- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
614

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skorpioner - Skorpionsflue - Skorpiontæge - Skorpiongift - Skorradalsvatn - Skorsonere - Skorsonerrod - Skorsten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smallere end Præabdomen, er overordentlig
bevægelig og bæres ofte under Gangen og i
Forsvarsstillingen bøjet op over det øvrige Legemes
Ryg; det ender i en Giftbrod, udstyret paa sin
Spids med to fine Aabninger og i sit Indre
skjulende to meget anselige Giftkirtler. —
Tarmkanalen er et lige Rør; i Spiserøret udmunder
et Par Spytkirtler, Mellemtarmen er omgivet
af den store Lever, der udfylder en stor Del
af Præabdomen; i Endetarmen udmunder to
malpighiske Rør. Gattet ligger paa
Postabdomens næstsidste Led. Nervesystemet bestaar af
en lille tolappet Hjerne, en stor
Brystgangliemasse og en lang Nervestreng, udstyret med
7—8 Nerveknuder. Kredsløbet er meget
kompliceret og er næsten lukket. Hjertet er
udstyret med 8 Kamre, hvert forsynet med et Par
Spalteaabninger. Respirationsorganerne, de
saakaldte Lunger, er Viftetrakeer, beliggende i de
ovenn. Aandehuller. Forplantningsredskaberne
ligger i Bagkroppen under Leveren og bestaar
af Sække, forbundne ved Tværslynger. De
ovenomtalte Kamme spiller rimeligvis en Rolle
under Parringen og tjener som Følere; de er
meget rigelig forsynede med Nerver og bærer
en stor Mængde Følepapiller. Hannerne kendes
fra Hunnerne ved større Klosakse og en
længere Postabdomen. S. føder levende Unger,
Fostrene udvikles i smaa Udkrængninger paa
Æggestokrørene. Ungerne opholder sig i den
første Tid hos Moderen, der snart efter dør;
Forplantningstiden falder i Alm. i Maj-Juni. —
Føden bestaar i Insekter og Edderkopper, som
de griber med Klosaksene og lammer med deres
giftige Stik. Dyrene holder overvejende til
under Træstammer og Sten, men ynder Varmen
og trænger ofte ind i Menneskenes Boliger; de
er overvejende hjemmehørende i Troperne;
enkelte Former forekommer i Sydeuropa; en Del
af de større tropiske Arter kan ved deres Stik
være farlige for Mennesket. Man angiver, at der
i Mexiko aarlig dræbes c. 200 Individer af
Skorpionstik, og at Regeringen har udsat en Pris for
Indfangningeni af S.; i en Sommer skal der være
indsamlet 80—100000. Giften er en Nervegift,
der ligesom Stryknin rammer Centrerne i
Rygmarven og samtidig lammer de perifere
Nerveender. Individet dør under heftige Kramper. S.
er ikke som ofte angivet immune over for deres
egen Gift; at de under fortvivlede Forhold
skulde begaa Selvmord ved at dræbe sig med deres
egen Gift, hører vistnok Fablernes Verden til.
Til Adskillelsen af Arterne tjener Øjnenes Tal
og Stilling, Formen af det saakaldte Sternum,
Bygningen af Kammene og Tænderne paa
Kindbakker og Kæber. Rester af S. er allerede
paaviste i øvre Silur, og i Stenkulsformationen er
der fundet et stort Antal. Hovedslægter:
Antares, Androctonus, Telegonus, Buthus, Scorpio.
(Litt.: Thorell, On the Classification of
Scorpions
[Ann. and Mag. Nat. Hist., 4. Ser. Bd
17, 1876]).
C. W.-L.

Skorpionsflue, se Florvinger.

Skorpiontæge, se Tæger.

Skorpiongift. I fl. Henseender beslægtet
med (Colubridernes) Slangegift. Calmette
har vist, at S.’s neurotoxiske Komponent
neutraliseres af Kobra-Antivenin; ogsaa ved Evnen til
sammen med Lecithin at danne blodopløsende
»Lecithid« viser S. Overensstemmelse med
Slangegift. Den parrede Giftkirtel ligger i
Underlivshulens sidste Afsnit; Sekret af Giftkirtlen,
tørret i Vacuum, dræber et Marsvin i Løbet af
24 Timer i Dosis 0,1 Mg. Tørsubstans. Indgivet
gennem Munden uvirksomt.
O. T.

Skorradalsvatn [’skår.adals’vat.n], Sø i det
vestl. Island i Nærh. af Borgar-Fjorden, har en
Længde af 16 km og 1—3 km’s Bredde, Dybden
skal være 38 m. Den aflange Indsø har smukke
Omgivelser og ligger i en Dalbund mellem
kratbevoksede Fjeldsider; den har i Fortiden været
større, og udstrakte Græsflader findes ved
Søens Ender i Dalbunden. Dalen er mod V.
afspærret ved en isskuret Basaltryg, og over
denne flyder med høje Fosser S.’s Afløb Andakilsá,
der udgyder sig i Borgar-Fjorden.
(Th. Th.). B. Th. M.

Skorsonere (Scorzonera L.), Slægt af
Kurvblomstrede (Cikorie-Gruppen), mest fleraarige
Urter med smalle og liniedanmede Blade, der
ikke er indskaarne i Randen, og temmelig store,
langstilkede Kurve, hvis klokke- ell.
valseformede Svøbblade er stillede i flere Rækker.
Blomsterne er gule ell. purpurfarvede. Frugterne har
talrige Ribber og mangler Næb; deres Fnok er
fjerformet forgrenet, og Sidegrenene indbyrdes
sammenvævede. 100 Arter, dels i
Middelhavsomraadet, dels i Mellemeuropa. Lav S. (S.
humilis
L.) har en 10—30 cm høj og opret
Stængel med en enlig Kurv af gule Blomster;
Svøbet er halvt saa langt som Blomsterne. Saavel
de rosetstillede Blade som Blomsterskaftet er
beklædte med en løs Uld. Den vokser i Krat og
paa Heder, hist og her i Danmark, sjælden i
Norge. Spansk S., Skorsonerrod (S.
hispanica
L.), er 60—80 cm høj og har store
gulblomstrede Kurve; Randfrugternes Ribber er ru.
Den dyrkes som Køkkenurt for Rodens Skyld
(se ndf.).
A. M.

Skorsonerrod ynder en dyb lermuldet
og dybtbearbejdet Jord og em lidt fugtig
Vokseplads. Frøet saas til enaarig Kultur i Apr., til
fleraarig Kultur i Juni. Afstanden mellem
Rækkerne kan være 20 cm, og Planterne udtyndes
til 10 cm mellem hver; til fleraarig Kultur kan
der med Fordel gives lidt større Afstand. Der
maa jævnlig hakkes mellem Rækkerne. I andet
Aar skyder de Blomsterstængel, men uden at
dette forringer Roden væsentlig. Ved
Optagningen maa Rødderne helst kulegraves ud af
Jorden, da de er noget skøre.
(L. H.). P. F.

Skorsonerrod, se Skorsonere.

Skorsten, en rund, fir- ell. ottekantet Kanal
af Murværk, Beton ell. Jern, i Alm. med
uafbrudt lodret Retning, der tjener til at bortskaffe
de ved Forbrændingen paa et Ildsted opstaaede
Forbrændingsprodukter og som Regel tillige til
at fremskaffe den for Tilførslen af Luft til
Fyrets Vedligeholdelse fornødne »Træk«. P. Gr. a.
Vægtforskellen mellem den varme Luft i S. og
den koldere Yderluft vil der nemlig danne sig
en opadgaaende Luftstrømning i S., der vil være
desto stærkere, jo højere S. er. Hvornaar S. er
opfundet, vides ikke med Sikkerhed. I Norden
maa den være indført en Gang i Middelalderen
først paa Herregaarde og i Klostre, derefter i
Købstadboliger, i hvilke den blev alm. i det 16.
Aarh. Der maa skelnes mellem S. for
Ildstederne i alm. Beboelseshuse Og S. for større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free