- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
676

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skudsaar - skudsikker - Skudsikkerhed - Skudsjern - Skudsmaal - Skudsmaalsbog - skudt Sats - Skudvidde - Skuebrød - Skuemønt - Skueplads - Skueretter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse gennemskydes med forholdsvis ringe
Følger; idet der ingen Sønderrivninger opstaar,
da Blødning ofte udebliver, og da Projektilet ved
Skudflammen er aseptisk, udebliver Infektion
ofte. Den ramte vil derfor, naar han ej dræbes
(ved Hjerneskud, Hjerteskud, Læsion af store
Kar) ofte kun blive foreløbig ubrugeliggjort og,
om ikke Tarmlæsioner, Blærelæsioner ell. andre
store Organlæsioner fører alvorlige Lidelser,
maaske Døden efter sig, komme sig hurtig og
fuldt ud. — Anderledes stiller det sig ved S.
med større Projektiler især uden Kappe,
saaledes som ved de noget ældre Skydevaaben.
Her kan man se store Knusninger og
Sønderrivninger, svære Brud af Knogler, ja
Sprængninger af selve »Kuglen« ved dens Anslag
mod Knoglen, saa at Metallet sprænges i
Smaastykker og derved kan danne store
Udflyvningsaabninger. Dette giver ofte Anledning til, at
man tror, der har været anvendt
Sprængprojektiler (forbudt efter Aftale mellem Landene). En
Ejendommelighed frembyder de S., der er
fremkaldte ved Skud paa nært Hold (Mord,
Selvmord, Vaadeskud), nemlig Krudtforbrændingen
og Krudtslamfarvningen, noget, der er et godt
Tegn paa disse S., dog uden at medføre stor
Forskel paa selve S. og dets Forløb. Ved
Projektiler af ringe Dimension (Hagel,
Salonkugler, smaa Revolverkugler) og ved større
Projektiler udskudte paa meget store Afstande ell. med
ringe Ladning vil Projektilet ofte blive tilbage
i Legemet, medens vi ser de moderne
Krigsgeværprojektiler gerne flyver gennem den ramte.
Der bliver da Tale om Fjernelse af Projektilet,
»Udtagelse af Kuglen« som man siger; men
denne Operation foregaar i Virkeligheden nu
langt sjældnere, end Publikum forestiller sig.
Dettes populære Fejlsyn er en Rest fra en
svunden Tid, da man troede, at »Kuglens«
Ophold i Legemet var det, hvorpaa det kom an
ved S., og at den hurtige Fjernelse af Kuglen
var Hovedopgaven. Nu ved man, at de fleste
smaa og mange store Projektiler slet ikke i og
for sig gør Skade ved at forblive i Legemet, og
man har derfor ikke nogen Hast med at »tage
Kuglen ud«. Saarets reaktionsfri Forløb er
Hovedsagen; viser det senere Forløb (Smerter,
Lamheder, langvarig Suppuration), at
Projektilet gør Skade, hvor det sidder, saa kan
man fjerne det, om det lader sig gøre uden
Fare for derved at fremkalde større
Læsioner. — Karakteristisk for S. ved
Haandskydevaaben i Krig er, at deres Sæde ofte er
»typisk«. Paa Grund af Skytternes hyppige
Anbringelse bag et dækkende Værn er
Krigsskudlæsionerne forholdsvis ofte knyttede til
Hoved og Overkrop. — S. ved Selvmord forefindes
med stor Overvægt i Brystet — Hierteegnen —
ell. i højre Tindinigeegn, medens S. ved Mord
ikke har en saa typisk Plads. Behandlingen af
S. er ligesom ved andre Saar en saa nøje
Gennemførelse af Anti- ell. Aseptik som muligt.
Derfor den nutildags i Krigskirurgien faste
Regel: straks kun forbinde Saaret aseptisk,
bandagere mulige Brud og overlade nærmere
Eftersyn, eventuel Projektilfjernelse ell. andre
Operationer til Lazaretterne.
(E. A. T.). V. Sch.

skudsikker, se bombesikker.

Skudsikkerhed, se Præcisionsmaal.

Skudsjern, se Gudsdom, S. 351.

Skudsmaal havde i det ældre danske
Retssprog forsk. Betydninger. Det betød saaledes
Henskyden af en Retssag for en anden
Dommer og Udsættelse af en Sag, men ved Siden
heraf ogsaa i Forbindelsen skyde sit S.
Forlangende om Afgivelse af Vidnesbyrd om
Vedkommendes gode Forhold. Erhvervelse paa
Tinge af saadanne Vidnesbyrd var i 16. og 17.
Aarh. overordentlig alm., baade som
Indledning til Anlæg af en Injuriesag, hvor den
Fornærmede paa denne Maade rustede sig til
Sagen, og som Middel til Afværgelse af en
Anklage, f. Eks., naar nogen i en Trolddomssag
af en anden var blevet udlagt som Medskyldig.
P. J. J.

Skudsmaalsbog. Ifølge Tyendelov af 10.
Maj 1854 skulde ethvert Tyende være forsynet
med en S. En saadan indeholdt — foruden
Oplysning om Tyendets Navn, Alder og
Fødested — navnlig Angivelse af, i hvilke Pladser
Tyendet havde tjent, og i hvilket Tidsrum det
havde tjent i hver af disse. Ved L. Nr. 343 af
6. Maj 1921 om Retsforholdet mellem Husbond
og Medhjælper, er S. afskaffet. Derimod gælder
vedblivende Bestemmelserne i Fremmedloven
af 15. Maj 1875 om Pligten for Udlændinge,
der vil søge Erhverv som Tyende, til at være
forsynede med Opholdsbog; men denne Pligt
omfatter ogsaa andre udenlandske Arbejdere.
(E. T.). A. D. B.

skudt Sats (eng.: leaded matter, fr.:
composition interligné) kaldes i Typografien al
Sats, i hvilken der — i Modsætning til
kompres Sats, hvor de satte Linier staar tæt paa
hinanden — findes et større ell. mindre
Mellemrum mellem Linierne. Disse Mellemrum
frembringes ved Skydelinier (eng.: leads, fr.:
interlignes), flade Metalstykker, i Alm. fra
0,75—1,50 mm tykke.
E. S-r.

Skudvidde er i Skydelæren ell. Skydeteorien
Navnet paa Afstanden mellem Skydevaabnets
Munding og Nedslagspunktet, d. v. s. det Sted,
hvor Kuglebanens nedadgaaende Gren skærer
Sigtelinien, der i jævnt Terrain kan regnes at
falde sammen med Mundingshorisonten. Da
saavel Skydevaabnets som Maalets Højde over
Jordoverfladen er forsvindende smaa i
Sammenligning med Afstanden, forstaar man ofte under
den praktiske Skydning ved S. Afstanden fra
Skydevaabnets Standplads til det Punkt, hvor
Skarpet slaar i Jorden.
C. Q.

Skuebrød, Brød, der henlagdes i den
israelitiske Helligdom for derigennem at indvies.
Efter den præstelige Lovgivning hensattes
ugentlig 12 Brød paa S.-Bordet, et i »det Hellige«
staaende Bord af Akacietræ, overtrukket med
Guld, for derpaa at tilfalde Præsterne.
J. P.

Skuemønt, se Medaille.

Skueplads, se Teater.

Skueretter brugtes i stort Omfang ved
Bordanretningen endnu i 17. Aarh. udelukkende til
Stads. Det kunde være spiselige Ting, der
udstafferedes, saasom Svinehoveder ell. forskellige
Geleer og Salater, broget pyntede. Undertiden
var S. tillige beregnede paa Overraskelser.
John Nott, en eng. Kok, udgav 1726 en
Confectioners Dictionary, der giver Ideer til S.’s
Udførelse. Der byggedes Fæstninger af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free