Variscit (AlPO4 . 2H2O), der findes som
lysegrønne Skorper paa Kiselskifer ved Messbach
nær Plauen i Vogtland.
(N. V. U.). O. B. B.

Skorpe kaldes i Kirurgien et tykkere ell.
tyndere Lag af indtørret Afsondring fra Saar
(ell. fra Hud- og Slimhindeflader uden egl.
Saar). S. bestaar nærmest af indtørret Materie
ell. Lymfevædske, Blod (Blodskorpe). Naar et
Saar dækker sig med en S., er det gerne Tegn
paa en fremskridende Heling, idet en fortsat
Suppuration vilde medføre S.’s Løsnelse.
Derfor hilste man ogsaa i gl Dage (før
Antiseptikken) S. paa Saar med stor Tilfredsstillelse. Det
var i hin Tid Formen for feber- og
suppurationsfri Heling af et Saar. Ogsaa nu ser vi Saar
hele paa denne Maade, paa en vis Maade heler
ethvert Saar, der ikke suppurerer, under S. Men
Bet. erkendes nu at være den: Saaret heler,
derfor dannes der S.; ikke som før: S.
beskytter, derfor heler Saaret.
(E. A. T.). V. Sch.

Skorpebark (bot.) kaldes den længdefurede,
meget ujævne Bark paa mange ældre Træer (f.
Eks. Eg, Birk, Pil, Poppel); den er opstaaet
derved, at der, efter at den først dannede Korks
Kambium har ophørt med sin Virksomhed, i
Barkens Indre er dannet ny Kambier, ved hvis
Delinger indre Korkmasser fremkommer, som
afskærer større ell. mindre Barkcellemasser fra
Kommunikationen med det øvrige levende Væv,
hvorved de dør og tørrer ind; ved Stammens ell.
Grenens fortsatte Tykkelsevækst sprænges de
derfor uregelmæssig fra hverandre (smlg.
Skælbark).
(V. A. P.). A. M.

Skorpelav (Lecanora Ach.), Slægt af
Skivesvamplaver med skorpeformet Løv, hvis
Gonidier er lysegrønne, og siddende Frugter, hvis
Rand er dannet af Løvet og har forsk. Farver
(dog ikke gule); Sporernes Antal er 8 i hver
Sæk; de er enrummede og lyse. I Norden lever
en Del Arter paa Klipper, Stene, Mure,
Træstammer o. s. v. Vinstenslav (L. tartarea
[L.] Ach.) danner en tyk, vinstensagtig Skorpe
af hvid ell. blaagraa Farve; Frugterne har en
blegt kødfarvet Skive og tyk Rand. Alm. paa
Stengærder ell. paa Mos, saaledes i Heder.
Denne og den nærstaaende L. parella Ach. kan
tjene til Fremstilling af Orseille og
Lakmus (s. d.). Mannalav (L. esculenta Spr.)
lever i Ørkener i Persien, Lilleasien, Syrien og
er med Tilsætning af Bygmel anvendt til
Fremstilling af Brød (Himmelbrød,
Jordbrød). Vind og Regn fører den løsrevne Plante
af Sted over store Strækninger (»Mannaregn«) i
Ørkenerne. Maaske er Bibelens »Manna«
Mannalav.
A. M.

Skorperust, d. s. s. Melampsora.

Skorpesvamp, d. s. s. Phyllachora.

Skorpion kaldtes i Tiden før Krudtets alm.
Indførelse som Drivkraft de letteste Ballister
(s. d.).
(H. H.). C. H. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free