Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 613 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skorpionedderkopper - Skorpionen - Skorpioner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skorpionedderkopper (Pedipálpi), Orden
af Afdelingen Arthrogastra (s. d.), hørende til
Araneernes (Edderkoppernes) Klasse. S. slutter
sig i visse Henseender nær til de ægte
Edderkopper, i andre
til
Skorpionerne.
Bagkroppen er
altid skarpt
afsat fra
Hovedbryststykket,
tydelig leddelt og
sammensat
af et
betydeligt Antal
Led. Hos
Slægten
Telyphonus er de tre sidste Led indsnævrede til et
kort Rør, der ender i et langt, leddet og
traadet Vedhæng, Kindbakker og Kæber er
forskellig byggede; Kæberne er udstyrede med
Klosakse hos Telyphonus. Forreste Benpar er altid
overmaade tyndt og langt, næsten
følehornsagtigt, og endende i en lang, leddelt Svøbe. Der
findes 8 Øjne. Af Lungesække optræder kun 2
Par, ikke 4 som hos Skorpionerne. Slægten
Phrynus er levendefødende. Alle er
Tropeformer, der findes baade i den ny og den gl.
Verden. 2 Familier Phrynidæ og Thelyphonidæ med
Hovedslægterne Phrynus og Thelyphonus.
C. W.-L.

Phrynus.

Skorpionen (Scorpius), 1) 8. Tegn i
Dyrekredsen; 2) et Stjernebillede paa den
sydlige Himmel S. f. Ophiuchus, indeholder efter
Backhouse 131 for det blotte Øje synlige
Stjerner, hvoraf den klareste, α, Antares, er af 1.
Størrelse. I tidligere Dage havde S. en
endnu større Udstrækning, idet det da ogsaa
omfattede Vægten. Af Dobbeltstjerner nævnes
først Antares, hvis Spektrum er af Typen Ma
og A3, men da Stjernen er baade en visuer og
spektroskopisk Dobbeltstjerne (den visuelle er i
Afstanden 3,2″ og af 7. Størrelse), er det ikke
sikkert, om Spektret A3 tilhører den visuelle ell.
spektroskopiske Comes. Afstanden fra Solen er c.
100 Lysaar. ξ, er tredobbelt, 5, 5,2 og 7,5, i en
Afstand af 1,4″ og 7,3″ fra Hovedstjernen.
Systemet minder om ζ Cancri. Aitken har for de to
klareste Stjerner fundet en Omløbstid af 44,7
Aar. β er ogsaa tredobbelt og tillige
spektroskopisk; Timocharis saa den blive bedækket af
Maanen 295 f. Kr. ν er firdobbelt og minder om
ε Lyræ. μ og π er spektroskopisk dobbelt,
μ har en Masse 16 Gange Solens, hos begge er
Komponenterne af ulige Lysstyrke, og
Omløbstiden er henh. 1,45 og 1,57 Dag. Spektret hos
begge disse viser Helium. Omtr. midtvejs
mellem π og υ staar en teleskopisk Dobbeltstjerne;
1876 opløste Burnham Hovedstjernen (allerede
1867 var den set som dobbelt i Melbourne), der
danner et selvstændigt System med en
Omløbstid af 33 Aar. Af foranderlige Stjerner kendes
hidtil 92, der alle er teleskopiske; hertil
kommer de to Novæ fra 1860 og 1906 samt de i
tidligere Dage bemærkede temporale Stjerner.
Hipparch’s Stjerne fra 134 f. Kr. nævnes af
Plinius (»Nat. hist.«, II 26), men det er
tvivlsomt, om det er den, som omtales hos Kineserne
(J. Williams Observ. of comets). 827 e. Kr. har
man atter en ny Stjerne i S. og senere i Aarene
1006 og 1584. Af Stjernetaager findes der i S.
en hel Del; saaledes har Barnard ad fot. Vej
1895 fundet en udstrakt Taagemasse omkr.
Antares og α. Bl. de talrige Stjernehobe nævnes
den omtr. midtvejs mellem α og β liggende M.
80, hvilken Herschel karakteriserer som
Himmelens rigeste og mest kondenserede
Stjernehob; midt i denne lyste op den ny Stjerne fra
1860 i Dagene 18.—21. Maj som en Stjerne af 7.
Størrelse, men hurtig aftog dens Lysstyrke, og
allerede 16. Juni var den forsvunden og er ikke
senere bleven set. Tæt ind paa denne
Stjernehob og N. f. den har man de foranderlige
Stjerner R. og S. Den store, men svage Stjernehob
1 1/2° V. f. Antares opløste Herschel i Stjerner
fra 9. til 11. Størrelse. I Forlængelsen af Linien
mellem υ og λ har vi en af Gould fotograferet
og kortlagt Stjernehob, N. f. denne en anden,
som ogsaa Gould har udmaalt efter Fotografi. I
disse to Stjernehobe har Gould bestemt
Beliggenheden af henh. 163 og 133 Stjerner. To
andre Stjernehobe, den ene ret N. f. ζ, den anden
15° S. f. σ, har Gould udmaalt med resp. 248 og
78 Stjerner.
J. Fr. S.

Skorpioner (Scorpionidea), Orden hørende
til Afdelingen Arthrogastra af Araneernes
Klasse, karakteriseret ved, at Kindbakkerne er
Klosakse og Kæberne benformede, meget kraftige
og udstyrede med store, vel udviklede Klosakse.
Den korte, uleddede Forkrop er i hele sin
Bredde forbunden med Bagkroppen, der falder
i et forreste 7-leddet Parti, Præabdomen, og et
bageste 6-leddet, Postabdomen, ell. Halen, der
ender med en Giftkrog. Der er 4 Par Lunger.
Forkroppen bærer 3—6 Par Punktøjne, af
hvilke det største Par sidder i Cephalothorax’
Midtlinie, de øvrige til højre og venstre paa Siderne
af Panderanden.
De fire Benpar
ender med
Dobbeltklør; de er
kraftig udviklede,
og Grundledet
paa første
Benpar tjener
ligesom Grundledet
paa Kæberne som
Tyggeapparat
for Føden. Bag
ved sidste
Benpar findes et
Par flade, paa
Bagranden
kamdelte Organer,
de saakaldte
Kamme.
Umiddelbart foran
disse i den
ventrale Midtlinie
findes
Kønsaabningen. Paa
Undersiden af
Bagkroppens
forreste Afsnit findes
4 Par
skraatstillede Aandehuller, der fører ind til
Lungerne. Postabdomen eller Halen, der er meget

En Skorpion, a Præabdomen, set fra Undersiden; man ser Kammene og Aandehullerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>