- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
647

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skram, Peder - skrammereret - Skramstad, Ludvig - Skratte - Skravering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

landet i Norge: han bemægtigede sig 5 af Kong
Christian’s Skibe, bragte med stort Besvær
Undsætning til Akershus og vendte hjem i April;
senere var han Mellemmand mellem de to
Konger, der
underhandlede om
Christian II’s
Tilbagekomst
til Danmark.
1532 fik han et
Len i Norge,
hvor han en
Tid forblev;
under dette
Ophold giftede han
sig med Elsebe
Krabbe. Efter
Frederik I’s
Død sluttede
han sig straks
til Christian
III’s Parti; 1535
traadte han i
Søkrigstjeneste
paa den svenske Flaade, uvist dog, om
det har været som kommanderende ell. kun
som raadgivende Admiral. Denne Flaade
forenede sig s. A. med en dansk og en
brandenburgsk til fælles Bekæmpelse af
Hansestæderne, der havde antaget sig den fangne
Christian II’s Sag. Efter en uafgjort Kamp i
Østersøen løb de Allierede til Svendborg, hvor de
bemægtigede sig en stor lybsk Hjælpeflaade,
senere toges Langeland og Korsør, og de kgl.
Tropper kunde nu komme over Bæltet. S.
overgik derefter til den danske Flaade og blokerede
Kbhvn, Malmö og Landskrona. Ud paa
Efteraaret optraadte Hansestædernes store Sømagt
i Sundet for at sprænge Blokaden, men
Forsøget mislykkedes; S. blev her alvorlig saaret.
Den dansk-svenske Flaade lagdes i
Vinterkvarter i Landskrona, der havde overgivet sig til
Christian III. S. foretog ved Foraarstid — efter
at Svenskerne var dragne bort — et Togt i
Østersøen, og Juli 1536 overgav Kbhvn sig til
Kong Christian III. S.’s Deltagelse i denne
Grevefejde geraader ham i høj Grad til Ære,
loyal og ærlig over for de Allierede var han
Modstanderne en uovervindelig Fjende, der
ikke for intet erhvervede sig Navn af
»Danmarks Vovehals«, og som mere end nogen
anden Dansk har bidraget til at knække
Hansestædernes Magt i Norden. Kongen skattede ham
ogsaa til fulde, gav ham Ridderslag og tildelte
ham betydelige Forleninger. I Rigsraadet, hvor
S. nu fik Sæde, optraadte han — ledet af sit
djærve, danske Sindelag — bestemt og sejrrig
mod det anmassende holstenske Parti. Sin
ledende Stilling ved Flaaden opgav han 1555, men
havde efter den Tid fl. vigtige Hverv for
Regeringen. Ved Udbrudet af Syvaarskrigen 1563
overtalte Frederik II den aldrende S. til atter
at føre Flaaden, og S. svigtede ikke. I Septbr
fordrev han Svenskerne under Jakob Bagge fra
Østersøen efter en Kamp, men dermed mente
han ogsaa at have gjort sin Pligt; han nedlagde
nu Kommandoen og afløstes af Herluf Trolle.
S. bosatte sig paa Laholm Slot, hvor
Svenskerne senere belejrede ham haardt, men Gang paa
Gang blev kastede tilbage. Efter at S. under
Krigens senere Forløb havde lidt svære Tab
paa Gods og mistet sin Hustru og fire
af sine Sønner, døde han som Enkemand 11.
Juli 1581 paa Urup. S. var en varm
Fædrelandsven, en dygtig Kriger og en ædel Personlighed.
(Litt.: J. Nørregaard, »P. S. og Elsebe
Krabbe« [1887]; A. Larsen, »Dansk-norske
Heltehistorier, 1536—1648« 1883]).
(C. W.-S.). C. B-h.

P. Skram.
P. Skram.


skrammereret (af fr. chamarré), udmajet,
udstafferet.

Skramstad, Ludvig, norsk
Landskabsmaler, f. 30. Decbr 1855 paa Hamar, d. 28.
Decbr 1912 i München. 1870 kom han ind paa
den kgl. Tegneskole i Oslo, og senere (1871—74)
havde han Friplads paa Morten Müller’s og K.
Bergslien’s Malerskole, hvorefter han studerede
et Aars Tid i Düsseldorf hos Landskabsmaleren
Sophus Jacobsen. Vendte 1875 tilbage til Hamar,
og efter et Ophold i Oslo rejste han med et
mindre Stipendium 1878 til Paris og London.
Han udstillede første Gang 1875 i Oslo
Kunstforening, samt paa Statens aarlige Udstillinger
1884—89. Med Statens Stipendium opholdt han
sig derpaa 1885—86 i München, hvor han atter,
efter et længere Ophold i Hjemmet, siden
Foraaret 1902 havde fast Bopæl til sin Død. Som
den praktisk anlagte Mand med alsidige
Interesser er S. hyppig bleven benyttet i
Kunstnerkomiteer ved forsk. Anledninger, saaledes
ved Udstillingerne i Kbhvn 1883 og 1888. S.’s
maleriske Produktionsevne var overordentlig.
Han ejede en meget bet. malerisk Begavelse,
med udpræget dekorative Anlæg, men den
Hast, hvormed han har maattet arbejde, har
været til stor Skade for det opr. store Talent,
hvormed han har gengivet særlig Østlandets
Skove og Tjern i den dæmpede Taagedis, han
saa meget yndede. Til Fritzøhus har han malet
nogle store Vægbilleder af megen dekorativ
Virkning (1885). En »Vintermorgen« (1888) er
i Bonn. »Vinter« (Berlin 1891) og et
»Høstlandskab« fra 1903 i Breslau. En stor Rk.
Tegninger af S. tilhører Nationalgaleriet i Oslo.
(Fr. O.). C. W. Sch.

Skratte, Benævnelse for Skjaller.

Skravering (af i tal. sgraffiare: kradse, ridse),
Skyggegivning, frembragt ved Linier, saaledes
som det sker i Tegning og Kobberstik. Den
simpleste Form: Linierne gaar parallelle, og den
svagere ell. stærkere Grad af Skygge opnaas ved
henh. vid ell. tæt Linieføring (»Stregelag«).
Krydsskraveringen, hvor Linierne skærer
hinanden under stumpere ell. spidsere Vinkler,
betegner det højere og mere udviklede
Standpunkt; der opnaas Skyggen ved en gradvis
Svulmen af Linien, der, sværest i den dybeste
Skygge, ind mod Lyset gaar over i en ganske
fin og let Punktering. Her er ved denne
Definition tænkt paa S. i Kobberstikket, hvor denne
har naaet sin mest fuldkomne Udvikling,
rendyrket i sin strengt regelbundne
Kunstfærdighed. I Tegningen og Raderingen, hvor Stregen
føres friskere og vilkaarligere, kan kun
uegentlig tales om S. — Om den særlige
vedtægtsmæssige Bet., S. har paa det heraldiske Omraade
se Heraldik, S. 291.
(A. R.). A. Hk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0665.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free