Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skotland (Naturforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højeste Toppe repræsenterer et gammelt
Peneplan, som er stærkt nederoderet af Floderne.
Det deles af Floddalene i fl. isolerede Partier,
som vel sete fra Lavlandet fremtræder som
Bjerge, men som i det Indre nærmest ligner
afrundede, lyngklædte Høje. De fleste Dale
forløber fra NV.—SØ. og danner vigtige
Forbindelseslinier mellem England og S. Paa den
sydvestlige Halvø mellem Firth of Clyde og
Solway Firth er Landet en forvirret Blanding af
Bjerge, Dale og Søer. Det er p. Gr. a. sin
afsides Beliggenhed den mest uberørte Del af
det sydskotske Højland. Her naar Merrick 842
m. Østligere mellem Nithdale og Annandale
hæver sig det 724 m høje Green Louther med
Storbritanniens højest liggende By, Lead Hills, 450
m o. H. Længere mod Ø. bliver Dalenes Forløb
anderledes. Liddisdale og Tweed-Teviotdalens
SV.—NØ. gaaende Fure skiller Cheviot Hills
(816 m) fra det øvrige sydskotske Højland.
Mellem Annandale, Liddisdale, Teviot- og
Tweed-Dalen ligger den største Massehævning i det
sydskotske Højland med Broad Law (839 m),
Hart Feil (808 m) og Ettrick Penn (692 m).
Endelig ligger N. f. Tweed-Dalen de
plateauagtige Lammermuir Hills (533 m) og Moorfoot
Hills (651 m). Højderne i det sydskotske
Højland har p. Gr. a. mildere Klima en noget
rigere Vegetation end det nordskotske Højland,
men staar selvfølgelig langt tilbage for det
mellemskotske Lavland. Her findes ligeledes store
Mose- og Hedestrækninger samt Græsgange, der
afgiver Føde for en Mængde Faar.
Befolkningen er talrigere end i det øde nordskotske
Højland, men kan paa ingen Maade sammenlignes
med Befolkningstætheden i Lavlandet.
Hydrografi. S. er rigt paa Vandløb, men
p. Gr. a. de korte Afstande til Havet er alle
Flodløbene af ringe Længde. Terrainets Fald mod
Kysterne er saa skiftende og ujævnt, at der i Stedet
for nogle faa store Afvandingssystemer er
opstaaet en Mængde smaa Flodomraader. Som
Følge af Vandskellets Forløb er de vestlige
Floder gennemgaaende korte og har ret stejlt Fald,
medens de østlige er længere og har svagere
Fald. The North West Highlands afvandes
hovedsagelig mod Ø. til Nordsøen. Den største
Flod er Ness, som afvander Loch Ness i
Glenmore til Moray Firth. The Grampian
Highlands afvandes ligeledes hovedsagelig til
Nordsøen. De største Floder er her Spey, som
gennem den vilde romantiske Strath Spey løber
til Moray Firth. Tæt ved Ben Machdui
udspringer Dee, som løber gennem en meget smuk
Dal. Dens nedre Løb er i Buchan Halvøens lave
Kystland rigt paa smaa Vandfald. Ved dens
Munding i Nordsøen ligger Byen Aberdeen
(gælisk Aber = Munding; Aberdeen =
Deemundingen). Sydligere afvander Tay den centrale
Del af The Grampian Highlands. Dens 200 km
lange Løb er meget slynget og bugtet, idet den
snart benytter sig af Længdedale, snart af
Tværdale til at bane sig Vej ned i Strathmore
og ud til Firth of Tay. Tay er de britiske
Øers vandrigeste Flod og er sejlbar til Perth.
Det mellemskotske Lavland afvandes gennem
Forth og Clyde. Forth udspringer paa
Sydvestranden af The Grampian Highlands og
løber mod Ø. til Firth of Forth med udpræget
Lavlandsløb. Clyde udspringer tæt ved det
sydskotske Højlands Centrum og løber mod NV.
gennem S.’s vigtigste Bjergværks- og
Industriegne. Dens Løb er ved Uddybning gjort farbart
for selv meget store Fartøjer helt op til
Glasgow, hvorfor den ogsaa er S.’s vigtigste Flod.
Langs Clyde ligger nogle af Verdens største
Skibsbyggerier (Greenock, Govan, Partick),
hvor de fleste store Oceandampere er bygget.
Clyde og Forth forbindes af Forth and Clyde
Canal, der er af stor Bet. for Kultransporten.
Det sydskotske Højlands vestlige Del afvandes
mod N. gennem Clyde, mod S. gennem Dee,
Nith, Annan og Esk til Solway Firth. Nith- og
Annandale har særlig Bet. som Trafikveje fra
England til S. Den østlige Del afvandes gennem
Tweed til Nordsøen, Den optager i højre Bred
Teviot. Skønt Tidevandsbølgen gaar 16 km ind
i Flodmundingen, er Tweed dog uden Bet. for
Skibsfarten. — Fælles for mange af de større
skotske Floder er, at visse Forhold ved deres
Løb antyder, at de er ældre end Højlandene.
De synes at have haft deres Udspring langt
mod NV., men ved Landets Hævninger og
Sænkninger er Løbene ændrede, Dele af de
gl. Floddale er tørlagte og ses nu i Højlandene
som en Slags Pas (wind gaps). Tweed synes
saaledes tidligere at have haft sit Løb gennem
Loch Goil—Gare Loch-Clydedalen—Tweeddalen.
Nith og Annan har sandsynligvis været
Hovedtilløbene til Tyne. — S. er meget rigt paa Søer,
som imidlertid næsten alle er af ringe
Størrelse. Det samlede Areal udgør i alt 1574 km2.
Særlig er den vestlige Del af Højlandene
formelig spækket med Smaasøer (Tarns). De fleste
større Søer ligger i Højlandene og er lange,
smalle og dybe. Deres Bækkener er oftest
udhulede af Istidens store Dalgletschere, ell. de
er opdæmmede i Dalene af tværliggende
Moræner. Bl. Søerne fremhæves i The North West
Highlands Loch Shin (27,5 km2), og i Glenmore
Loch Lochy, Loch Oich og den 39 km lange
Loch Ness (56 km2). I The Grampian Highlands
er de betydeligste Søer Loch Laggan, Loch
Ericht, Loch Rannock, Loch Tay, Loch Earn,
Loch Awe (47 km lang, 38,5 km2) samt Loch
Lomond (36 km lang, 71 km2), der er S.’s
smukkeste og største Sø, omgivet af smaa
Birkeskove. Ø. f. denne ligger den skønne Loch
Katrine, kendt fra Walter Scott’s The Lady of the
lake. Herfra faar Glasgow sin Vandforsyning.
Det mellemskotske Lavland har tidligere været
oversaaet med morænedæmmede Smaasøer, der
nu næsten alle er opfyldt af Tørvemoser. Den
eneste større Sø i Lavlandet er Loch Leven i
Kinrossshire. — Blandt Øerne er navnlig de
ydre Hebrider meget rige paa Søer.
Rigdommen paa Søer har givet Anledning til, at man
har sagt, at i disse »Farvande er Havet kun
Øer og Øerne kun Søer«.
Klima. S. har, grundet paa sin
Beliggenhed, et koldt tempereret Øklima, et Klima, som
i høj Grad er paavirket af Oceanets Nærhed.
S. ligger paa en af de vandrende Minimas mest
benyttede Baner. Disse oceaniske Minima
mildner Vintertemperaturen og nedsætter
Sommertemperaturen, saa Forskellen mellem
Aarstiderne bliver ringe. Havets Indflydelse paa Klimaet
ses bedst af, at Havets Temp. i Forhold til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
