- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
658

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skrifte, Skriftebarn, Skriftefader - Skriftekspert - Skriftemaal ell. Skrifte - Skrifteprædiken ell. Skriftetale - Skrifterts - Skriftesegl - Skriftestol - Skriftform - Skriftfortolker - Skriftgarnitur - Skriftgrad - Skriftgranit - Skrifthøjde - Skriftkasse ell. Sættekasse - Skriftklog - Skriftlav - skriftlig Behandling - Skriftlighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skrifte, Skriftebarn, Skriftefader, se
Skriftemaal.

Skriftekspert (lat.), en i Bestemmelsen af
Haandskrifter særlig sagkyndig Person, der kan
fastslaa deres Ægthed, fra hvem de stammer
o. s. v. Se Grafologi.

Skriftemaal ell. Skrifte, den
Syndsbekendelse, som aflægges for Præsten, med
efterfølgende Absolution fra Præstens,
Skriftefaderens, Side, over for
Skriftebarnet. Finder S. Sted paa Dødslejet, siges i
Kirkesproget, at Skriftefaderen beretter
Skriftebarnet. S. er et væsentligt Led i Boden.
I den kat. Kirke er det private S.
(»Ørebigten«), ɔ: den hemmelige Syndsbekendelse for
Præsten, med Opregning af alle bevidste
Dødssynder, en absolut Pligt, der officielt indførtes
1215. Luther afskaffede det private S. som Pligt
og bekæmpede den rom. Udvorteshed, men
anbefalede det som frivillig Handling, og i den
Form er det bevaret i den lutherske Kirke, men
det benyttes ganske vist sjældent. Ved
Gudstjenesten er baade hos de Reformerte og i
adskillige lutherske Landskirker, f. Eks.
Danmarks og Norges, indført et almindeligt
S., ɔ: Præsten aflægger en Syndsbekendelse paa
Menighedens Vegne og tilsiger derefter de
enkelte Syndernes Forladelse. Dette alm. S.
anvendes over for Nadvergæsterne før
Altergangen, og forud for det gaar ofte en Skriftetale.
I nyere Tid er der fl. St. arbejdet for at faa
det private S. mere frem i den protestantiske
Kirke. F. Eks. var Schartau i Sverige ivrig
for denne Tanke.
A. Th. J.

Skrifteprædiken ell. Skriftetale,
Præstens Tale til Altergængerne før Nadverens
Nydelse.
A. Th. J.

Skrifterts (Skriftmalm), se
Bladtellur.

Skriftesegl, Skriftefaderens Forpligtelse til
at hemmeligholde, hvad Skriftebarnet har
berettet. Forpligtelsen kom frem allerede i 4. og
5. Aarh., og den kanoniske Ret hævdede den
strengt. Ogsaa i de protestantiske
Kirkeafdelinger er de Gejstlige sædvanlig forpligtede til
Hemmeligholdelse af Skriftemaal Indhold, og
de kan derfor ikke tilkaldes som Vidner for
Retten i Sager, som er skriftede for dem. Dog
gælder Forpligtelsen kun med visse Grænser:
alvorlige Forbrydelser og navnlig Forbrydelser,
som er ved at fuldbyrdes, og som kan
afværges, falder ikke ind under S., om end
Skriftebarnets Navn — saa vidt muligt — ogsaa her
skal forties.
A. Th. J.

Skriftestol, et særligt Aflukke i de katolske
Kirker for Skriftefaderen, i hvilket han hører
Skriftemaalet. S. har paa den ene Side ell. paa
begge et tilgitret lille Vindue, uden for hvilket
Skriftebarnet knæler ned, og gennem hvilket
Skriftemaalet aflægges.
A. Th. J.

Skriftform eller Satsform, se Bogtryk,
S. 563 ff.

Skriftfortolker, se Eksegese.

Skriftgarnitur (eng.: set of types, fr.:
garniture des caractères) kaldes i Bogtrykkerierne
alle Skriftstørrelser tilsammen, fra den mindste
til den største, af nøjagtig samme Tegning.
E. S-r.

Skriftgrad, d. s. s. Skriftstørrelse (se
Skriftsystem).

Skriftgranit, se Pegmatit.

Skrifthøjde, se Skriftsystem.

Skriftkasse ell. Sættekasse (eng.: case
for Composition
, fr.: caisse de
composition-typographique
) er en med henved halvandet
Hundrede Rum ell. Fag af forsk. Størrelse indrettet
flad Kasse ell. Skuffe af Træ, der er bestemt
til at indeholde et forholdsmæssigt Antal af alle
de Typer, som Sætteren har Brug for ved sit
daglige Arbejde. I nogle Landes typografiske
Praksis er S. delt, i Sverige i en højre og en
venstre Kasse, i England og Frankrig i en
Over- og Underkasse. Ruminddelingen i den
danske Normal-S. er ens for Fraktur- og
Antikvaskrift, i ældre Bogtrykkerier, ligesom i
Tyskland, forsk. Se i øvrigt Bogtryk, S. 563.
E. S-r.

Skriftklog, d. s. s. Skriftlærd.

Skriftlav (Gráphis Adans.), Slægt af
Skivesvamplaver med skorpeformet og tyndt Løv og
siddende og liniedannede Frugter, hvis Rand
er dannet af Sporelejet; Sporerne er lyse.
Talrige Arter, der lever paa Bark.
Almindelig S. (G. scripta [L.] Ach.) danner Pletter paa
Barken af Træstammer; Løvet selv er skjult,
medens de graalige og grenede Frugter, der har
nogen Lighed med Skrifttegn, kommer til Syne.
Den er hyppig paa Barken af Løvtræer. Ogsaa
andre Arter træffes i Norden.
A. M.

skriftlig Behandling (processuelt), se
Skriftveksling.

Skriftlighed (ved Kontrakter). I Alm.
kræves det ikke, for at et Løfte skal være gyldigt,
at det skal være skriftlig affattet (ell. endog,
som det dog tit antages, udfærdiget paa
stemplet Papir, hvor Stempel kræves). Ingen kan
derfor normalt fragaa sit Løfte, blot fordi det
var mundtligt, og kan det bevises ved Vidner,
nytter det ikke, at den Lovende vil fralægge sig
sit mundtlige Løfte. Undertiden kan det dog
for visse Kontrakters Vedk. udtrykkelig være
krævet, at de skal være skriftlig affattede for at
have Gyldighed; dette gælder saaledes efter
dansk og norsk Ret om Lærlingekontrakter og
om Veksler. Undertiden som i fr. og eng. Ret
kræves det ogsaa, at visse Retshandler af større
Bet. skal være skriftlig affattede for at kunne
produceres for Retten imod den anden Parts
Benægtelse, fordi Domstolene ikke bør
belemres med unødvendig Tvist i Sager, hvor det
kan forlanges, at Parterne sikrer sig Beviset i
det mindste ved at lade Kontrakten skriftlig
affatte. Og selv om Loven ikke ligefrem fordrer
S. i Benægtelsestilfælde, er det under alle
Omstændigheder en stor Fordel at have en
Kontrakt skriftlig affattet, da den, der har en
skreven Kontrakts Ord for sig, altid derved skaber
en vis Formodning for, at han har Ret, hvorfor
Lovgivningen ogsaa knytter særlige
Bevisfordele til Indehavelsen af en skriftlig Kontrakt,
navnlig den, at Underskriveren ikke kan
fragaa sin Underskrift uden ved Ed, jfr D. og N.
L. 5—1—6. Og endelig er det altid nødvendigt
at have en Kontrakt skriftlig affattet, naar man
vil opnaa den særlige Betryggelse, der kan
vindes ved Tinglæsning ell. Registrering.
K. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0676.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free