- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
640

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovplanter - Skovplanter, i Norge - Skovpleje - Skovplov - Skovraad - Skovranke - Skovrente - Skovrider - Skovrulle - Skovrydning - Skovrøy, Peder Andersen - Skovsav - Skovsbo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for dem; man brugte dem, fordi de mentes at
være billigere end de skolede, men Erfaringen
har vist, at de var et meget daarligere
Materiale, og at Arbejdet med at optage og flytte
dem blev uforholdsmæssig dyrt.
C. V. P.

Skovplanter, i Norge tidligere Navn paa en
ved Plantningsvæsenet ansat Funktionær, som
ogsaa bestyrer de offentlige Planteskoler og
Klænganstalter. Siden 1917 kaldes S.
Skovassistenter.
(K. F.). Wt. K.

Skovpleje er Fællesnavn for de
Forholdsregler, som gaar ud paa at opretholde ell.
hidføre de bedst mulige Livsvilkaar for Skovens
Træer ved at skaffe baade dem og Bunden
unoler dem Læ og passende Skygge.
C. V. P.

Skovplov. En saadan maa være bygget til
enten at overvinde ell. undvige de Hindringer,
som Stød, Rødder, Sten og Ujævnheder
frembyder; to Former er de mest alm. brugte:
Godskesen’s S. har en svær Aas af Træ; forrest
sidder der et bredt lille Hjul, som skal regulere
Dybden, derefter i St f. Langjern en større,
skarp Staalskive, som kan dreje sig baade om en
vandret og om en lodret Akse; paa den
opstigende forreste Kant af selve Plovlegemet er der
fæstet et bøjet, knivformet Stykke Staal, hvis
Spids løber sammen med Plovskæret; naar dette
faar fat under en Rod, løftes den opad og
brydes af den skarpe Staalkant. Arbejdet med
Ploven er i og for sig svært for Hestene og bliver
det saa meget desto mere, som den for at være
stærk nok maa gøres tung. — Buch’s
Patentplov
har Form som en alm. Plov, kun
at Langjernets Forkant er buet fremad, og dets
Spids viser lodret nedad ell. lidt bagud; mellem
Langjernet og Plovlegemet har Aasen et Led,
hvor den kan bøjes opad, naar Langjernet
støber mod en Hindring; herved løftes Plovlegemet
skraat opad, saaledes at Skæret gaar over
Hindringen, og man kan rolig pløje videre.
C. V. P.

Skovraad anordnes ved norsk L. 7. Juni
1916 (Tillæg til L. 8. Aug. 1908 om Værnskovens
Bevarelse og mod Skovødelæggelse).
Herredsstyret kan bestemme, at Skovudvalget (s.
d.) skal forrette som S., ell. vælge særskilt S.
paa 5 Medlemmer. Er S. ikke anordnet,
forretter Herredsstyret som S. S. ansætter det
fornødne Antal Skovopsynsmænd og udfærdiger
Instruks for disse. Det har at paase
Overholdelse af Loven og at anmelde Overtrædelse til
Politiet.
K. Ø.

Skovranke, se Clematis.

Skovrente er et uklart økonomisk Begreb,
som dog har spillet en stor Rolle, idet man ofte
liar tilstræbt »den højeste S.« og da ved S.
forstaaet det regnskabsmæssige aarlige
Nettoudbytte. Saaledes som Skovregnskaber føres, er S.
dog en Bruttostørrelse og derfor ikke noget
brugbart Udtryk for Skovdriftens Økonomi.
C. V. P.

Skovrider er i Danmark den, som med
admin. Selvstændighed styrer et Skovdistrikt, idet
lian træffer Afgørelsen af, hvilke Arbejder der
skal udføres, hvornaar og hvorledes de skal
iværksættes, og hvilket Vederlag der kan ydes
for Arbejdet; S. disponerer ligeledes over de
indvundne Effekter, han indkasserer og
udbetaler Pengene ell. anviser Beløbene til Ind- ell.
Udbetaling ved Skovkassereren; S. fører Bog
over Distriktets Drift og aflægger Regnskab for
det. I de fleste Tilfælde administrerer S. ogsaa
Jagten paa Distriktet. — Tidligere lønnedes S.
ofte mest med Emolumenter og forsk. Sportler;
derefter kom der en Bevægelse i Retning af fast
og udelukkende Pengeløn, og nu er der nogen
Tendens til at give S. Andel i Udbyttet. — For
at blive S. maa man almindeligvis være dansk
Forstkandidat, selv om der hverken for
Statsskovbruget ell. endnu mindre for
Privatskovbruget findes noget Lovbud herom. — Som Regel
styrer S. kun een Ejers Skove, men der
forekommer dog ikke faa Tilfælde, hvor en S.’s
Virkeomraade er sammensat af to, indtil mange
Ejeres smaa Skovejendomme.
C. V. P.

Skovrulle kaldtes Fortegnelsen over de
Personer, som havde Ret til at faa Træ fra et
Skovdistrikt. I det tidligere Fællesskabs Tider var
det Jordejeren, som førte S. over dem, der var
Medejere af Træerne; senere gik S. over til at
betyde Listen over dem, som af en ell. anden
Grund var berettiget til Deputattræ, ell. som fik
fast »Gavebrænde«.
C. V. P.

Skovrydning er egl. talt Fjernelse af alle
Træerne paa et Skovareal tillige med den
øverste Del af deres Rødder, og den foretages kun,
hvor Arealet skal tages til anden Brug
(Planteskole, Agerjord, Byggegrund: o. l.); men ved S.
forstaar man ogsaa tit Fjernelsen af alle
Træerne ved alm. Afhugning over Jorden, naar den
foretages paa en saadan Maade, at der ikke af
sig selv kan fremkomme et nyt Træsamfund, og
naar der ikke gøres noget for at frembringe
dette ved Plantning ell. Saaning.
C. V. P.

Skovrøy, Peder Andersen, sønderjydsk
Bladmand og Forf., f. 23. Juni 1851 i Arrild,
Haderslev Vesteramt. I sin første Ungdom var
han Skriver paa forsk. Kontorer i Haderslev,
men tog senere dansk-jur. Eksamen i Kbhvn og
var saa i et Par Aar Sagførerfuldmægtig i
Kongeriget. 1882 oprettede han i Tønder et dansk
Blad, »Vestslesvigs Tidende«, der dog allerede
1885 blev forenet med »Flensborg Avis« og siden
er udgaaet som Særudgave af dette Blad. S. er
vedblevet at bo i Tønder og har gennem et langt
Liv udfoldet et betydeligt Forfatterskab, dels
som Medarbejder ved de to sammensluttede
Aviser og ved »Sprogforeningens Almanak«, dels
som Bidragyder til »Sønderjydske Aarbøger« og
endelig som Novellist. Han har skrevet en Rk.
Fortællinger med Emner fra Sønderjyllands
Historie og Folkeliv og samlet en Del
nordslesvigske Folkeminder. Han har haft en væsentlig
Fortjeneste af Danskhedens Opretholdelse i
Tønder under de særdeles vanskelige Forhold, som
raadede i denne By indtil Genforeningen.
H. L. M.

Skovsav bruges ved Fældning af Træer og,
naar disse er store, tillige til Overskæring af
den fældede Stamme; S. maa være mindst
dobbelt saa lang som Træets Tværmaal; den er
dannet af en bred, stiv Staalklinge og 2 løse
Haandtag; Klingens Æg er oftest buet og
tykkere end Ryggen, Savtænderne er i Reglen
forlængede (M-Tænder, Ulvetænder m. m.) og har
ofte aabne Mellemrum, som skal give Plads til
Spaanerne. Haandtagene maa være til at tage
af, for at man kan trække Saven ud af Snittet
ogsaa efter, at der er slaaet Kiler i dette.
C. V. P.

Skovsbo, Hovedgaard i Bjerge Herred
omtr. 7 km S. f. Kerteminde, tilhørte i Midten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0658.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free