Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skorsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opvarmnings- og Fabriksanlæg, der som Regel er
selvstændige, fritstaaende Bygværker. I alm.
Beboelseshuse anbringes S. i Murene og gøres af
Hensyn til Værelsernes Udseende saa lidt
fremtrædende som muligt. I Danmark anvendes
oftest S., som fra Grunden strækker sig op
gennem hele Bygningen, og til hvilke Aftrækket fra
Ovne m. m. i de enkelte Etager er ført; hvor
der til to Ovne i samme Etage benyttes samme
S., maa det iagttages, at Rørene ikke munder
ud i S. i samme Højde, da dette skader
Trækken. I andre Lande, f. Eks. England, er det
almindeligt, at hvert Ildsted har sin S., hvorved
der fremkommer et større Antal saadanne, end
man almindeligt ser i Norden; navnlig hvor der
bruges aabne Kaminer, er det nødvendigt, at
hver har sin S. I ældre Tid gjordes S. saa vide
— c. 1/2 m i Firkant — at de kunde passeres af
Skorstensfejeren, og dette bruges endnu ofte paa
Landet, men i Byerne anvendes nu som Regel
langt mindre S. — c. 250 mm i Firkant — som
Skorstensfejeren maa rense ved Hjælp af det
saakaldte Snorapparat, et Tov med en stiv Kost,
hvorunder hænger en tung Jernkugle, som kan
føres op og ned i S. Soden falder da ned og
kan udtages ved Bunden af S., hvor der i dette
Øjemed er anbragt en Rensedør; en saadan
anbringes ogsaa ofte i Tagetagen for at undgaa,
at Skorstensfejeren skal bestige Taget. S. mures
saa vidt muligt lodrette, men af Hensyn til
Husets Ydre og for at faa dem ført op gennem
Tagets Rygning, føres de ofte skraat — »trækkes«
— i Tagetagen. I saadanne Tilfælde maa de
jævnlig understøttes af en »Skorstensstol«, som
enten kan være muret, naar der under S. findes
en Mur, ell. ogsaa dannes af to Træbjælker, der
forneden fastgøres i Bjælkelaget, foroven i
Taget. I Tilfælde af Ildebrand er Stole af Træ
ikke heldige, da S. styrter ned, naar Stolen
brænder, og de bør derfor helst undgaas. Den
over Taget synlige Del af S. hedder
Skorstenspiben, men kaldes i daglig Tale som Regel S.
Tykkelsen af Muren i en S. er som Regel en
halv Sten; hvor Bjælkelag passeres, er den dog
een Sten, for at der kan blive den lovbefalede
Afstand mellem S.’s Indre og Træværket.
Skorstenspibens Beliggenhed i Forhold til
omgivende Bygninger kan af og til være saaledes, at
Vinden ved Tilbagekastning ell. paa anden
Maade fremkalder Nedslag i S., hvilket man da
søger at afbøde ved særlig Udformning af Piben,
ved Afdækning af denne ell. ved Anbringelsen
af faste ell. bevægelige Røghætter.
Fritstaaende S. stammer fra England, hvor
man begyndte at anvende dem henimod Aaret
1800. De benævnes i Flæng Dampskorstene ell.
Fabrikskorstene. Højden er ofte meget
betydelig, dels for at skaffe den nødvendige Træk, dels
for at føre de ofte ubehagelige og i stor Mængde
forekommende Forbrændingsprodukter saa højt
op i Luften, at de hurtig spredes uden for stor
Ulempe for Omgivelserne. 50 Alen = 31,4 m
kræves alm. som Minimalhøjde i Danmark,
navnlig i Byerne. Den højeste Skorsten findes
f. T. ved Great Falls i den nordamerikanske
Stat Montana, hvor den sender de ved
Kobbersmelteovnene frembragte sure Luftarter 155 m i
Vejret. Hvor det udelukkende drejer sig om
Fyringsanlæg uden Hensyn til Røgens
Bortskaffelse i størst mulig Højde, er det dog ikke
økonomisk fordelagtigt at gaa til en tilnærmelsesvis
saa stor Højde.
S.’s Vidde — »Lysning« — retter sig
naturligvis efter den Luftmængde, der skal bortføres, og
kan ofte være ikke saa faa Meter. S. er da et
betydeligt Bygningsværk, der kræver en
omhyggelig Beregning og Udførelse, hvorved det
navnlig drejer sig om at undersøge Grundens
Bæreevne og Skorstenens Stabilitet, samt at de p. Gr.
a. Egenvægten, Vindtrykket og Opvarmningen
opstaaede Materialspændinger ikke bliver for
store. Firkantede og ottekantede S. var
tidligere alm., da de kan opføres af sædvanlige
Mursten, nu anvendes som oftest til alm.
Fabrikskorstene af ikke alt for store Dimensioner
særlige Mursten, der er kiledannede og med en
afrundet Flade udefter, saa at hele S. bliver rund.
Runde S. kan let mures indvendig fra — »over
Haanden« — uden Stillads, og de er baade
lettere og billigere end de fir- og ottekantede.
Ogsaa alm. Beton er bleven anvendt ved
Bygningen af runde S., men efter at den armerede
Beton er bleven alm. som Byggemateriale, er det
dog særlig denne, der — først i Amerika og
senere i Europa — har fundet Anvendelse. S.
af Jernbeton frembyder fl. Fordele saasom ringe
Egenvægt og stor Stabilitet, ligesom man
undgaar Murværkets Fuger, der ofte giver
Anledning til Utætheder og derved til »falsk Træk«.
Desværre har det i fl. Tilfælde vist sig, at
Armeringen paa en ell. anden Maade i Tidens Løb
er bleven angreben af de gennem S. passerende
Luftarter saaledes, at det har været nødvendigt
at nedrive Skorstenene og erstatte dem med
andre, og der ses derfor for Øjeblikket med nogen
Mistillid paa Jernbetonskorstenene.
S. forsynes ofte indvendig i en Del af Højden
med en Kappe af ildfast Murværk, og dette
finder altid Sted, naar der skal tilføres S.
Luftarter med højere Temperaturer end de ved
alm. moderne Fyringsanlæg sædvanlige. Mødes
Røgen fra Ildsteder i samme Højde, oftest i
Bunden af S., maa der i denne opføres
Skillemure, saakaldte Tunger, der leder Røgen opad
og hindrer, at de forsk. Røgstrømme støder
imod hverandre, hvilket skader Trækken i høj
Grad; Toppen af S. bør ikke have noget
Fremspring — »Hoved« — da dette giver Anledning
til, at der af Vinden dannes Hvirvler, som
ligeledes skader Trækken. Murede S. forsynes som
Regel med Lynafledere, medens man ved
Jernbetonskorstene gerne sørger for, at Armeringen
kan fungere som saadan.
Undertiden — særlig hvor det drejer sig om
interimistiske Anlæg ell. Anlæg, hvor Trækken
fremskaffes ad mekanisk Vej (ved Ventilatorer,
kunstig Træk) — anvendes S. af Jern, næsten
altid runde, og ved transportable Ildsteder
anvendes altid Jernskorsten. Paa Lokomobiler og
navnlig Lokomotiver er S. ganske lave, og
Trækken frembringes da af en Dampstraale. Paa
Dampskibe derimod kan S. ofte have betydelige
Dimensioner; Højden af en Skibsskorsten kan
paa de store transatlantiske Dampere naa
henimod 50 m og Diametreh 5 à 6 m ell. mere; en
stor Del af S. skjules dog af Skibsskroget.
Til hurtig og skønsmæssig Bestemmelse af en
S.’s Højde og Tværsnitsareal findes fl. brugbare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
