- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
669

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skruelinie - Skruemoder - Skruenøgle - Skruepalme - Skruepalmeordenen - Skruepalmerne - Skruepresse - Skruepæl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(s. d.) om en Akse. S. kan forskydes hen ad sig
selv, hvilket betinger dens Anvendelighed i
Praksis som Kant paa Skruer. Vikles en Plan
om en Omdrejningscylinderflade, vil en
vilkaarlig ret Linie i Planen danne en S. Da omvendt
S. ved Udfoldning af Cylinderfladen bliver en
ret Linie, er den paa denne Flade den korteste
Vej mellem to Punkter, altsaa en geodætisk
Kurve. S.’s Tangenter danner alle samme
Vinkel med en Plan vinkelret paa Aksen; kaldes
denne Vinkel v og Cylinderfladens Radius r,
bliver Skruegangshøjden 2πr . tgv, Længden af
det tilsvarende Stykke af S. (en Skruegang)
r . secv. Den oskulerende Cirkels Radius er
konstant = r (1 + tg2v), og dens Centrum
ligger i Linien gennem det paagældende Punkt
paa S. vinkelret paa Aksen; Oskulationsplanen
er bestemt ved denne vinkelrette og Tangenten.
Torsionsradien er konstant = r · 1+tg2v/tgv
(Se Krumning og Oskulation).
Chr. C.

Skruemoder, se Møtrik.

Skruenøgle, Redskab, med hvilket man
bevæger en Skrue ud ell. ind. S. er formet efter
Skruehovedet og
efter, om den skal
anlægges i Retning
af Skruens Akse ell.
vinkelret derpaa. Af
første Art er
Skruetrækkeren (s. d.); hertil hører ogsaa
S. med et Blad, der ender i to flade
Tapper, og som i den anden Ende har
et tværstillet Haandtag, ell. der kan i Stedet
for et Blad være en Skive, hvis Flade er
parallel med Haandtaget og udvendig bærer
to ell. tre Tapper, der sættes ind i tilsvarende
Fordybninger i Skruehovedet (Tapnøgler) ell.
S. ender som et Rør, hvis Hulhed svarer til
det urunde Skruehoved (Topnøgle). Af den
anden Art er de aabne S. (faste S.) bekendte,
som anvendes i stor Udstrækning ved
Maskiner. Hovedet er her ofte stillet skævt paa
Skaftet (se Fig.); som en Overgang mellem
begge Arter S. kan Vognnøglen opfattes, der
bruges, naar Hjul skal aftages; dens Hoved er
et aabent Rør og paasættes aksialt, men Skaftet
er vredet til Siden.

Alle de nævnte S. er faste og kan med
Undtagelse af Skruetrækkeren, denne dog blot inden
for visse Grænser, kun bruges til aldeles
bestemte Skruehoveder, hvorfor der selv til
simple Maskiner hører et Sæt S. I St f. et
saadant kan anvendes nogle faa
Universalskruenøgler (eng. ell. sv. Nøgle), som har
to paa tværs af Skaftet stillede Kæber, en fast
og en bevægelig, som indstilles, hvorefter
Skruehovedet fattes mellem dem.
(F. W.). D. H. B.

Skruenøgle.
Skruenøgle.


Skruepalme, se Pandanus.

Skruepalmeordenen (Pandanales),
enkimbladede Planter, Urter ell. Vedplanter med
meget ufuldkomne Blomster. Hertil hører kun
Dunhammerfamilien og
Skruepalmerne (s. d.).
A. M.

Skruepalmerne (Pandandceæ), Familie af
enkimbladede Planter af Skruepalmeordenen,
Træer ell. Buske med kraftige Støtterødder og
hele, sværddannede Blade, der er tæt
skruestillede og i Randen tornede. I Hjørnerne af
skededannede Dækblade sidder de kolbeformede
Blomsterstande med smaa, særkønnede
Blomster. Hanblomsterne, der mangler Bloster, har
talrige Støvblade, og Hunblomsterne, der
ligeledes er uden Bloster, et forsk. Antal
Frugtblade, fra 1 til flere. Frugterne, Bær ell.
Stenfrugter, sidder i en sammensat Frugt. Arterne,
hvis Tal ikke er nøje kendt, vokser i den gamle
Verdens Troper. Se Pandanus.
A. M.

Skruepresse, se Presse, S. 523.

Skruepæl, en
Pæl af Jern
(sjældnere af
Træ), som
bringes ned i
Grunden ved
Nedskruning,
hvorfor Pælens
nedre Ende bliver
forsynet med en
Skrue. Da
Skruens vandrette
Areal saa godt
som altid er
større end
Pælens
Tværsnitsareal, vil en S.
yde større
Modstand saavel
mod
Nedtrykning som mod
Optrækning end
en alm. Pæl,
hvorfor S.
ogsaa særlig
anvendes i Grund
med mindre god
Bæreevne. S.
anvendes desuden
ofte, hvor Forholdene ikke tillader de med
Pæleramning forbundne Rystelser. En Betingelse for
Anvendelse af S. er dog, at Bunden er
nogenlunde fri for Sten. Skruen er altid af Jern og
indeholder kun faa Vindinger (1 à 3} og
adskiller sig i Reglen fra alm. Skruer derved, at
Gængens Fremspring vokser efterhaanden, som
den fjerner sig fra Spidsen (Fig. 1). Findes
der Sten i Bunden, kan man dele Skruefladen
i fl. adskilte Dele, for at Stenene ikke skal kile
sig fast (Fig. 2). Gængens Fremspring, der
ogsaa bestemmer Skruens vandrette Areal, gøres
desto stærkere, jo blødere Grunden er. Skruens
Materiale er i Reglen Støbejern ell. Støbestaal,
og den befæstes til Pælen ved Dorne ell.
Forkiling; kun hvis Pælen dannes af et
Pladejernsrør, udføres Skruen ved, at der udvendig
paa dette sættes et i Skruegang ført
Vinkeljern (i det sidste Tilfælde udstøbes i Reglen
Røret efter Nedskruningen med Beton). For
lettere at kunne styre S. under Nedskruningen og
for at sikre sig mod, at den vil forhindres af
eventuelle Sten i Grunden i at skrues ned, plejer
man forud for Nedskruningen at bore et Hul
(ell. ramme og atter optrække en Pæl) paa det
Sted, hvor S. skal staa. Nedskruningen udføres
da ved, at S., efter at dens Spids er anbragt i
det omtalte Hul, drejes, hvilket i Reglen
foregaar ved, at der paa dens øvre Ende befæstes
et med 2—8 Bomme forsynet Nav, som drejes

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0687.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free