- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
670

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skruepæl - Skrueskæremaskine - Skruestaal - Skruestik - Skruesystem - Skruetrækker - Skruetvinge - Skrukketrolde - Skrumpnyre - Skrumsager, Hans Diderik Kloppenborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rundt, enten ved Mandskab, der gaar rundt om
Pælen skydende paa Bommene som i et alm.
Gangspil, ell. ved at der i en Rille, frembragt
ved Indskæringer i Bommenes Yderende, er
indlagt et om Tromlen paa et faststaaende Spil
ført endeløst Tov, der bevæges ved, at Spillet
drejes.
(C. Ph. T.). J. M. P.

Skrueskæremaskine ligner en lille
Drejebænk. Metalbolten, i de fleste Tilfælde af Jern
ell. Staal, som skal skrueskæres, spændes op i
en Patron, anbragt paa Spindeldokkens
Spindel. Snitbakkerne sidder i en Brille eller et
Gevindskærehoved; saa snart de tager fat paa
Bolten, trækkes Brillen hen ad Vangerne ind
mod Spindeldokken; er Snittet ført langt nok
ind paa Bolten, styres om, og Brillen med
Bakkerne gaar tilbage ell. Skærehovedet
aabner sig automatisk. Skal en Møtrik skæres,
sættes Emnet i Brillen og Snittappen i
Patronen. Under Arbejdet driver S. i Olie. Der
findes S. hvor Bolt og Skærehoved har byttet
Plads.
(F. W.). D. H. B.

Skruestaal (Gevindhaardstaal), et savtakket
Staal, hvormed Trædrejeren »paa fri Haand
slaar« Træskruer. Før
den mek. Drejebænk
indførtes, benyttedes S.
ogsaa af Metaldrejeren.
Tænderne kan ligge paa
tværs af Skaftet (Fig.
1) ell. i Skaftets
Retning (Fig. 2), henh. til
Bolte og Møtriker.
(F. W.). D. H. B.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Skruestik, Redskab til at fastholde en
Genstand, der skal forarbejdes ved Hammer, Fil,
Mejsel o. s. v. S. er fastgjort til Værkbordet,
»Filebænken«; den har to Kæber, forstaalede
eller af Staal, hærdede
og anløbet, mellem
hvilke Arbejdsstykket
sættes; vil man undgaa
»Bid« af S., beklædes
Kæberne med blødt Metal, Bakker ell. et
Stykke Træ lægges mellem dem og Arbejdet.
Vægten er fra 1—100 kg efter Arbejdets
Beskaffenhed. Den bevægelige Kæbe bevæges enten i en
Bue, hvad der tidligere var det eneste og
endnu er alm. — Bueskruestikken (Fig. 1)
—, eller efter en ret Linie mod den faste Kæbe
Parallelskruestikken (Fig. 2).
Ved den første holdes Kæberne fra hinanden
ved en Fjeder. Parallelskruestikken er
undertiden befæstet til Filebænken ved en
Skruetvinge (s. d.) og indrettet til, naar en
Fløjmøtrik løsnes, at kunne indtage forskellige
Stillinger i Forhold til Bordkanten. Da
Skruebevægelsen kun langsomt forandrer Kæbernes
Stilling, kan man, naar hurtig Tilspænding
ønskes, anvende Tandstang i Stedet (Hall’s
Patent). Bueskruestikken fastholdes til
Filebænken; de større har en Forlængelse af
Armen til den faste Kæbe for tillige at kunne
fastgøres til Gulvet ell. forneden til Filebænken
(Stangskruestik).
(F. W.). D. H. B.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Skruesystem. Det er af Vigtighed, naar en
Skrue ell. Møtrik skal erstattes, da at have en
Reservedel, som passer. Dette fører til
Ønskeligheden af, at en Skrue ell. Møtrik altid
udføres med ganske bestemte Dimensioner; men
Skruernes Fremstilling paa Drejebænk gør det
endvidere ønskeligt, at der eksisterer en vis
Relation mellem Dimensionerne for Skruer,
hvorunder her stadig maa indbefattes
Møtrikker, af forsk. Størrelse, ɔ: at Skruen udføres
systematisk. Fordringerne om et S. er voksede
med Maskinvæsenets rivende Udvikling,
Universalsystemer efter metrisk System har været
foreslaaede, men er endnu ikke antagne som
gældende alene; selv i Lande som Tyskland,
hvor Metersystemet er indført for en
Menneskealder siden, forekommer vel endnu
Whihworth’s til hans Drejebænke knyttede System,
som er udtrykt ved S = 0,04 + 0,08 D, hvor
S er Stigning og D Boltens Diameter i engelske
Tommer; det kan i Millimetre tilnærmelsesvis
udtrykkes ved S = 1 + 0,08 d. Sellerses System
anvendes i Amerika. Instrumentmagerne
bruger deres egne S., hvor der til samme Bolt
gerne er to Antal Gænger paa Længdeenhed
(Tomme, Centimeter), et større til finere, et
mindre til grovere Skruer.

Arbejdets Art medfører, at samme S. ikke
kan anvendes for Bolte som for Rør, Rørsnittet
maa være finere end Boltesnittet for ikke at
svække for meget. I Træ o. l. vil man
selvfølgelig ogsaa skære efter et andet S. end i
Metaller.
(F. W.). D. H. B.

Skruetrækker, Redskab til at ind- og
udskrue Skruer, i hvis Hoved der er en Rille,
Kærv. S.’s flade Blad er i Enden tilslebet
paa begge Flader til en stump Æg, det sidder
i et Træskaft. Det er af Bet., at S. har en
passende Haardhed i Æggen. Er den for blød,
lægger den sig; er den for haard, knækker
den af. Gamle Huggertklinger anbefales til
Blade for S. Af tysk »Schraubenzieher« er i det
danske Haandværkersprog fremkommet
Skruensier for S., et Udtryk, som dog mere og mere
lægges paa Hylden.
(F. W.). D. H. B.

Skruetvinge, Redskab til at holde 2
Genstande sammen med, f. Eks. Arbejdsstykket til
Arbejdsbordet; det bestaar af en U-dannet
Bøjle med Skrue. Genstandene presses sammen
mellem Skruen og S.’s fri Arm. S. anvendes
f. Eks. meget af Snedkeren, særlig ved
Limning; den er her af Træ.
(F. W.). D. H. B.

Skrukketrolde, d. s. s. Bænkebidere.

Skrumpnyre, se Nyrebetændelse.

Skrumsager, Hans Diderik
Kloppenborg
, sønderjysk Landmand og Politiker,
Søn af nedenn. J. N. H. S., f. paa sin Faders
Gaard i Københoved 2. Juli 1868. Han er
opkaldt efter sin Morfader H. D. Kloppenborg,
hvis Gaard i Københoved han arvede. S. lærte
Landvæsen paa Sjælland, var 1886—88 Elev paa
Askov Højskole, saa 3 Aar i Berlin som preuss.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0688.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free