- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
674

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skræppe - Skræppe - Skræppenborg, Ole Peter Holm Larsen - Skræv - Skrøne - Skua - Skud - Skudaar, Skuddag - Skuddermand - Skude - Skudenes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smallere Blade, er alm. ved Aa- og Søbredder, i
Tørvegrave o. l. Steder i Danmark; meget
sjælden i Norge. Nøgleblomstret S. (R.
conglomeratus
Murr.), indtil 70 cm høj, har
Blade helt op til Blomsterstanden; ved
Søbredder hist og her i Østjylland, ellers sjælden. II.
Indre Blosterblade tandede. Butbladet S. (R.
obtusifolius
L.), 45—100 cm høj, har Grundblade
med afrundet ell. hjertedannet Basis; alm. paa
dyrkede Steder i Danmark og Norge.
Strand-S., Strand-Syre (R. maritimus L.), 15—60
cm høj, toaarig, har Grundblade med smallere
Basis; Sø- og Strandbredder, hist og her i
Danmark; sjælden i Norge. Bastarder mellem flere
af de foreg. Arter er ikke sjældne. — Følgende
Arter har særkønnede Blomster og er tvebo;
Bladenes Grund er pil- ell. spyddannet.
Rødknæ, norsk Smaasyre (R. acetosella L.),
15—30 cm høj og rødfarvet; Bladene er
linie-lancetdannede med hvidligt Kræmmerhus; i de
hunlige Blomster er de ydre Blosterblade
oprette, de indre mangler Vorter. Den er et meget
hyppigt Ukrudt paa magre, kalkfattige Marker
og formerer sig vegetativt ved Rodskud; selv
smaa Rodstumper, der er løsrevne med
Agerbrugsredskaberne, er i Stand til at skyde ny
Skud; ved Mergling ell. Kalkning plejer den at
forsvinde. Blomstrer i Juni—Juli. Syre, norsk
Matsyre (R. acetosa L.), 30—80 cm høj, har
æg-lancetdannede Blade med brunligt
Kræmmerhus; i de hunlige Blomster er de ydre
Blosterblade til sidst nedad rettede, de indre bærer
en lille nedad bøjet Vorte. I Danmark er Syre
alm. paa Enge med forsk. Slags Jordsmon og
Marker; den blomstrer i Maj—Juni. I Norge
findes den i Fjeldlier og paa Enge. Den er alm.
dyrket i Haver for Bladenes Skyld (se Syre)
og anvendes paa Island sammen med Kokleare
mod Skørbug. Duskblomstret S. (R.
thyrsoides
Fingh.) adskiller sig fra foregaaende ved
smallere Blade og duskformet
Hunblomsterstand; alm. paa Marker i Danmark.
A. M.

Skræppe er foruden for Arter af selve
Slægten S. (s. d.) Betegnelse for unge Burre-Planter
og store Bladskud af Følfod og Hestehov.
A. M.

Skræppenborg, Ole Peter Holm
Larsen
, dansk Bonde og Lægprædikant, f. 8.
Oktbr 1802 i Hunderup ved Odense, d. 6. Jan.
1873 i Dons ved Kolding. S. var i
Landmaalerlære, men hans Hu stod til at være Bonde, og
ved Giftermaal fik han en Gaard i
Skræppenborg ved Odense; efter denne By fik han sit
Kendingsnavn. Han blev religiøst vakt og deltog
ivrig i de gudelige Forsamlinger som
Lægprædikant rundt om i Landet, især i Jylland, efter
at han havde købt Gaard i Dons ved Kolding;
for denne sin Virksomhed blev han flere Gange
mulkteret og arresteret. S. sluttede sig til den
grundtvigske Bevægelse, og hans Hjem i Dons
blev Midtpunktet for religiøs og folkelig
Vækkelse i Sydjylland. S. var en oplyst Mand med
en vaagen national Sans og en dygtig
Landmand: hans Pung og Hjerte var altid aabne
for hvad der tjente til Folkegavn. (Litt.: L.
Schrøder
, »Ole P. H. Larsen« [1875]).
L. M.

Skræv, Afstand fra et Fodtrin til et andet,
og Vinklen mellem Benene, er et fælles nordisk
Ord (oldn. skref, Skridt), hvis Grundbetydning
er: Revne (svensk bergsskreva, Bjergkløft), og
som er beslægtet med tysk schroff, stejl, og
oldhøjtysk scrëvôn, ridse; herhen hører ogsaa
det mellemnedertyske schreve, Streg, Linie,
hvoraf Udtrykket over den schreve »over
Stregen« (f. Eks. ved Dueller), hvilket i Dansk er
omdannet til: »over Skrævet«.
V. D.

Skrøne, norsk = Løgnhistorie, i Dialekter
skrjona = Praleri; beslægtet med skryde.
H. F.

Skua, Skue, norsk Navn for Kjover
(Lestris).
O. H.

Skud (bot.) kaldes den af en Knop
udviklede Stængel med dens Blade. For
Frøplanternes Vedk. skelner man mellem florale S.,
d. v. s. saadanne, der bærer Blomster, og
vegetative S., saadanne, der først og fremmest
tjener Ernæringen (Ernærings-S.). Selve
Blomsten er et særegent, i Forplantningens
Tjeneste staaende S. (se Blomst).
Ernæringsskuddene har en yderst forskelligartet
Udvikling og Form. Ved Lys-S. forstaar man
overjordiske S. ell. Dele af underjordiske, som
skyder op over Jordoverfladen for der at udfolde
Løvblade og frembringe Blomster. Særlig hos
Vedplanter, hvis Lysskud er identisk med en
Gren, skelner man mellem Langskud, hvis
Stængelled er lange, og Dværgskud, hos
hvilket Leddene er saa korte, at Bladene følger
næsten umiddelbart paa hinanden.
Dværggrenene hos mange af vore Træer og Buske er ofte
i overvejende Grad florale S.; hos nogle vil de
efter faa Aars Forløb fældes, hos andre kan de
blive adskillige Aar gl. Jord-S. er saadanne
S., hvis Stængel (Jordstængel) med de
derpaa siddende Lavblade er dækkede af
Jorden ell. Bunden af Vandet. De har yderst forsk.
Skikkelse, idet de kan have Form af
Rodstokke, der enten er oprette og kortleddede
og ofte stærkt grenede (mangehovedet
Skud
) ell. vandrette og straktleddede
(Udløbere), Løg ell. Knolde (Stængelknold).
Se nærmere: Knold, Løg og Rodstok. —
Oprette S. er som Regel ens udviklede til alle
Sider (radiære S.). De vandret ell. skraat
stillede S. er derimod ofte i udpræget Grad
ulige udviklede, saaledes at der kan skelnes
mellem en Over- og en Underside (dorsi
ventrale S.
); denne Forskel gør sig i lige høj Grad
gældende hos Frøplanter som hos højere
udviklede Sporeplanter. — I Reglen anlægges
Skuddene, for saa vidt som de ikke er
Forlængelsen af andre, i Hjørnerne af Bladene
(Sideskud); enkelte Planter (Agertidsel,
Torskemund) kan danne S. fra deres Rødder
(Rodskud).
(V. A. P.). A. M.

Skudaar, Skuddag, se Kalender.

Skuddermand ell. Skullermand kaldes
i det sydlige Norge en Færgemand (i Bergen
kaldet Fløtmand). Ordet er vel dannet af
det eng. sculler, Færgemand.
H. F.

Skude, tidligere Benævnelse for et mindre
Krigsskib, nu anvendt som Fællesbenævnelse for
Skibe.
C. B-h.

Skudenes, Herred, Karmsund
Sorenskriveri, Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke,
68,3 km2 med (1920) 3107 Indb., bestaar af S.
Præstegæld med Falnes og Ferkingstad Sogne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0692.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free