Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 644 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skrabere - Skrabning af Livmoderen - Skrabnæsespil - Skradin - Skraffering - skral - Skralde - Skram

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skrabere benyttes saavel til videnskabelige
Undersøgelser af Havbunden som til Fangst af
visse Skaldyr, særlig af Østers.

I begge Tilfælde bestaar de af en Jernramme,
som bagtil har en Pose af stærkt Netværk ell.
Jerntraadsnet (a), fortil 2 Arme af
Rundjern (b), hvoraf den ene
benyttes til Skrabetovets (c)
Befæstelse, medens den anden
fæstes løsere til dette, saa at den
kan rives løs, hvis S. »faar Hold«
i Bunden.

Skrabetovet gives ud fra et
Skib ell. Fartøj i forsk. Længde
efter Dybden og fæstets om Bord
i Skibet, som da driver for Vind
og Strøm og fører S.
med sig over Bunden,
hvorved de
derværende Planter og lavere
Dyrearter opsamles i
den.

S. er af noget forsk.
Konstruktion, idet
Rammen enten er
trekantet eller rektangulært
formet. I sidste
Tilfælde forsynes den ofte
med et skraat
udstaaende fladt Jernstykke
(d) langs de lange
Sider af Rektangelet, for
at det derved skal
kunne »skrabe« bedre i
Bunden. Undertiden
anvendes ogsaa i samme Hensigt riveformede
Tænder paa selve Rammen ell. foran denne.

Benyttet til videnskabeligt Brug forsynes
Nettet med et fint Lærredsovertræk (f). Bagtil
fæstes undertiden eet ell. fl. Kabeltegn (g) (smaa
Svabere), ved hvilke de fineste paa Bunden
levende Plante- og Dyreformer fæster sig, naar
S. trækkes over Bunden.

S. hales atter om Bord ved Damp- ell.
Haandspil. Dimensionerne af S. varierer meget. De
større S., der bruges til videnskabelige
Undersøgelser, er 1 1/3 m høje, 1 m brede og har en
Mundingsvidde af c. 1 m (se »Den danske
Ingolf-Ekspedition« 1. Bd’s 1. Halvdel, S. 9).
Østersskrabere er 1 à 1 1/3 m lange og c. 17 cm
høje.
F. D.

Skraber.

Skrabning af Livmoderen, se
Udskrabning.

Skrabnæsespil. Spille Skrabnæse, en alm.
Børneleg, øvet af to, tre, fire Deltagere med
smaa udskaarne Redskaber, Værktøj af Træ ell.
Ben: Rive, Hakke, Spade, Sav o. s. v., der
lægges i en Dynge paa Bordet og enkeltvis med et
særligt Redskab, en Pind med Krog, skal tages
hjem, bjerges, uden at de tilbageblevne Stykker
bevæges. Paa Genstandene er der skrevet forsk.
Tal, deres Værdi, som beregnes efter, hvor
vanskelig Genstanden er at bjerge, en Sav kan
gælde 10, en Plejl 3 o. s. v. Man bjerger efter Tur.
Saa længe man kan tage fra Bunken, maa man
blive ved, men bevæges en anden Genstand, end
den man er i Færd med at tage, afløses man af
Eftermanden. Undertiden kan Genstandene
ligge saaledes, at man ikke kan bjerge, man har
da Lov til at »slaa i Bunken«, saaledes at Legen
kan fortsættes, men den, der slaar, fortaber
Retten til at bjerge i den Omgang. Den, der ved
Legens Slutning har færrest Points, er
Skrabnæse, og kradses let paa Næsen med Saven af
de andre.
Fr. K.

Skradin, Scardona, By i Dalmatien,
Jugoslavien, ved Krka. 10000 Indb. Silkeavl,
Tunfiskefangst og Brunkulsbrydning.
N. H. J.

Skraffering, d. s. s. Skravering.

skral (Søv.). Et Skibs Sejl skal staa fulde, for
at det kan gøre Fart; det maa da ligge mindst
4—6 Streger fra Vindretningen efter Skibets
Riggemaade. Kan Skibet ikke ell. lige netop
styre sin Kurs, siges Vinden at være s. Er det
modsatte Tilfældet, siges Vinden at være rum.
Har man rum Vind og Vinden skager sig op
mod Kursretningen, skraller Vinden, gaar
den den anden Vej, rummer den.
C. B-h.

Skralde er et lydgivende Instrument, i Alm.
af Træ. Konstruktionen er forsk. I de Arter,
som brugtes i Danmark, fremkaldtes Lyden ved
en mod et Tandhjul spændt Træfjer, der sattes
i Bevægelse ved Hjulets Omdrejning. Ved andre
Arter frembringes Lyden ved een ell. fl. Hamre,
der slaar mod en Træflade. Ogsaa her opstaar
Bevægelsen ved Omdrejning. Lyden er stærk og
skraldende, vel skikket til at vække
Opmærksomhed selv langt borte.

S. er ældgammel og forekommer allerede
tidlig paa ægypt. Billeder. I kat. Lande træder
den i St f. Kirkeklokker under Fastetiden og ved
Sørgehøjtider. Saaledes i St Pietro i Rom.

I Danmark hed S. Horseskræmme, og
Hyrden drev Hjorden paa de fælles Græsgange
med Horn og Horseskræmme. I Kbhvn
anvendtes S. senest ved Dagrenovation af
Skarnagerne (Skraldemænd), som ved dens Lyd
hidkaldte Tjenestepigerne med
Skarnfjerdingerne. Dansk Folkemuseum ejer en Horseskræmme
fra Læsø og to fra Halland.
(Bernh. O.). J. O.

Skram, 1) uradelig, uddød Slægt, der
stammede fra Sønderjylland, og som førte en halv
Sølv-Enhjørning i blaat Felt og paa Hjelmen
tretten vekselvis blaa og Sølv-Faner med
Guld-Stænger. En Peder S. nævnes 1315 bl.
Hertug Erik’s Forlovere ved Forliget i Nyborg.
Han var maaske Fader til Erik S., der gav
Gods til Løgumkloster for sit Lejersted.
Sidstnævntes Sønnesøns Søn, Christiern S. til
Urup, der gjorde sit Testamente 1519, blev
saaret i Laaret i Slaget ved Brænde Kirke og var
lam Resten af sin Levetid. Han var Fader til
Søhelten, Hr. Peder S. (s. d.), bl. hvis 18
Børn kun skal nævnes Niels S. til Urup
(1555—1601), der var Indehaver af forsk.
Forleninger. Den nyere lidet fremtrædende Slægt
stammede fra nævnte C. S.’s Broder, Ove S. til
Hammergaard og Deibjerglund. En af dennes
Efterkommere, Valdemar S. til
Sjelleskovgaard og Todbøl (1617—93), underskrev
Suverænitetsakten 1661. Hans Sønnesøn, Kaptajn
Valdemar S., der var død 1722, blev
vistnok Slægtens sidste Mand.

2) en anden Slægt, der efter sit Vaaben af
Genealogerne kaldes Stihage-S., og som
utvivlsomt var en Gren af Slægten Fasti

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>