Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 668 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skrueaks - Skruebevægelse - Skrueblik - Skruebolt - Skruebremse - Skruebrækker - Skruedamper - Skruefjeder - Skruefjederlaas - Skrueflade - Skruegænger - Skruehager - Skrueis - Skrueklup - Skrueknægt - Skruekobling - Skruekvast - Skruelinie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Høst-S. (S. spiralis [Lj L. Koch) er 10—15
cm høj og har grønlig-hvide Blomster med udelt
Læbe. Den vokser paa Overdrev og er meget
sjælden i Danmark; ej i Norge. Den blomstrer
i Høsten.
A. M.

Skruebevægelse (mat.). Et Punkt P siges
at udføre en S. om en fast ret Linie som Akse,
naar den vinkelrette fra P paa Aksen (P’s
Afstand fra Aksen) beholder sin Længde, medens
dens Fodpunkt glider langs Aksen, stadig i
samme Retning, og Planen bestemt ved P og
Aksen stadig drejer sig om Aksen til samme
Side, saaledes at Forholdet mellem en
Forskydning af Fodpunktet og den samtidige
Drejning af Planen altid er det samme. S. er
fuldstændig bestemt ved Aksen, en Stilling af
Punktet og den til en hel Omdrejning i given
Retning svarende Forskydning,
Skruegangshøjden. Et Legeme udfører en S. om en
Akse, naar alle dets Punkter gør det.
Chr. C.

Skrueblik, Staalplade, c. 50—150 mm lang,
c. 12—50 mm bred, 1—3 mm tyk med en Del
skrueskaarne Huller af
forsk. Vidde
og et Skaft
til at holde
paa (se Fig.).
Kun de mindste Huller er helt runde, de større
har Hak for at give Plads for Spaanen. S.
anvendes af Urmagere, Instrumentmagere o. l. til
at skære Gevind paa Metaltraad.
(F. W.). D. H. B.

Skrueblik.

Skruebolt, se Møtrik.

Skruebremse, se Bremse, S. 921.

Skruebrækker, se Strejke.

Skruedamper, se Dampskib.

Skruefjeder kaldes i den ældre
Vaabenteknik »Spiralfjeder« (se Slagfjeder).

Skruefjederlaas ell. Spiralfjederlaas,
Geværlaas med Skruefjeder.

Skrueflade (mat.) kaldes en Flade, beskrevet
af en Kurve, der udfører en Skruebevægelse
om en Akse. Som Eksempler kan nævnes
Slangefladen og den snoede Søjle, ved hvilke
Kurven er en Cirkel, hvis Plan henh. er Normalplan
til den Skruelinie, som Centret beskriver, og
vinkelret paa Aksen. Mest Bet. har dog de S.,
der beskrives af en ret Linie; er denne stadig
Tangent til en fast Skruelinie, bliver S.
udfoldelig, ellers vindskæv. Skruer og
Møtrikker begrænses gerne af vindskæve S., hvor den
frembringende rette Linie skærer Aksen. Se i
øvrigt vindskæve og udfoldelige
Flader.
Chr. C.

Skruegænger, de Fremspring, som snor sig
om en Bolt ell. inden i en Møtrik og tilsammen
danner henh. Hanskruen og Hunskruen. S.’s
Profil og Stigning er det karakteristiske for
disse. Hvor det drejer sig om fin Indstilling,
er Profilet lille og Stigningen lille, hvilket er
det samme som, at Snoningen er stor; omvendt
hvor man ved en Omdrejning vil frembringe
stor Bevægelse i Retning af Skruens Akse, er
Stigningen stor, Snoning altsaa lille, S. stejle.
Ved stejle S. ligger ikke det ene Profil med
Nødvendighed umiddelbart over det andet; er
Afstanden lig et Profil, kan en S. indskydes,
Skruen bliver togænget ell. toløbet; flerløbede
Skruer forekommer ogsaa. S.’s Profil er oftest
trekantet med afrundede ell. fladt afskaarne
Hjørner; større Skruer har firkantet Profil, ved
dette skæres en Del Materiale bort. Skruer i
Træ o. l. faar grovere S. end Metalskruer. Se
forøvrigt Skrue.
(F. W.). D. H. B.

Skruehager, se Skærpning.

Skrueis, se Is.

Skrueklup, Værktøj, som benyttes til
Skrueskæring, hvor denne ikke foregaar paa
Drejebænk eller
egen
Maskine, og som
derfor ses i
Brug ved
Arbejde, f. Eks.
paa Gas- og
Vandrør. S.
eller
Kluppen,
Snittøjet i
Haandværkersproget, bestaar af en lille Ramme r (Fig.
1), i hvis Ender der sidder to lange Arme
a, der anvendes som Sving. I Rammen
indsættes de skærende Bakker b af hærdet Staal;
disse omfatter den i Skruestikken indspændte
Genstand (Bolt ell. Rør), der spændes til og
drejes rundt under flittig Smøring med Olie.
Den tarveligste S. har kun 2 Bakker (Fig. 1),
og det vil ses, at man ved den kan faa ikke
saa ganske smaa Variationer i Skruegængerne,
efter hvor meget man spænder til, man har
derfor ingen Garanti mod sjusket Arbejde.
Bedre er S. med 3 Bakker, der bevæger sig
koncentrisk. I Bakkerne maa der være
Udskæringer ell. paa anden Maade Plads til
Spaanen. Den amerikanske S. (Fig. 2) har
kun 1 Bakke, der er dannet som en Møtrik, men
med Borttagelse dels af noget Materiale for at
give Plads for Spaan og fremspringende
Kanter, dels af de første Gænger (bakket af) for at
virke efterhaanden paa Bolten. Ved denne S.
opnaas Garanti for korrekt Skrue, som altsaa
passer i den tilsvarende Normalmøtrik, og fuldt
Gevind. Bakken kan være forsynet med et
radiært Snit i den ene Side, saaledes at Bakken
indenfor visse Grænser kan spændes mere ell.
mindre sammen og derved efter Ønske skære en
Bolt ell. Skrue noget stivere ell. svagere.

Skal en Møtrik skæres, anvendes en
Snittap, som er en hærdet Staalskrue, hvis
Gænger kun er fulde paa dens inderste Del, men
aftager konisk nedefter, ligesom der ogsaa er
Længdefurer til Spaanen. Snittappen indsættes
i et Vindejern og drejes rundt hermed. Da der
her ikke er Tale om Tilspænding, vil
Møtrikken, naar Snittappen er ført helt gennem
Emnet, altid blive korrekt.
(F. W.). D. H. B.

Fig. 1.

Fig. 2.

Skrueknægt, se Limtvinge.

Skruekobling, se Kobling, S. 246.

Skruekvast (bot.) kaldes en saadan enarmet,
transversalgrenet Kvast, i hvilken to paa
hinanden følgende Akser er ensløbende eller
homodrome, altsaa stillede paa samme Side i
Forhold til den relative Hovedakse; findes f.
Eks. hos Perikon og Hemerocallis (smlg.
Svikkel, Kvast).
(V. A. P.). A. M.

Skruelinie (mat.) kaldes Rumkurven
beskrevet af et Punkt, der udfører er Skruebevægelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>