Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skræddermuskelen - Skræddertalje - skrække (Søv.) - skrække (Dyrelyd) - Skrækneurose - Skrællemaskiner - Skrælling - Skrælning - skrænse - Skræntsklude - Skræp - Skræppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Hoftebensknoppen (spina ilei anterior
superior, ved den øverste Ende af Lysken) skraat
nedad over Laarets Forflade, kun dækket af
Huden, og fæster sig paa Skinnebenet neden
for Knæets Inderside. Navnet S. skyldes
Anatomen Spigelius, der fejlagtig antog, at den
spillede Hovedrollen, naar det ene Ben krydses
over det andet som i Skrædderens
Yndlingsstilling. I Virkeligheden er dens hovedsageligste
Virkning at rotere Skinnebenet indad, naar
Knæet er i bøjet Stilling.
S. B.
Skræddertalje (Søv.). En enkelt Talje
bestaaende af to enkelte Blokke. S. bruges, naar
man skal stivhale et Tov, som er for tykt og
tungt til, at man kan hale direkte i Tovet.
C. B-h.
skrække ell. skrænse (Søv.), at fire
ubetydeligt paa et stift halet Tov.
C. B-h.
skrække, en kort, høj Lyd, som Kron- og
Raavildtet udstøder, naar det aner Fare.
S. F.
Skrækneurose [-næ^u-]. Tilfælde af Hysteri,
opstaaet som Følge af en Forskrækkelse.
K. H. K.
Skrællemaskiner til Afskalning af Frugter,
særlig Kartofler og Æbler, kan bestaa af en
faststaaende Kniv, mod hvilken den paa en
roterende og fremad bevægelig Spindel anbragte
Frugt trykkes, ell. Kniven kan være bevægelig
og Frugten fastsiddende. I Folkekøkkener o. l.
bruges sædvanlig til Kartofler en S.,
bestaaende af en opadtil aaben Cylinder af
Rivejernsblik, indrettet til at rotere hurtig under en
Vandbruse. Ved den hurtige Omdrejning bliver
Skallerne af de i Maskinen anbragte Kartofler
airevne og af det fra Brusen nedstrømmende
Vand skyllede ud gennem Cylinderens Bund og
Vægge.
K. M.
Skrælling var det Navn, som Nordboerne i
Grønland gav Landets tidligere Befolkning, og
nævnes allerede i Ari’s Islendingabók 1133. Iflg.
denne Saga blev Betegnelsen S. først anvendt
omtr. ved Aaret 1000 paa de Indfødte, som
Nordboerne traf sammen med paa Markland
og i Vinland. Skønt det ikke nu med Sikkerhed
kan afgøres, om disse var Indianere ell.
Eskimoer, maa det dog antages at have været
Eskimoer. Det kan betragtes som sikkert, at de
Folk, som Nordboerne traf sammen med i
Grønland, var Forfædrene til de nulevende
grønlandske Eskimoer. — Ordet S. bruges nu
om en Person, som er svag i sin Opværkst, en
Stakkel, en Svækling.
G. F. H.
Skrælning kaldes den Skade, som
Hjortevildt, mest Kronvildtet, men ogsaa Daavildtet,
gør paa Træer ved at flaa Barken af dem for at
æde den. Rødgran og Ask er mest efterstræbte,
men ogsaa andre tyndbarkede Træarter, især
Naaletræer, kan lide føleligt ved S.; Skaden
kan naa op over Bidhøjde, idet Dyret kan flaa
en lang Strimmel Bark af ved at fastholde den i
med Tænderne og gaa baglæns bort fra Træet.
Gaar S. helt rundt om Stammen, dør Træet;
oftest skrælles dog kun en Del af Omkredsen,
saa Saarene kan overvokses, men det skrællede
Stykke af Stammen er ubrugeligt som Gavntræ.
Vildtbestanden behøver ikke at være meget stor
for at skrælle hvert eneste Træ paa en hel
Afdeling. — Det eneste virksomme Middel mod
S. er Ombinding med Ris og Staaltraad.
C. V. P.
skrænse, d. s. s. skrække.
Skræntsklude, de daarligste, f. Eks.
halvuldne Klude, der kun bruges til Fremstillingen
af simpelt Pakpapir og Pap.
K. M.
Skræp, Kong Vermund’s Sværd, der graves
op af Jorden til hans Søn Uffe til Kampen
mod den sachsiske Kongesøn og hans stærkeste
Kæmpe.
(A. O.). H. El.
Skræppe, norsk Syre (Rumex L.), Slægt
af Skedeknæfamilien, mest fleraarige Urter med
aflange Blade, der ved Grunden ofte er hjerte-
ell. spyddannede, og som har et hindeagtigt og
hurtigt forgængeligt Kræmmerhus. De
tvekønnede ell. undertiden særkønnede Blomster
sidder i smaa Klynger paa forlængede Akser, der
tilsammen kan danne en stor top- ell.
duskformet Stand. Blosteret er 6-(sjælden 4-)tandet;
6 Støvdragere; en trekantet Frugtknude med kort
Griffel og store Ar, der opfanger Støvet fra
andre Blomster, idet Bestøvningen sker ved
Vindens Hjælp. Under Frugtmodningen vokser
de 3 indre Blosterblade til, og, omgivende den
trekantede Nød, tjener de til Frugtens
Spredning; ofte bærer disse Blosterblade Bruskvorter
paa deres Yderside, ell. de har Børster ell.
Kroge langs deres Kanter; er de simpelt
vingedannede, besørges Spredningen alene ved
Vinden, medens en stærk Udvikling af de svampede
Vorter betinger Spredning ved Vandets Hjælp,
og Børster og Kroge langs Kanterne gør dem
skikkede til at spredes, idet de hænger fast i
Dyrs Beklædning; Kombinationer af alle tre
Bygningsforhold og Spredningsmaader
forekommer: C. 100 Arter, især i nordlige temp. Egne.
Følgende har tvekønnede Blomster. A) Uden
Vorter paa Blosterbladene Dynd-S. (R.
aquaticus L.), 1—2 m høj, med flade Blade og rendet
Bladstilk, kun fundet i Vendsyssel, ej sjælden i
det østlige Norge, og By-S., norsk Højmol
(R. domesticus Hartm.), 40—100 cm høj, med
bølgede Blade og flad Bladstilk, ret alm. i
Nordsjælland og Jylland paa Marker og Veje, alm.
i Norge paa dyrkede Steder; begge Arter
blomstrer i Juli—Aug. B) Med Vorter paa alle ell.
enkelte af Blosterbladene. I. Indre Blosterblade
helrandede. Skov-S. (R. nemorosus Schrad., R.
sanguineus L.), 30—70 cm høj med rød Stængel,
Bladstilk og Bladnerver; Blomsterstanden kun
ved Grunden bladbærende; kun et Blosterblad
med Vorte; fugtige Skove, alm. i Danmark, især
i en helt grøn Varietet; meget sjælden i Norge.
Engelsk Spinat, Vinterspinat (R.
patientia L.) hører hjemme i det europ. Tyrki
og Persien og er forvildet i Mellem- og
Sydeuropa, men dyrkes ogsaa i Norden af Hensyn
til Bladene, der anvendes som Spinat; første
Aar fremkommer lange Grundblade, andet en
meterhøj Blomsterstængel; Blosterbladene har
2 Vorter (se Syre). Kruset S.,
Rødbynke, norsk Krus-Syre (R. crispus L.),
indtil 70 cm høj; ligesom hos de 2 flg. Arter er
Blomsterstanden foroven bladløs, og alle indre
Blosterblade har Vorter; alm. i Danmark omkr.
Byer, ofte i Græs- og Kornmarker et
ubehageligt Ukrudt, der dog let lader sig udrydde; i
Norge mest langs Stranden. Vand-S. (R.
hydrolapathum Huds.), 1—2 m høj, med lange
flade, lancetdannede og inde ved Grunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
