- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
648

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skravering - Skred - Skredsvig, Christian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Typografien Betegnelse paa de korte, fine
Streger, der i Antikvaskrifter afslutter visse
Bogstavers Grundlinier: H.
E. S-r.

Skred, se Lavine.

Skredsvig [’skrædsvig], Christian, norsk
Maler, f. 12. Marts 1854 paa Modum, hvor
Faderen var Møller, d. i Eggedal 19.
Januar 1924. Han drev i sin Ungdom paa med
at tegne efter Billedbibelen og illustrerede
Tidsskrifter og kom 1869 til Oslo, hvor han
straks kom ind paa Eckersberg’s Malerskole.
1870 kom han til Kbhvn, først til V. Kyhn,
senere paa Akademiet til 1874. Efter en
Studierejse i Norge drog han til München, og her
arbejdede han flittig, særlig under Indflydelse
af Dyremaleren H. Zügel samt i Selskab med
Erik Werenskiold, Eilif Peterssen, Hans
Heyerdahl, fra 1875 til 1879, da han kom til Paris
(1879—85), hvad der i mange Maader blev
afgørende for hans fremtidige kunstneriske
Udvikling. Her fik han ved Studiet af nyere fr.
Malerkunst, som den repræsenteredes af Cazin,
Daubigny, Millet, Bastien Lepage og Manet, ny
Impulser og et friskere malerisk Syn. Allerede
et af hans første Billeder fra denne Periode:
»Snekøring ved Seinen« vakte Interesse, og for
sit Billede »Une ferme à Venoix, Normandie«
vandt han paa Salonen 1881 en Guldmedaille.
Det blev tillige indkøbt af den fr. Stat til Mus.
i Reims. Mennesker og Dyr i
Landskabsomgivelser blev tidlig hans Yndlingsemne. Et
»Landskab fra Normandie« (1881—82)
erhvervedes til Kunstmuseet i Oslo. 1885 udstillede
han paa Salonen sit bekendte store Billede
»Ballade« (»Gangerne vendte blodige hjem, men
Sadlerne var tomme«) (1884), raderet af
Nordhagen (1900) — i Konsul Axel Heiberg’s Saml.
i Oslo. Han var i Paris meget sammen med
radikale sv. Malere, gjorde saaledes en kortere
Rejse til Spanien sammen med Ernst Josephson
og A. Zorn. 1885 forlod han Frankrig, men
sendte ofte senere Billeder til Salonen, saaledes
»Skt-Hans-Aften« (1886) (Kunstmus. i Kbhvn),
»Soleil de mars« (Creuze 1888), indkøbt af den
fr. Stat, ligesaa »Villa Bacciocci, Ajaccio«, nu
i Luxembourg-Galeriet.

Poet og Lyriker var S. af Temperament. Det
varede derfor alligevel ikke længe, efter at han
var vendt hjem til Norge (1885) efter sine fr.
Læreaar og med det moderne naturalistiske
Kunstsyn, før Bondelyrikeren sejrede for altid
over Pariser-Artisten. Det blev en
Bondelivsromantik i sandere Form end det foreg.
Slægtleds, — et realistisk Friluftsmaleri i
Forbindelse med poesifyldte, hjemlige Motiver, som
gjorde det mere tilgængeligt for Publikum.
Saaledes malede han det fortrinlige, solide og fine
Billede af Digteren Vinje som Jætergut (1887,
Privateje) og det melankolske Aftenbillede fra
Telemarken af »Pladsen, Vinje’s Fødested«
(1887, Kunstmus., Oslo). Et af hans ypperste
Arbejder er Serien af 14 farvelagte Tegninger,
»Yaldris-visen« (1894—96, Kunstmus. Oslo), som
han komponerede, efter at han definitivt havde
slaaet sig ned i Eggedal (1895). Her klinger
hans Hjertevarme, hans fantasirige Lyrik og
hans fine Syn for norsk Bondeliv fuldt og rigt
ud. (»Valdrisvisa« udkom i Oslo 1924 med Tekst
af Bernhard Folkestad og Herman Wildenwey.
I en Række norske Landskabsbilleder gengiver
S. med Forkærlighed Aftenstemninger med
Solfaldssky er spejlet i stille Tjern med Buskap
og Gjætere ell. som i det store »Ungdomsfest i
Eggedal« (1895, Kunstmus. i Oslo), norsk
Bondeungdom i munter Leg paa Græsvolden
indrammet af Aaser og Fjelde. Fine og drømmende
Stemninger anslaar han i »Gutten med
Siljufløjten« (1889, tilhører Skibsreder J. B. Stang,
litograferet i Farve af Hans H. Holm 1919) og
i »Idyl« (1888, i Enkedronning Margeritha af
Italiens Eje). Af andre Billeder kan nævnes
»Monte Aventino« (Det kgl. Slot, Oslo) samt
»Paa Vildspor« (1892, Trondhjems Galeri).

En egen Plads i S.’s Kunst indtager hans
religiøse Billeder. De er behandlede i helt
moderne Aand — ligesom Uhde’s — saaledes det
store Billede »Menneskens Søn« (1891), hvor
Nazaræeren nærmest er opfattet som en
omvandrende Lægprædikant paa Landet i Norge.
Omgivelserne er en norsk Bondegaard, og paa
Tunet sættes Stueblomster frem, og gamle
Aaklæder bredes ud for at modtage ham, medens
syge og lidende strømmer til. Billedet er nu i
Kunstmus. i Oslo. Et andet Billede »Et Digt
om Døden« (1901) har vakt megen Strid, skønt
Fremstillingen her er langt mindre realistisk
holdt. Det tilhører Frogner Kirke i Oslo, »Et
Digt om Livet« (1908, Privateje) er tænkt som
en Slags Pendant til dette. I det hele er S.’s
store figurlige Kompositioner fra hans senere
Aar — saaledes de to sidstnævnte — ikke alle
vellykkede, til Dels endog mislykkede. Det store
»Middelalder« (1904) fremstiller en tidlig
Morgenstund med Riddernes Opbrud uden for en
fr. Borg, nærmest en stor dekorativ Vægfylding
i en af Salene i Kammerherre Treschow’s Gods
Fritzøhus ved Larvik. — Det er ikke saadanne
store, halvt litterære Kompositioner, men i de
smaa og intime lyriske Skildringer fra Skov og
Fjeld og Sætervold, at S. er helt sig selv. Disse
vil altid bevare sit Værd bl. det bedste i
moderne norsk Kunst. Disse Egenskaber kommer
ogsaa til Udtryk i den Rk. Erindringer, Romaner
og lyriske Skildringer, som S. i de senere Aar
udgav. De har et højt litterært Værd baade fra
Indholdets og Formens Side og giver et
mesterligt Udtryk for Kunstnerens rige,
mangestrengede og charmerende Personlighed. Disse er
den selvbiografiske »Dage og Nætter blandt
Kunstnere« (1908), »Møllerens Søn« (1911),
»Glæa’s Juleaften« (1913), »Even’s Hjemkomst«,
»Salomos Høisang«, »Det gamle Skilderi«,
foruden en Rk. Art. i Aviser og Tidsskrifter.

I den skarpe Strid inden for den norske
Kunstnerstand i 1880’erne kom S. ikke til at
tage Del, fjernt som han var fra Striden, da
den stod stærkest i Norge. I hans Kunst er
heller ikke Overgangene saa bratte; han har
udviklet sig roligere og — om end paavirket
af Impulser særlig fra fr. Kunst — i fuld
Selvstændighed arbejdet sig frem til det
Standpunkt, han indtog som en af Norges
talentfuldeste Malere inden for den betydningsfulde
Gennembrudsgeneration. Han udstillede paa
Statens aarlige Udstillinger i Oslo, jævnlig
1884—99, paa Jubilæumsudstillingen smst. 1914. Stor
Mindeudstilling over ham i Oslo 1924. (Litt.:
C. Krohg, »Kunstnere«, I [»Folkebladet«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0666.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free