- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
642

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovsnegl - Skovsnæppe - Skovspurv - Skovstjerne - Skovsyge - Skovsyre - Skovtaksator - Skovtræ - Skovtyveri - skovtørt - Skovudvalg - Skovudvisning - Skovuld - Skovvippe - Skovvogter - Skovvubbe - Skovværdiberegning - Skovvæsen - Skowhegan - Skowronnek, Fritz Richard Bernhard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ganske hvid, og paa mange Egne er
Farvevarieteter, der staar mellem disse Yderpunkter
og f. Eks. er graa ell. hvidlige med sorte
Pletter, næsten lige saa hyppige som de ensfarvet
sorte. Med den spættede Tegning kan den
forveksles med to andre store, nøgne Snegle,
tilhørende Slægten Limax (L. cinereo-niger Wolf
og L. maximus L.); ved Beliggenheden af
Aandehullet, der hos S. ligger foran Midten af
Kappen, hos Limax mere bagtil, samt ved den
hos Limax meget stærkt udprægede Længdekøl
paa Bagkroppen er de to Former dog lette at
skelne indbyrdes; anatomisk falder Adskillelsen
endnu lettere, idet Limax har en
sammenhængende, flad Skal liggende inde i Kappen.

S. ernærer sig af alle Haande henraadnende
Stoffer af Dyre- og Planteriget; som
Opholdssted ynder den navnlig fugtige, med Skov og
Krat bevoksede Strækninger, hvor den hen ad
Aften ell. efter Regnvejr kan træffes i utrolig
Mængde. Foruden over store Dele af
Mellemeuropa strækker dens Udbredelse sig over hele
det sydlige og mellemste Skandinavien. (Litt.:
C. M. Steenberg, »Landsnegle« [»Danmarks
Fauna«, 1911]; Fr. Økland, Arionidæ of
Norway
[»Videnskapsselskapets Skrifter,
Matematisk-naturvidenskabelig Klasse«, 1922, Nr 5,
Oslo 1922]).
(R. H. S.). C. M. S.

Skovsnæppe (Scolopax rusticula), se
Snæpper.

Skovspurv (Pásser montanus), se Spurv.

Skovstjerne (Trientalis L.), Slægt af
Kodriverfamilien, fleraarige Urter med krybende
og tynd Rodstok og en enkelt, opret Stængel,
hvis Blade (sædvanligvis 7) er samlede mod
Spidsen i en Roset og helrandede. 1—3 Blomster
med kort Rør og 7 hvide og
elliptisk-lancetdannede Flige. Kimbladene forbliver indesluttede
ved Spiringen. 2 Arter. Alm. S. (T. europæa
L.) er 5—20 cm høj og har elliptiske Blade. Den
vokser i Skove paa Morbund og er alm. i Norge
og inden for Danmark i Jylland og
Nordsjælland.
A. M.

Skovsyge er en Lægmandsbetegnelse for den
ejendommelige, infektiøse Blodsygdom
(Hæmoglobinæmi), som i visse, særlig sumpede
Skovegne angriber Kvæget, og som oftest er ledsaget
af Hæmoglobinuri, »Blodpis« (s. d.). De senere
Aars Undersøgelser har vist, at Lidelsen,
ligesom den bekendte Tropesygdom »Texasfaberen«
(s. d.), skyldes en mikroskopisk lille, dyrisk
Blodparasit (Piroplasma [Pyrosoma] bigeminum)
(se Piroplasma), som hører til de meget
lavtstaaende Protozoer, og som paaføres Kvæget
ved Stik af en Boldmidde, den saakaldte »Flaat«
(Ixodes reduvius = Ix. ricinus).
(G. S.). F. N.

Skovsyre, se Oxalis.

Skovtaksator kaldes i Danmark og Norge
den, der forestaar Udfærdigelsen af
Driftsplaner for de offentlige ell. private Skove og
Udførelsen af de dermed forbundne Forarbejder.
C. V. P.

Skovtræ kaldes en Træart, naar den kan
danne et Træsamfund. Alle i Danmark
hjemmehørende S. har Enstavelsesnavne; en formentlig
Undtagelse herfra har kun Carpinus betulus
udgjort, idet den alm. kaldtes »Avnbøg«; men nu
er Botanikere o. a. tilbøjelige til at genoptage
Træartens opr. Navn: Avn.
C. V. P.

Skovtyveri er nu meget sjældent i Danmark,
men forekom tidligere meget alm.; Grunden
hertil var, at Skovene opr. og mange Steder i
lang Tid var Fælleseje, hvorfor det kun
langsomt gik ind i den alm. Bevidsthed, at de
efterhaanden var blevne Særeje; først ved den alm.
borgerlige Straffelov af 1866 stilledes S. lige med
andet Tyveri.
C. V. P.

skovtørt kaldes Træ, der har henligget saa
længe i Skoven, at det ikke kan blive mere tørt
ved yderligere Henliggen. Vandindholdet er da
gerne 15—20 %.
E. Su.

Skovudvalg. Norsk L. 18. Septbr 1909, §
8, om Erhvervelse af Skov
(Skovkoncessionsloven), anordner et kommunalt S., som skal
bestaa af 3 skovkyndige Medlemmer. Formanden
beskikkes af Fylkesudvalget; de 2 øvrige
Medlemmer vælges af Herredsstyret. Ethvert
Andragende om Koncession paa Skovejendom skal
først behandles af S.
K. Ø.

Skovudvisning, Mærkning af de Træer, som
skal fældes, foretages i Danmark nu af
Skovrideren ell., dog paa hans Ansvar, af
Underbetjentene og foregaar ved, at der enten med en
Økse hugges en Blis ell. med et Ridsejern ridses
en Streg gennem Barken paa Træet. Tidligere
var S. en aarlig tilbagevendende, stor
Begivenhed i Skoven, idet den foretoges af Ejeren selv
i Skovriderens og mulig Overførsterens
Nærværelse ved Hjælp af samtlige Underbetjente og
et Antal Arbejdere, i alt Fald de overordnede
alle til Hest; Træerne mærkedes og stempledes
med Skovhammeren, der bar Ejerens Initialer.
Om S. i Norge se Tømmerdrift.
C. V. P.

Skovuld er en ligefrem Oversættelse af det
tyske »Waldwolle«, hvorved forstaas en Slags Uld
lavet af Fyrrenaale til forsk. med. Brug.
C. V. P.

Skovvippe, se Bismer og Brik-Brak.

Skovvogter er den norske Betegnelse for en
Underbetjent, der gaar Skovforvalteren til
Haande. Han svarer saaledes til dansk
»Skovfoged«.
(K. F.). Wt. K.

Skovvubbe, se Hærfugle.

Skovværdiberegning, Læren om Udregning
af Skovens Kapitalværdi, udgjorde tidligere,
efter tysk Mønster, et eget Afsnit af
Skovbrugslæren, men er nu gaaet op i
»Skovbrugsøkonomien«.
C. V. P.

Skovvæsen er det mest omfattende Udtryk
for, hvad der vedkommer Skoven og dens
Dyrkere lige fra Skovdirektøren til Skovarbejderen;
S., saavel Statens som det private, styres
gennemgaaende af fastlønnede Embedsmænd,
Forstmænd.
C. V. P.

Skowhegan [’ska^uhegən]. By i U. S. A.,
Maine, ligger 51 km N. f. Augusta ved
Kennebec, der her danner et 8 m højt Fald, hvorfra
Træmasse-, Papir- og Trævarefabrikker i S.
faar Drivkraft. (1910) 5341 Indb.
G. Ht.

Skowronnek [skå’vrånæk], Fritz
Richard Bernhard
, tysk Forf., f. 20. Aug.
1858, studerede i Königsberg, blev Lærer,
derpaa Journalist, redigerede først »Berliner
Morgenzeitung«, senere »Breslauer
Morgenzeitung«, bosatte sig atter i Berlin, hvor han stadig
lever. Han har skrevet Novellerne
»Masurenblut« og »Wie die Heimat stirbt«, Romanerne
»Der Kampf um die Scholle«, »Sarah und
Hegar«, »Der Hungerbauer«, »Jagdgeschichten«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free