Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skrumsager, Hans Diderik Kloppenborg - Skrumsager, Jørgen Nielsen Hansen - Skrupel - Skruptudser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hestgardist, endelig et Aar paa Tune
Landboskole paa Sjælland og en Vinter paa
Studieophold i Kbhvn. Derpaa giftede han sig og
overtog selv sin Gaard i Fødebyen 1893. Snart
begyndte S. at faa Tillidshverv af sine
nordslesvigske Landsmænd; han blev saaledes
Næstformand i Bestyrelsen for de danske
Frimenigheders Organisation 1902, og 1906 Næstformand
i »Nordslesvigsk Landboforening«. Nu er han
tillige Medlem af Tilsynsraadet for
»Nordslesvigsk Kreditforening«. — Ved Valget 1908
valgtes han til Julius Nielsen’s Efterfølger som dansk
Repræsentant for Haderslev Valgkreds i den
Preuss. Landdag og bevarede sit Sæde her til
den tyske Revolution 1918. Ligesom S. tidligere
havde staaet H. P. Hanssen (Nørremølle) nær
i politiske Anskuelser, saaledes var han opr.
ogsaa enig med denne i Grænsespørgsmaalet,
da dette i Oktbr 1918 blev sat paa Dagsordenen.
Men da Bevægelsen for Flensborgs og
Mellemslesvigs Bevarelse begyndte, sluttede S. sig,
ligesom sin Fader, snart til denne Bevægelse og
blev under hele Grænsestriden en af de
virksomste Agitatorer for den. Han var Medlem af
den danske Delegation paa Fredskonferencen i
Versailles 1920, og efter Genforeningen valgtes
han s. A. til Medlem af det danske Landsting,
hvor han har sluttet sig til Venstre.
H. L. M.
Skrumsager, Jørgen Nielsen
Hansen, sønderjysk Landmand og Politiker, f. 6.
Septbr 1841 paa Skrumsagergaard ved Varde,
d. 6. Jan. 1920. Han gik 1859—61 paa Rødding
Højskole, var derefter Landmand paa forsk.
St. i Nordslesvig og købte 1865 den Gaard i
Københoved lige S. f. Kongeaaen, som han siden
beboede til sin Død. Efter Adskillelsen fra
Danmark tog han straks virksom Del i den nationale
Kamp i Nordslesvig; han var den første
Sønderjyde, der udmeldte sig af Statskirken og gav
derved Stødet til Dannelsen af Frimenigheden
i Rødding (1874) og til den nordslesvigske
Frimenighedsbevægelse i det hele. 1882—1905
havde han Sæde i Haderslev Kredsdag; han var
Medstifter af »den nordslesvigske
Vælgerforening« (1888) og dens Formand 1907—18, og
han var gennem mange Aar Medlem af
Bestyrelsen for »Foreningen til det danske Sprogs
Bevarelse«, ligesom han var Formand for
»Udvalget for kristelig Virksomhed i Nordslesvig«.
I alle disse Stillinger virkede han med Alvor
og Kraft for den danske Sag, og han vandt ved
sin aabne og djærve Færd baade sine
Landsmænds Tillid i fuldeste Maal og tillige sine
tyske Modstanderes Agtelse. Lige til
Verdenskrigens Slutning arbejdede han i nøjeste
Forstaaelse med H. P. Hanssen (Nørremølle), men da
Striden om Grænsespørgsmaalet begyndte,
skiltes deres Veje, og S. gik i sit sidste Leveaar
sammen med »Flensborgmændene«.
H. L. M.
Skrupel, ældre Apotekervægt = 1/3
Drachme (s. d.) i Danmark før 1858 = 1,242548,
derefter til 1869 = 1,30283 g; i Norge = 1,242523 g.
S. (eng. Scruple, fr. Scrupule, ital. Scrupulo,
sp. Escrúpolo), ældre dansk Længdemaal =
1/12 Linie = 0,182 mm.
H. J. N.
Skruptudser, Springpadder, som i Reglen
let kendes paa den plumpe Krop, de korte Ben
og den tykke, med Vorter, ja endog ikke
sjælden med smaa Hornspidser besatte, kirtelrige
Hud. Hovedet er, fraregnet de store, stærkt
fremspringende Øjne, fladt, Snuden but;
Munden mangler aldeles Tænder, Tungen er aflang,
fri ved Bagranden, men uden Udsnit der;
Pupillen viser sig som en liggende Oval;
Trommehinden er kun daarlig afgrænset fra den
øvrige Hud; over den, lige saavel som ned ad
Ryggens Sider, har en større Samling
Hudkirtler deres Plads. Bagbenene overgaar i Længde
ikke synderlig Forbenene og har kun en lille
Svømmehud mellem Tæerne. Iblandt de øvrige
haleløse Padder henhører S. til den
Hovedgruppe (Arcifera), hvor de to Sidehalvdele af
Skulderpartiet paa Bugsiden ligger hen over
hinanden; i øvrigt karakteriseres de ved deres
Tandløshed og ved Bækkenhvirvlens brede
Tværtappe. De fleste S. hører til Slægten Bufo,
der tæller over 80 Arter og er udbredt i alle
Verdensdele undtagen Australien, hvor i Stedet
et Par nærstaaende Slægter findes. I
Skandinavien træffes tre Arter: den alm. S. (Bufo
vulgaris, Laur.), den grønbrogede Tudse (B.
variabilis, Pall.) samt Strandtudsen (B.
calamita, Laur.); hyppigst blandt disse er den
førstnævnte, som ogsaa er den eneste, der gaar saa
højt mod Nord som op til Norge; den naar
ogsaa den anseligste Størrelse, idet den kan
blive over 10 cm lang. Huden er særlig tyk og
besat med store, tætstillede Vorter; talrige
Kalkkorn i Læderhuden giver den, navnlig hos
ældre Dyr, en ejendommelig Fasthed. Farven er
paa Ryggen rødbrun, graagrøn ell. sortegraa,
af og til med mørkere Pletter og Striber, paa
Bugen lysere. Hannen, der mangler
Kvækkepose, er mindre og smækrere end Hunnen, fra
hvilken den, hvad der i øvrigt gælder alle 3
Arter, let kendes ved de sværere Forlemmer,
hvis 3 indre Fingre bærer særegne ru,
forhornede Pletter, ved hvis Hjælp Hannerne i
Parringstiden fastholder Hunnerne, som de griber
bag Forlemmerne. Den grønbrogede Tudse har
i det hele en smækrere Legemsbygning; Snuden
er mere fremspringende, Huden blødere og med
mindre, gruppevis sammenstillede Vorter.
Ryggens Grundfarve er hvidgraat, hvori findes
mørkt græsgrønne, skarpt afgrænsede Pletter;
enkelte Vorter, navnlig paa Siden, er rødlige.
Strandtudsen viser af de tre Arter den mest
sammentrængte Bygning og den bredeste
Snude; Huden har store, men enkeltstaaende
Vorter; Svømmehuden mellem Bagtæerne er
meget svagt udviklet. Ryggens Farve er
olivengrønt ell. brunt; Spidsen af Vorterne har et
Spor af brunrødt; navnlig er det dog den midt
ned ad Ryggen løbende smalle svovlgule Stribe,
som gør denne Art saa let kendelig. Hannen
har en veludviklet Kvækkepose ved Struben.
S. er udprægede Natdyr, der Dagen over i Alm.
holder sig skjulte, nedgravede mellem Stene,
i Jordhuller ell. lgn. Steder; først efter
Tusmørkets Frembrud har man rigtig Lejlighed
til at iagttage deres Færden. Man vil da til sin
Forbavselse se, hvor livlig og behændig de i
Virkeligheden bevæger sig, S. i Hop, den
grønbrogede Tudse, men navnlig Strandtudsen,
derimod i Løb, sidstnævnte saa hurtig, at man
uvilkaarlig tror, at man har en Mus for sig.
Den alm. S. holder især til om Huse, i Haver
og ved Gærder, de to andre mere paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
