Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skowronnek, Fritz Richard Bernhard - Skowronnek, Richard - Skraa - Skraa ell. Skraasække - Skraa (se Tobak) - Skraabjælke ell. Skraabaand - Skraabjælke - skraadelt - Skraajern - Skraaleje - Skraaning (se Mølleri) - Skraaning - Skraape - Skraaplan - Skraastiver - Skraasæk - skraat firdelt - Skrabemaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa et Drama »Zwei Mutter« og Sørgespillet
»Muckerpfaff«. Ikke saa virkningsfuld i sine
Skildringer som nedenn. Broder.
C. B-s.
Skowronnek [skå’vrånæk], Richard,
foreg.’s Broder, tysk Forf., f. 12. Marts 1862,
studerede i Königsberg og Berlin, blev
Journalist, bl. a. Feuilletonredaktør ved
»Frankfurter Zeitung« 1887—92, bosatte sig i Berlin og
var 1897—98 Dramaturg ved det kgl.
Skuespilhus. Han har skrevet en lang Række
spændende og effektfulde Romaner, som f. Eks. »Mein
Vetter Josua« (1895), »Der Bruchhof«, en
Roman fra Masurien, »Das Verlobungsfest«, »Das
bischen Erde«, fremdeles Lystspil som
»Halali« og »Husarenfieber« (sammen med G.
Kadelburg). Han lever nu paa Riddergodset
Holdenberg i Pommern.
C. B-s.
Skraa, egl. et Stykke Skind ell. Pergament,
er i Middelalderen i hele Norden Betegnelse
for det skriftlig optegnede, især en skreven
Lov ell. Vedtægt. I Danmark bruges S. dog i
Reglen ikke om Landslovene ell. overhovedet
om alm. Love med Undtagelse af, at den
Skaanske Kirkelov ofte kaldes den skaanske S.
S. er derimod det alm. brugte Navn paa Gildes-
og Lavsvedtægter, ligesom ogsaa undertiden
Byretter kaldes S., saaledes Flensborgs gl.
Byret fra 1284, som kaldes »bymens skra«, og
Aabenraa’s S.
(Ludv. H.). P. J. J.
Skraa ell. Skraasække, et Slags Skarp,
som man tidligere benyttede om Bord under
Skydning paa kort Hold, særlig mod aabent
Dæk ell. mod aabne Baade. S. bestod opr. af
en pladeformet Træbund, oven paa hvilken man
stablede mindre Kugler; hele Stablen blev
derefter indsyet i et Stykke Sækkelærred. Senere
stabledes Kuglerne i en Jernblikdaase; de
lignede da en Del Kardætsker, men Kuglerne var
noget større end disses.
C. B-h.
Skraa, se Tobak.
Skraabjælke ell. Skraabaand kaldes de
skraatstillede Tømmerstolper, der til Styr
anbringes i Hængeværker og Bindingsværksmure.
(E. S.). C. B-r.
Skraabjælke. Hvis øverste og nederste Felt
af det to Gange skraadelte Skjold har samme
Farve, kaldes det med en anden Farve malede
midterste Felt en S., der kan gaa fra Højre ell.
fra Venstre. Denne Figur er undertiden
benyttet som Bitegn (fr. brisure), malet over
Skjoldets øvrige Indhold. Gaaende fra heraldisk
højre Side betegner den den yngre Søn ell.
hans Linie, fra Venstre uægte Byrd. Navnlig
benyttet som Bitegn fremstilles den ofte ganske
smal. S.’s normale Bredde svarer til 1/3 ell. 2/7
af Skjoldets Højde (se Heraldik).
P. B. G.
skraadelt kaldes det ved en Linie fra et af
de øverste Hjørner til det modsatte nederste
Hjørne i to lige store Felter delte Skjold (se
Heraldik).
P. B. G.
Skraajern kaldes de i Jernbetonbjælker
under 45 opbøjede Armeringsjern, hvis Opgave
er at optage de i denne Retning virkende
Forskydnings-Trækkræfter.
E. Su.
Skraaleje, se Fosterleje.
Skraaning, se Mølleri S. 581.
Skraaning kaldes den ved Jordarbejder
fremstillede Flade til Sidebegrænsning af
Jorden i Afgravninger og Paafyldninger. Om de
brugelige Skraaningsanlæg og S.’s Regulering
og Beklædning, se Jordarbejde.
A. L-n.
Skraape, se Stormfugle.
Skraaplan kaldes en plan Flade, der er
stillet skraat ɔ: hverken lodret ell. vandret.
Fladens Vinkel med det vandrette Plan kaldes
S.’s Hældning. To vandrette Linier i S.
begrænser mellem sig en bestemt Del af S. Ved
dette begrænsede S.’s Længde L forstaar
man Afstanden mellem de to Linier, ved
Højden H Liniernes lodrette Afstand og ved
dets Grundlinie A Liniernes vandrette
Afstand (se Fig.). Af Sætninger om S. kan
mærkes følgende: Et Legeme med Vægt P, der
kan glide paa S. uden Gnidning, kan holdes i
Ro af en Kraft K, der virker opad parallelt
med S. og vinkelret paa S.’s vandrette Rande,
naar K forholder sig til P ligesom H til L.
(Samtidig vil Legemets Tryk T mod S. forholde
sig til dets Vægt som A til L). Denne Egenskab
ved S. har megen Anvendelse, idet man paa
svagt hældende S. kan holde en Byrde i
Ligevægt ell. rulle den op ved forholdsvis smaa
Kræfter. Et stort Eksempel herpaa er
hældende Jernbaner. Stiger Banen f. Eks. 1 m paa 100,
vil der til at holde Toget i jævn Fart op ad
denne Skraaning udfordres en Trækkraft =
1/100 af Togets Vægt ud over den Kraft, der paa
vandret Bane behøves til at overvinde
Luftmodstand og Gnidningsmodstand, naar Farten er
den samme. Glider et Legeme uden
Gnidningsmodstand ned ad et S., bliver dets
Bevægelse jævnt voksende, idet det trækkes nedad af
den konstante Komposant M af Vægten P; det
vil opnaa samme Fart som ved et frit Fald
gennem samme lodrette Højde, men da
Vejen er længere end ved det lodrette Fald,
bliver den anvendte Tid ogsaa i samme Forhold
længere.
(K. S. K.). A. W. M.
 |
| Skraaplan. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
