- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
634

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovgaard, Joakim Frederik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bet. for hele hans senere Udvikling. Det lærte
ham bl. a. Simpelhed og Eftertryk. En Rk.
Billedes af gr. Arkitektur, bl. a. »Karyatidehallen
ved Erechtheion« (Kunstforeningen) og
»Propylæerne« (1884) og en Aar igennem fortsat Rk.
Tegninger af gr. Vaser (en Del i Hirschsprung’s
Mus., fra 1884—95) bærer Vidnesbyrd om, hvor
dybt han trængte ind i Antikens Aand. Desuden
malede han under sine Ophold i Syden mange
Billeder, baade af Folkeliv og Landskab; de
hører, ligesom Faderens, til de mest ægte
Tolkninger af sydlandsk Natur, som moderne Kunst
har frembragt. Hirschsprung’s Museum ejer
»Italiensk Landskab med Faar ved Sora« og en
Akvarel fra Udkanten af Rom, Kunstmuseet
»Landskab fra Civita d’Antino« (alle 1883). 1892
fik han Akademiets Aarsmedaille for »Piger
henter Vand i Liri-Floden«. Ogsaa herhjemme fra
og fra det sydl. Sverige (Halland) malede han en
lang Rk. Landskaber, lige saa fortrinlige og lige
saa ægte nordiske, som de andre var ægte
sydlandske. I Hirschsprung’s Mus. hænger »Fire
Birketræer, Halland« (1890). Familielivet gav
ham Emner til en Række Interiør- og
Figurbilleder, rige og fyldige i Farve og af en egen
fredfyldt Borgerlighed. Kunstmuseet ejer
»Moder og Barn«, og et fortrinligt Portræt af hans
Hustru, helt Rembrandt’sk i sin Holdning, og
»Portræt af en Dreng« (1894—95). I
Hirschsprung’s Mus. hænger »I Dagligstuen« (1893).
Desuden kan nævnes »Eline skal ud« (1901). I
alt dette var S. vel bl. de ypperste af sine
Samtidige, men fulgte dog væsentlig lgn. Veje som
de. Men hans Vingefang spændte videre end til
Familiebilleder og Landskaber, og hans
kunstneriske Kræfter gjorde ham søgende til alle
Sider. Alt i Slutn. af 1880’erne havde han været
en af de Foregangsmænd, som bragte den fr.
Brændtlerskunst en ny Blomstring; han ejer
overhovedet en rig dekorativ Opfindsomhed. Og
samtidig viste han sig som en Kompositør af
høj Rang, mest — men ikke udelukkende — i
bibelske Emner. 1888 udstillede han »Bethesda
Dam« (Nationalgaleriet i Oslo), som ved sin helt
moderne, malerisk rige, stilfulde og i
Fortællingen dybtgaaende Følelse vakte en meget
betydelig Opmærksomhed baade til Bifald og
Modstand. Endnu stærkere Bevægelse vakte
»Kristus fører Røveren ind i Paradiset« (1891;
i Hirschsprung’s Mus.). En Akvarel af
»Paradismuren« (s. A.) tilhører Kunstmuseet. Studiet
af ital. Kunst og ital. Natur var her benyttet
med en lige saa opr. som stærk Fantasi og med
usædvanlig Følelse for Skønhed i Linier, Lys og
Farve. I de flg. Aar (1891—92) malede han
»Pennina spotter Hanna«. Samtidig begyndte han
det monumentale »Kristus i de Dødes Rige« (i
Kunstmuseet, færdigt 1894). I den fri Udstillings
Katalog anførte han derved Grundtvig’s Digt
»I Kvæld blev der banket paa Helvedes Dør«.
Ved Siden af det var han begyndt at
beskæftige sig nærmere med bibelske Emner, navnlig
Paradisfortællingen. 1892 havde han paa et
glaseret Lerfad fremstillet Eva og Slangen. 1894
kom en stor Akvarel »Adam giver Dyrene Navn«,
1896 »Den gode Hyrde«. I Helligaandskirken
malede han »Bebudelsen« i to meget store
Figurer; 1900 malede han Billeder af »Kristus og
Apostlene« til Olai Kirke i Helsingør. I disse
og lgn. Arbejder viste han ikke blot en
mærkelig Evne til umiddelbart og ganske personligt,
uden Omveje gennem Tradition, at trænge
ind i Emnerne og gøre dem levende for sig paa
i en Maade saa ægte, som man ikke havde set
det siden Rembrandt’s Dage, og tillige med saa
frisk og sikkert et Herredømme over
Komposition. Teknik og malerisk Holdning, at det kun
var naturligt, at Valget faldt paa ham, da der
blev Tale om at smykke Viborg Domkirke med
Malerier. Han valgte den vanskelige
Freskoteknik, som han med stor Omhu tilegnede sig.
Han benyttede til Udførelsen en Række unge
Kunstnere, navnlig Larsen-Stevns, der blev ham
ivrige og hengivne Hjælpere. Dog kunde det
ikke undgaas, at man jævnligt fornemmer, at
man ikke har hans egne Hænders Arbejde for
sig. Arbejdet varede 1900—06. Paa Langskibets
Sidevægge og i Triforiefelterne er Emner af
det gamle Testamente; i Tværskibet de mægtige
Kompositioner, hvori de høje Billedfelters
Vanskeligheder var fortrinligt overvundne: Lazarus’
Opvækkelse, Nadveren, Korsfæstelsen og den
store Nadvere. Det sidstnævnte, som maledes
først, led af tekniske Mangler, der voldte, at
det senere maatte tages ned (det fik Plads i
Kunstmus.), og et nyt blev malet i Stedet. I
Kuplen Apostle og Evangelister, komponerede efter
oldkristelige Forbilleder. Paa Korvæggene:
Nedfarten til Helvede, Opstandelsen,
Himmelfarten og Helligaands-Udgydelsen; i
Korrundingen: den velsignende Kristus. S. er efter sin
egen Udtalelse »gaaet ud fra den gamle Folke-
og Tidstil og har herfra søgt sig frem til sin
egen, hvori østerlandske Optrin skulde iklædes
et halvt middelalderligt nordisk Klædebon, halvt
holdt sig til Traditionen i den store kirkelige
Kunst«. Senere har S. ogsaa malet Billeder af
Kristi Livshistorie paa Kirkens Loft i Stedet for
dem, som i sin Tid F. C. Lund havde udført.
Akvareller til de vigtigste af disse Kirkefresker
findes i Hirschsprung’s Mus. Ved dette Værk
har S. sat sig et Æreminde, der har ført hans
Navn langt ud over Danmarks Grænser.
Moderne Tider kan ikke opvise noget Sidestykke,
hvor Følelsens Ægthed og Stilsansens
Sikkerhed virker saa fortrinligt sammen. Baade før
og efter dette Kæmpeværk har S. malet
adskillige Alterbilleder, saaledes »Kristus tor
Disciplenes Fødder« (1908, Holstebro Valgmenigheds
Kirke), »Hyrden finder Lammet« (1910), »Kristi
Fødsel« (Skagens Kirke). »Jesus som 12-aarig
i Synagogen« (1915, Herning Kirke). 1908
foretog S. en Rejse til Java, hvorfra han
hjembragte en Række Landskabsstudier, der siden
gav ham Stof til en Række lige saa friske som
opr. Billeder af Paradiset med Adam og Eva
og Dyrene, malede til Havesalen paa Havreholm.
Ved Siden af de religiøse Emner drog ogsaa
Folkeviserne det umiddelbare i S.’s Natur. Han
har gjort mangfoldige Tegninger over dem, og
navnlig en Række store farvelagte Kartoner til
Billedvæv bestemte til en Sal paa
Christiansborg: Jomfruen i Falkeham, Jomfruen i
Hindeham, Jomfruen i Ormeham, Ulver og Vænelil
o. a. I nyeste Tid er begyndt Udgivelse af en
Række Illustrationer til Biblen, der i knappe og
fyndige Kompositioner giver en Essens af hans
ypperste Egenskaber. Ogsaa som Billedhugger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free