- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
636

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovgaard, Peter Christian Thamsen - Skovgaard-Petersen, Carl Axel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham megen Opmuntring. Landskabet trak dog
efterhaanden hele S.’s Sind og Kræfter til sig.
Fra Begyndelsen havde han vist
Opmærksomhed for Belysningsproblemer, og den følger ham
hele hans Liv. Han fik et højt udviklet Blik for
Lyset, for dets Værdi i Kompositionen og dets
Samvirke med Farven. Himlen er mere blaa,
Skyerne rigere, Sollyset blødere og fyldigere
hos ham end vel hos nogen anden dansk
Landskabsmaler. 1839 udstillede han »Roskilde
Domkirke set i Aftenskumring, da Solen er under
Horizonten« og s. A. et stort Billede »Udsigt
mod Frederiksværk fra Tisvilde Skov«
(Kunstmuseet), med tunge Skyer jagende over det
vidtstrakte Landskab og Lysglimt ude over
Stranden. Her er øjensynlig Paavirkning fra
Ruisdael, men den veg nu for det direkte
Samliv med dansk Natur. Et Landskab af en
saadan Stilfuldhed og Kraft var endnu aldrig set
herhjemme; det var noget helt andet end
Købke’s stilfærdige Kunst, saa meget denne
ogsaa var finere baade i Farve og i Følelse.
S.’s Vinger voksede, med et Sæt sprang han ud
i den monumentale Kunst. Hans egl. Omraade
blev Landskabet med det høje og vide Rum, de
store løvrige Træer, Eg og Bøg, som hidtil
ingen havde malet. 1843 vandt han Neuhausen’s
Præmie for »Nordskoven ved Jægerspris«
(Kunstmuseet). Fremstillingens Kraft
hemmedes ikke ved den omstændelige Behandling af
Enkeltheder, som Eckersberg’ og Høyen’s
Kritik krævede. Nu fulgte en lang Rk. Billeder,
tildels i ret stort Maal, af Emner fra den
danske Storskov og Nordsjællands vide Udsigter.
1844 »Gurresø efter Regn« (Kunstmuseet), 1845
»Udsigt over Skarritsø« (Mus.), som han fik
Udstillingsmedaillen for, 1848 »Sommermiddag
i Dyrehaven« (Mus.) med de pragtfulde høje
Bøge om den aabne Slette. Alt her fortjente
han den Ros, Høyen engang gav ham, at han
var den første herhjemme der kunde male et
Træ, som ikke blot bredte sig ud til Siderne,
men ogsaa fremefter mod Beskueren — Ord,
som ikke blot rammer S.’s usædvanlige
Formsans, men ogsaa hans Sans for Tingenes
Rumfylde og Landskabets Rumlighed i det hele.
Indsøernes blanke Vand og det klare Spejl
tiltrak ham oftere; det var ogsaa et ret nyt Emne
i vor Kunst. Saaledes »Bondedammen ved
Hellebæk« fra 1858 (Mus.). Mest drog Skoven
ham. Endnu i sine sidste Leveaar samlede han
alle sine Kræfter om det store, pragtfulde
»Sommereftermiddag med forbidragende Tordenvejr
i Dyrehaven« (Mus., udstillet 1875). Det er som
hans højeste, mest monumentale Stræben
samlet i en Sum. Men mangfoldige var dog hans
Emner, og altid spillede Belysningerne Rolle.
1860 »Begyndende Aftenskumring i en Skov«
(Mus.), fra 1862 »Udsigt fra Sjællands
Nordkyst over Kattegat« (Mus.). Ogsaa det aabne
Bondelands Maler var han. Landevejsmotiver
som »Ved Udkanten af Vejby« (Mus.),
»Landevejen ved Janehøj« (1873, Privateje), »Sjællandsk
Landevej« (1864, Hirschsprung’s Mus.), og det
af Lys og frisk Vejr tindrende »Aaens Udløb
ved Dronningemølle« (1844, Mus.).
Herregaardenes Parker og gl. Alleer frydede hans Øje:
»Alleen ved Vognserup« (1849, Mus.), hvor hans
Mesterskab i Formbehandlingen viser sig med
glimrende Overlegenhed og Lethed, »Alleen ved
Iselingen« (1866, Mus.), »Efteraarsaften ved
Gisselfeldt« (1873, Mus., 1875 i Hirschsprung’s
Mus.), »Oktoberaften ved Brødebæk Mølle« (1874,
Kunstmus. og Hirschsprung’s Mus.), og en hel
Rk. Billeder fra Nysø. Ogsaa den hvide Pragt
i Møens Klint mod grønt Løv og blaa Luft og
Sø har han gentagne Gange skildret.

S.’s mærkelige Sans for den faste Form, de
klare Linier, det storslaaede og kraftige fik et
Stød fremad ved en Rejse til Italien 1854—55 i
Selskab med Høyen. Han malede paa denne
Rejse ikke synderligt, men benyttede af al Magt
Lejligheden til at se og lære, baade af Kunstens
Værker og af Naturen. Særlig gjorde Claude
Lorrain’s Landskaber et dybt Indtryk paa ham;
de sporede og finsleb hans Sans for Linier, for
Lystoner og for Kompositionens velafvejede
Ligevægt. Endnu en Gang besøgte han Italien
1869, i Selskab med Marstrand, og nu malede
han en Rk. Billeder dernede fra. Et Par af
dem findes i Kunstmuseet, »Udsigt ved Olevano«
og »Udsigt fra Civitella«. De hører vel til de
fineste rammende Skildringer af ital.
Landskabsform og ital. Lys, som vor Kunst (og maaske
moderne Kunst i det hele) har frembragt. Hans
Pensel er her, som oftere i hans Frilandsstudier,
noget friere og bredere; i færdige Billeder
føjede han sig efter den Eckersberg’ske Skoles
Hævden af hver mindste Enkeltheds Ret.
Undertiden kunde det matte hans Farver lidt. Men
hans Formsans var saa stærk og sikker, at den
kunde tage Enkelthederne i sin Tjeneste og
herske over dem, saa Billederne blot blev rigere.
Ofte har han baade i Løv og Stammer og i det
myldrende Planteliv lagt et Væld af maleriske
Smaaværdier ind under Billedets store Rytmer.
Overhovedet var S. stærk nok til ikke at
ringeagte det smaa; han kunde netop tage paa det
med saa nænsom og fintfornemmende Haand.
Selv Mønstre og Tegninger til Broderier flød i
Mængde fra ham.
P. J.

Skovgaard-Petersen, Carl Axel, dansk
Præst og Forf., f. 6. Oktbr 1866 i Kbhvn. 1893
blev han Sognepræst i Alslev-Hostrup og 1901
i Maarum; fra sidstnævnte Embede tog han sin
Afsked 1910 for at overtage Ledelsen af en
Bibelskole i Kbhvn. Forinden foretog han en
Rejse Jorden rundt. Bibelskolen, der aabnedes
1912, har faaet en stor Bet., og som Forstander
for den har S.-P. udfoldet sine bedste
Egenskaber, Kærlighed til den hellige Skrift, Evne til
at gøre Biblens Tanker og især dens Personer
levende for Nutidsmennesker og Evne til at
føre sine Tilhørere ind i Bibelstudiet. Med stor
Opfindsomhed og endnu større Energi har S.-P.
virket for Bibelskolen gennem Bibelkursus ikke
blot i Hovedstaden, men hele Landet over. 1923
foretog han en indgaaende Studierejse i
Ægypten og navnlig i Palæstina. Han er en betydelig
kirkelig Journalist, og endelig har han udsendt
en lang Række opbyggelige og belærende Skr,
hvoraf fl. er komne i mange Oplag, deriblandt
»Troens Betydning for den, der vil frem i
Verden« (1901), »Kan der leves paa Rationalisme«
(1903), »Troens Hemmelighed« (1904), »Kan der
leves paa religiøs Overtro« (1905), en Serie
Smaaskrifter »Korte Ord om store Ting«, en
anden Serie »Menneskeskikkelser«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free