- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
631

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skov - Skoval - Skovarve - Skovassistent - Skovavl - Skovbenyttelse - Skovbeskyttelse - Skovblakke - Skovbrand - Skovbrandlov - Skovbrug - Skovbrugseksamen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Makibuske. De er lave af Vækst og antager
ofte Buskform (se Middelhavsflora). I
den tropiske Zone findes Mangrove (s. d.)
ved rolige beskyttede Kyster, Regnskov (s.
d.) i Lande med stor Regnmængde uden
Tørtid, Monsunskov (s. d.) i Lande med
Tørtid, men med stor Regnmængde,
Savanneskov og Torneskov (se Savanne) i
mindre regnrige Lande med Tørtid. (Litt.:
Warming, »Plantesamfund« [Kbhvn 1895];
Schimper, »Pflanzengeographie« [Jena 1898]).
M. V.

Skoval [-’a’l], ell. Leral (se Al).

Skovarve, se Arenaria.

Skovassistent betegner i Norge den, som
er til Hjælp for en Skovforvalter. Han er
Forstkandidat, og Virksomheden bliver en
Forberedelse til Skovforvalterstillingen. Deres
Antal er f. T. (1925) 17. S. svarer til dansk
»Forstassistent«.
(K. F.). Wt. K.

Skovavl d. s. s. Abild (se Æbletræ).

Skovbenyttelse er efter dansk Sprogbrug
en saadan Hugst i Skoven, som kun har det
Formaal i kortest mulig Tid at udvinde de
størst mulige Værdier af Skoven, uden noget
Hensyn til dennes Vedligeholdelse. Saa at sige
al Skovdrift er begyndt som S.
C. V. P.

Skovbeskyttelse er i de fleste Lande
Genstand for Lovgivning, idet Historien viser, at
Skoven forsvinder, naar Brugen af den er helt
fri. Beskyttelsen søges opnaaet dels ved, at
Skove gøres til Samfundseje (Stat ell.
Kommune), dels ved, at der lægges Baand paa de
private Skove; almindeligvis er Baandet en
Vedligeholdelsespligt, undertiden tillige
Indskrænkning i Hugstretten, Forbud mod Græsning af
Husdyr (Fredskov) ell. mod Bortførelse af
Jordbundsdækket o. a. m. Jfr. Fredskov.
C. V. P.

Skovblakke, se Mus.

Skovbrand, Ildsvaade i en Skov, bestaar
almindeligvis deri, at Mos, Græs, Lyng og de
affaldne Kviste, Naale ell. Blade brænder; sidder
der døde, tørre Grene paa Stammens nedre
Del, gaar der almindeligvis ogsaa Ild i dem, og
er S. stærk, saa de grønne Naale ell. Blade
udtørres af Varmen, før Ilden naar dem, saa kan
der ogsaa gaa Ild i Trætoppene; derimod
brænder selve Stammerne af blot nogenlunde tykke
Træer aldrig, dertil indeholder Veddet alt for
meget Vand; men selv de største Træer dræbes
let derved, at Barken og Dannelseslaget
udtørres. — En S. hærger Skoven frygteligt og
bringer store Tab. Derfor søger man at værge sig
imod S. ved at anlægge saakaldte Brandlinier,
som imidlertid skal pløjes ell. paa anden Maade
holdes stadig ubevoksede, hvis de skal gøre
følelig Nytte; blæser det stærkt, ell. har Ilden naaet
Trætoppene, kan den dog springe over selv
brede Brandlinier. Vigtigere er derfor ogsaa et
fast ordnet Brandværn, som i den farlige, tørre
Tid altid er rede til at kæmpe mod S., dels ved
med løvrige Grene at slaa Ilden ned, dels ved
med Skovle at kaste Jord paa den og derved
dæmpe den. Det bedste Middel mod S. er dog,
at der udvises den største Forsigtighed med Ild
i Naaleskoyen i den tørre Aarstid. Langs
Jernbaner og til Dels langs Veje opstaar der ofte
S. ved Gnister fra Lokomotivet eller ved
letsindig henkastede Tændstikker og
Cigarstumper.
C. V. P.

Skovbrandlov. I Norge gælder paa dette
Omraade L. 14. Juli 1893 om Indskrænkninger
i Brug af Ild i Skov og Mark med særdeles
vigtige Tillægslove af 27. Juli 1896 og 2. Juli 1921.
De vigtigste Bestemmelser er flg.: Under tørt
Vejr ell. stærk Vind er det forbudt at bruge Ild
i Skov og Mark paa saadanne Steder og under
saadanne Omstændigheder, at Skovbrand deraf
kan befrygtes at opstaa. Braatebrænding og
Lyngsvidning er forbudt i Juni, Juli og August;
Fylkestinget kan udvide dette Forbud til ogsaa
at gælde Maj og Septbr. I Maanederne
Maj—Septbr maa heller ingen uden Nødvendighed
gøre Ild i anden Mands Skov ell. Mark uden
Ejerens og Brugerens Samtykke. Ild, som er
tændt i Skov ell. Mark, maa ikke forlades,
førend den er fuldstændig slukket. I H. t. L. af 1896
blev der i Slutn. af 1890’erne indført ordnet
Brandvæsen i en hel Rk. Herreder særlig langs
Glommen-Vasdraget og i Trøndelag. Ved L. af
1921 er den norske S. blevet mere
fuldstændiggjort. L. indeholder klare og ensartede Regler
for det hele Land for, hvorledes Skovbrand skal
søges forhindret, og hvordan udbrudt Brand
skal begrænses; derfor ophæver den alle ældre
lokale Skovbrandregler. I hvert Herred, hvor
der er Skov, skal der være en Brandchef, som
vælges af Herredsstyret for 3 Aar ad Gangen.
Denne Brandchef skal have under sig
Brandmestre for de enkelte Brandkredse. Enhver af
Herredets Beboere, som bliver vidende om, at
der er opstaaet Skovbrand, er pligtig til snarest
mulig at melde dette til vedk. Brandmester.
Efter Tilsigelse af Brandchefen ell. Brandmester
er saa enhver arbejdsdygtig Mand forpligtet til
at møde paa Brandstedet og deltage i
Slukningsarbejdet. Hvorvidt Slukningsmandskabet skal
have Godtgørelse, og i Tilfælde hvilken,
bestemmes af Herredsstyret. Alle Udgifter i H. t. S.
udredes af Herredskassen, som kan faa dem
refunderet ved Udligning paa Matrikulskylden
ell. paa Herredets Skovejendomme.
K. Ø.

Skovbrug er Dyrkning og Udnyttelse af Skov
paa en saadan Maade, at Bruget kan vedvare i
al Fremtid; det omfatter ofte meget forsk.
Virksomheder lige fra Saaning af Træfrøet til
Fremstilling og Salg af savede og p. a. M.
tildannede Trævarer. Økonomisk set karakteriseres
S. ved, at dets største Produktionsfaktorer er
de to Kapitaler: Vedforraadet og Jorden, samt
ved, at Udbyttet har aldeles samme Form som
Vedkapitalen: der er intet ydre Kendetegn paa,
at Skovens Høst er økonomisk moden. I tekn.
Henseende staar S. paa Overgangen mellem de
udprægede Jordbrug og de egl. Industrier. —
Særlige Former er Lystskovbrug, hvis
Maal er landskabelig Skønhed, og
Værnskovbrug, som skal sikre mod Naturonder.
C. V. P.

Skovbrugseksamen kaldes i Danmark
under eet alle de Prøver, som afslutter
Undervisningen for Skovbrugere paa d. kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole; den omfatter i alt 42
Karakterer, nemlig til »1. Del« 14 i flg. Fag: Botanik
(skriftlig), Forstbotanik, Fysik og Meteorologi,
Fysiol. Botanik samt Mikrobiologi og
Arvelighedslære, Geologi og Jordbundslære, Kemi (2),
Matematik (3), Regning, Systematisk Botanik,
Tegning, Zoologi; til »2. Del« 18 i flg. Fag:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0649.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free