- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
638

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovkasserer - Skovkloster - Skovkoncessionslov - Skovkort - Skovl (Haandredskab) - Skovl (i Hjulskibe) - Skovlilje - Skovlovgivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skovkasserer kaldes i Danmark den, som
har et Skovdistrikts Kassevæsen. P. Gr. a.
tidligere Tiders Forhold var S. næsten altid en
anden end Skovrideren, paa private Distrikter
oftest Godsforvalteren, i Statens Skove
Amtsforvalteren; dette sidste er endnu fast Regel,
hvorimod man i Privatskovbruget mere og mere
gaar over til at lade Skovrideren administrere
ogsaa Pengevæsenet.
C. V. P.

Skovkloster, se Herlufsholm.

Skovkoncessionslov (Norge), se
Koncession.

Skovkort udfærdiges til Hjælp ved
Planlægningen for og den daglige Administration af
et Skovdistrikt; alm. konstrueres S. i
Maalestoksforholdet 1 : 4000, og dette
Konstruktionskort indeholder kun de optrukne
Linier, nogle tegnede Signaturer samt fornøden
Paaskrift; ved Formindskelse af det udfærdiges
Haandkort (1:8000), som indeholder det
samme som Konstruktionskortet og desuden
giver Oplysning om den nuv. Brug af Arealet,
idet der lægges Farve paa Afdelingerne (Bøg
grøn, Eg rød, Gran graa o. s. v.);
Haandkortene opklæbes paa Lærred og gives
Lommeformat (14 X 23 cm). Til Indheftning i
Driftsplanen udfærdiges der forsk. Kortskitser,
saaledes »Periodekort« til Oplysning om den
Rækkefølge, i hvilken Afdelingerne ventes at
komme til Foryngelse, m. m.
C. V. P.

Skovl er et simpelt Haandredskab, som
bruges ved mindre Transportarbejder, f. Eks.
Læsning og Flytning af Jord, Grus, Kul, Sne o. l.
Materiale; den bestaar af et 20—30 cm bredt og
30—40 cm langt Blad og et 1 1/4—1 1/2 m langt,
ved Grunden lidt bøjet Træskaft, der danner
en Vinkel paa 30° med Bladet, som i Reglen er
af Pladejern med opadbøjede Siderande.
Stald-S. har dog undertiden et plant Blad af
haardt Træ. Alm. er Skaftet jævnt afrundet
uden særlige Haandtag. Kul- og Fyr-S. har kort
Skaft med Haandtag som en Spade. Paa Gade-S.
er Bladet skuffelignende hulet og rummeligt.
Til særlige Arbejder bruges Rist-S., som har
Bladet brudt, saa Vand og mindre Dele falder
igennem. — S. maa hvile bekvemt og
ligevægtig i Haanden uden Sidetunghed.
A. C-n.

Skovl, de bevægelige Træstykker, der
anbringes paa Hjulene i et Hjulskib, og ved hvis
Fart gennem Vandet Skibet drives frem. Se
Hjul, S. 562.
C. B-h.

Skovlilje (Cephalánthera L. C. Rich.), Slægt
af Gøgeurtfamilien, fleraarige Urter med
krybende Rodstok og fl. siddende Løvblade. Bæger-
og Kronblade er næsten ens, sammenbøjede. 10
Arter. Rød S. (C. rubra [L.] Rich.), 25—35
cm højf, har lyserøde Blomster med hvidgul
Læbe: Frugtknude og øverste Del af Stængelen
er dunhaarede. Den vokser i Skove paa
Kalkgrund; meget sjælden i Danmark og Norge.
Hvidgul S. (C. grandiflora [Scop.] Bab.) og
Sværdbladet S. (C. ensifolia Rich.), 20—35
cm høje, har hvide Blomster med gule
Tegninger; hos den første er Dækbladene længere end
Frugtknuden, hos den anden meget kortere.
Begge træffes i Skove, men meget sjælden i
Danmark; kun den sidste er enkelte Steder
truffet i Norge. Alle blomstrer i Højsommeren.
A. M.

Skovlovgivning har længe sysselsat
Samfundsstyrelsen i Danmark, opr. mest af Hensyn
til Skovenes Bet. som Vildtbane, men allerede
for fl. Hundrede Aar siden ogsaa, fordi man
frygtede, at Skovmængden skulde blive for lille
til Landets Forsyning med Gavntræ og Brænde.
Denne Frygt traadte særlig frem i Slutn. af 18.
og Beg. af 19. Aarh.; derfor paabødes
Statsskovenes Udskiftning og Ordning ved Frd. af
18. Apr. 1781, medens Privatskovenes Forhold
ordnedes ved Frd. af 27. Septbr 1805, suppleret
med forsk. senere Bestemmelser. Grundtanken
i S. har været at værne og opretholde de
forhaandenværende Skove samt at opfordre til
Anlæg af ny; det Iførste er tilstræbt dels ved at
gøre Skov til Statens Ejendom, dels ved at
ophæve Fællesskabet mellem de
græsningsberettigede og Skovens egl. Ejere saavel som
mellem disse indbyrdes, dels ved at paabyde
Indhegning og forbyde Græsning med Husdyr
(Fredskove), dels ved at lægge Baand paa
Hugsten i de første 10 Aar efter Ejerskifte ved Salg
og endelig ved at forbyde Udstykning af Skov
under 55 ha. Nyanlæg af Skov har man
opfordret til dels ved ligefremme Statstilskud
under forsk. Former, dels ved at give
Hovedgaardsejere Frihed til at indtage daarlig Bondejord
(under Takst 5) til Skov, og dels ved kun at
godkende et forholdsvis stort Areal nyanlagt
Skov som Vederlag for et mindre Areal frigiven
Fredskov. Tilsynet med S.’s Overholdelse har
for Privatskovenes Vedk. været lagt i
Hænderne paa Amtmændene, idet de af Staten udnævnte
tilsynsførende Forstmænd kun skal tilse
Embedsskove, de endnu eksisterende Fællesskove,
samt efter Opfordring de i de sidste 10 Aar
solgte Skove, i hvilke der ønskes hugget til Salg.
— I vore Dage er Skattelovgivningen for
Skovenes Vedk. stærkt omdebatteret, efter at den har
været omtr. uforandret fra 1688 til 1903
(Ejendomsskyldloven).
C. V. P.

S. i Norge beskæftigede sig i ældre Tid
væsentlig med Almenningerne; for disses Vedk.
var det særlig paakrævet dels at ordne
Forholdet mellem de forsk. berettigede, dels at
begrænse den øjeblikkelige Udnyttelse af Hensyn
til Skovenes Bevarelse for Fremtiden. De
nugældende Lovbestemmelser herom findes navnlig
i Lov om Almenningsskove af 12. Oktbr 1857 og
i Skovloven af 22. Juni 1863. Ogsaa
Privatskovenes Drift var dog en Tid underkastet ganske
indgribende Indskrænkninger og stillet under
offentligt Tilsyn, se saaledes navnlig Frd. om al
Slags Skovhugst i Norge af 8. Marts 1740. Disse
Indskrænkninger blev imidlertid ophævet ved
Frd. 22. Apr. 1795, hvor det siges, at det »til at
give Skovene mere Værdi og gøre Omsorg for
dem fordelagtigere« anses »gavnligt at overgive
Skovenes Brug til Eiernes fri Villie og Fordel«.
Først fra Slutn. af 19. Aarh. har man atter
fundet det paakrævet at lægge visse Baand paa de
private Skovejeres Hugst. Nu gælder L. 8. Aug.
1908 om Værnskovens Bevarelse og mod
Skovens Ødelæggelse m. v. (som har afløst L. 20.
Juli 1893) med Tillægsl. af 7. Juni 1916. Ved
Værnskov forstaas Skov, som skønnes at tjene
til Værn mod Skred, Elvebrud ell. Sandflugt, ell.
til særlig Beskyttelse for anden Skov ell. for
bebygget Land, samt Grænseskov og Fjeldskov,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free