Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 621 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skotland (Befolkningsforhold) - Skotland (Statsforfatning og -forvaltning) - Skotland (Sprog)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Befolkningsforhold.

Under Art. England er der tillige givet de
befolkningsistatistiske Data for S. (Bd VII, S.
218 ff.). Her skal, da Tallene for Folketællingen
1921 senere er fremkomne, tilføjes, at S.’s
Befolkning da udgjorde 4882500, hvoraf 2347600
Mænd og 2534900 Kvinder. Tilvæksten 1911—21
var kun 2,6 % (for Mænd alene 1,7 %). I de
enkelte Grevskaber var Folketallet:

Counties (Grevskaber)
Nordlige:
Shetland	25520
Orkney	24111
Caithness	28285
Sutherland	17802
Nordvestlige:
Ross and Cromarty	70818
Inverness	82455
Nordøstlige:
Nairn	8790
Elgin	41558
Banff	57298
Aberdeen	301016
Kincardine	41779
Østlige Midtland:
Forfar	271052
Perth	125503
Fife	292925
Kinross	7963
Clackmanman	32542
Vestlige Midtland:
Stirling	161719
Dumbarton	150861
Argyll	76862
Bute	33711
Sydvestlige:
Renfrew	298904
Ayr	299273
Lanark	1539442
Sydøstlige:
Linlithgow	83962
Edinburgh	506377
Haddington	47487
Berwick	28246
Peebless	15332
Selkirk	22607
Sydlige:
Roxburgh	44989
Dumfries	75370
Kirkcudbright	37155
Wigtown	30783
I alt	4882497

Af Befolkningen bor i Byerne 77 og paa
Landet 23 %. De større Byers Folketal er flg.:
Glasgow (med Govan o. fl. Indlemmelser) 1034200,
Edinburgh (med Leith) 423000, Dundee 168300,
Aberdeen 159000, Paisley 84800, Greenock 81100,
Motherwell a. Wishaw 68900, Clydebank 46500,
Coatbridge 43900, Dunfermline 40000.

Antallet af Fødsler, Dødsfald og Ægteskaber
har i de senere Aar været

		Fødsler	Dødsfald	Ægteskaber
1911—15	(i Gennemsn.)	120654	74466	33861
1916—20	—	109550	72365	37437
1921		123201	66210	39243
1922		115085	72905	34275
1923		111902	63283	35216
1924		106900	70357	32352

Pr. 1000 Indb. er Antallet af Fødsler (1924)
21,9, af Dødsfald 14,4 og af Ægteskaber 6,6.

De sproglige Forhold frembyder den
Ejendommelighed, at det keltiske (gæliske) Sprog er
bevaret bl. Højskotterne. 1881 brugtes det som
Talesprog af c. 232000 Mennesker og 1921
endnu af 159000, hvoraf dog 149000 tillige talte Eng.
Det holder sig i Kirker og Skoler og er især
udbredt i Ross med Cromarty, Sutherland,
Inverness og Argyll. Men det taber stadig
Terrain. Det samme gælder de ejendommelige
Sæder og Skikke, Dragt (den berømte skotske Dragt
med den ternede Plaid, den korte Jakke, de
nøgne Ben, Skørtet etc.) o. l., der staar i nøje
Forbindelse med Livet under Klan-Forfatningen
(se Klan). Selv kalder de keltiske Højskotter
sig for Gael ell. Cael (deres Land: Caeldoch).

Delingen af Befolkningen over 12 Aar efter
Erhverv er iflg. Folketællingen 1921 flg.:

	Mænd	Kvinder
Landbrug og Fiskeri	192501	24364
Minedrift	151884	3368
Jern- og Metalindustri	300401	7139
Tekstil og Konfektion	62625	146374
Anden Industri	279564	55429
Transport	169912	11047
Handel	116460	83111
Admin. og lign. Erhverv	88759	52910
Husgerning og lign.	31738	168149
Kontorarbejde	59487	67966
Lagerarb., Fyrbødere o. a.	89846	16235
Ubeskæftigede	228051	1331041
I alt	1771228	1967133

J. D.

Statsforfatning og -forvaltning.

S. blev vel allerede 1603 forbundet med
England ved fælles Kongehus, men først 1707
sammenknyttet til eet Rige, Storbritannien, med
fælles Regering og Parlament, skønt med
Bevarelse af særskilt Lovgivning, Forvaltning og
Retspleje. Til Overhuset sender S. 16
repræsentative Peerer, valgte for hvert Parlaments —
ɔ: Underhusets — Varighed af samtlige skotske
Peerer (1917: 85, hvoraf 50 tillige er britiske
Peerer med selvstændigt Sæde); der kan ikke
udnævnes ny skotske Peerer, skønt Slægterne
efterhaanden dør ud. Til Underhuset vælges
siden 1885 72 Medlemmer, nemlig 39 i
Grevskabskredse, 31 i Bykredse, deraf 13 for Grupper af
mindre Byer, og 2 for Universiteterne.

I Spidsen for Forvaltningen staar siden 1885
en særlig Statssekretær, der som jur. Raadgivere
har en Lord Advocate og en Solicitor general.
S. har sin egen Højesteret, Court of session (13
Medlemmer) i Edinburgh med en Lordkansler
som Formand. De 33 Grevskaber har hvert sin
Lordlieutenant og Sheriff, samt siden 1889 sit
folkevalgte Grevskabsraad med en Convener
som Leder for den kommunale Forvaltning.
Byernes Borgemester hedder ikke Mayor, men
Provost, i Edinburgh og Glasgow Lord Provost.
Siden 1894 er den eng. Ordning med Kreds- og
Sogneraad ogsaa udstrakt til S.
E. E.

Sprog.

I Skotland tales to skarpt adskilte Sprog, der
begge gaar under Navnet Skotsk: det gæliske,
der hører til de keltiske Sprog, og
Skotsk-Engelsk, der her ene skal behandles. Grænsen
mellem de to Sprog gaar i en Bue fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>