- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
672

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skruptudser - Skrut - Skrutinium - Skrydlov, Nicolai Illarionowitsch - Skrymer - Skrzynecki, Jan - Skrædderaal - Skrædderfugl - Skrædderkridt - Skræddermuskelen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fælleder ell. ved Strandkanter. Forplantningstiden,
i hvilken Hannerne lader en lydelig Kvækken
høre, ligger tidligst, i Marts—April, for den
alm. S., noget senere for de to andre. Æggene
aflægges i Skikkelse af, lange slimede Snore, der
indeholder to Rækker Æg ved Siden af
hinanden. Larverne hører til de mindste
Haletudser; hos den alm. S. naar de saaledes kun
en Længde af højest 3 cm; Forvandlingen til
den endelige Skikkelse foregaar i Sammenhæng
hermed ogsaa forholdsvis hurtig. Som hos de
fleste Haletudser ligger Udførselsaabningen fra
Gællehulen uparret paa venstre Side; i øvrigt
kendes de paa den i Midtlinien liggende
Gataabning og den bredt afrundede Halespids. I
de Damme, hvor S. yngler, ser man ofte deres
Haletudser i uhyre Masser; naar senere
Forvandlingen har fundet Sted, kan de tilstødende
Egne vise sig helt overkravlede af smaa S.;
paa denne Maade har navnlig den alm. S. i
svunden Tid kunnet give Anledning til Fabelen
om »Frøregn«. S.’s Næring er udelukkende
mindre Dyr, Insekter, Orme og Snegle, aldrig
Planteføde; derved gør de utvivlsomt en ikke
saa ringe Gavn ikke blot i Mark og Skov, men
navnlig i Haver; den desværre saa alm.,
meningsløse Lyst til at slaa disse Dyr ihjel er af
den Grund saa meget des mere forkastelig.
(Litt.: Boulenger, Catalogue of the
Batrachia salientia in the Brit. Mus.
[London 1882];
Samme, The tailless Batrachians of Europe
[London 1897—98]; Leydig, »Die anuren
Batrachier« [Bonn 1877]).
R. H. S.

Skrut (rettere Skrot, af gl. dansk skrot,
Krop), Mave, Vom (faa noget i Skrutten).

Skrutinium (af lat. scrutari, grundig
undersøge) kaldes i Kirkeretten den Undersøgelse,
der gaar forud for Overdragelsen af et
kirkeligt Embede: dernæst betyder det Valg ved
forseglede Stemmesedler.
L. M.

Skrydlov [skri’d£åf], Nicolai
Illarionowitsch
, russ. Admiral, f. 14. Apr. 1844.
I Krigen mod Tyrkerne 1877—78 udmærkede
S. sig. 1882 blev han Chef for Østersøflaadens
Torpedoeskadre, havde derefter fl.
Chefskommandoer, blev 1893 Kontreadmiral og 1898
Eskadrechef i Middelhavet. 1900—03 kommanderede
han som Viceadmiral Stillehavseskadren,
forflyttedes derefter som Øverstbefalende for
Flaaden i Sortehavet, men efter Admiral Makaroff’s
Død uden for Port Arthur bestemtes det, at
han atter skulde overtage Kommandoen i
Stillehavet. Ved hans Ankomst til Krigsskuepladsen
havde Port Arthur imidlertid overgivet sig,
den derliggende Flaadeafdeling var for største
Delen faldet i Japanernes Hænder eller
ødelagt, og S. havde derfor ikke meget at udrette.
Han forblev i Vladivostok til Fredsslutningen,
var 1906 Medlem af Admiralitetsraadet og
senere atter Chef for Sortehavsflaaden. Ved
Krigsudbruddet 1914 var S. paa Besøg i
Tyskland og blev taget til Fange.
(C. W.-S.). C. B-h.

Skrymer, en uhyre Jætte, den forklædte
Udgaards-Loke, der under Tor’s Rejse til
Jotunheim slog Følge med ham en Del af Vejen og
havde Tor til bedste ved at lade ham søge Husly
i sin Handske samt ved at binde hans Madpose
til, saa at den ikke kunde aabnes. Da Tor i sin
Vrede gør tre Forsøg paa at dræbe ham med sin
Hammer, skyder ham et stort Bjerg imellem og
haaner hver Gang Tor ved at lade, som han
intet videre har mærket til det.
G. K-n.

Skrzynecki [skrзy’nætski], Jan, polsk
General, f. 1786, d. 1860, indtraadte i den polske
Hær 1806 og havde 1812 naaet
Oberstløjtnantsgraden, deltog under Napoleon i Kampene
1812—14. Efter Napoleon’s Fald tjente han i den
polske Hær, hvor han ved Revolutionens
Udbrud 1830 blev Divisionsgeneral. P. Gr. a. det
udmærkede Forhold ved Dobre og Grochow
1831 fik han Overkommandoen efter Radziwill.
S. besejrede Geismar ved Wawre og Rosen ved
Dembe, men han forstod ikke at benytte de
vundne Sejre og sloges af Diebitsch ved
Ostrolenka. Nederlaget og navnlig S.’s Mangel paa
Beslutsomhed gjorde ham saa upopulær, at han
maatte afgive Kommandoen til Dembinski.
Efter Varzovi’s Erobring flyttede han til Belgien,
hvor han en kort Tid tjente som Overgeneral.
(B. P. B.). E. C.

Skrædderaal er et Lokalnavn for den
lille Tangnaal (Syngnathus typhle), en Art
Naalefisk (s. d.).
Ad. J.

Skrædderfugl (Orthótomus) kaldes en,
Sangerne nærstaaende Gruppe af indiske
Smaafugle med henved 20 Arter. Mest kendt er S.
(O. sutorius L.), der med en Traad, den har
fundet ell. selv spundet af Planteuld, syer et
ell. to Blade paa et Træ sammen, saa de
danner en opad aaben Kurv, hvori Reden bygges
af bløde Plantedele. Ved Syningen bruger den
Næbbet og stikker med dette Hul i Bladene,
hvorigennem den saa trækker Traaden. Arter af
den nærstaaende Slægt Græssangere
(Cisticola) syer paa lgn. Maade større Blade fast
i deres Rede.
O. H.

Skrædderfugl (Orthotomus sutorius).
Skrædderfugl (Orthotomus sutorius).


Skrædderkridt, Betegnelse for forsk., af
Skrædderne anvendte, afsmittende Mineraler og
Stenarter, særlig Talk.
J. P. R.

Skræddermuskelen (músculus sartorius) er
den længste af alle Muskler hos Mennesket;
den forløber som et c. 3 cm bredt Muskelbaand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free