- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
678

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuespilkunst - Skuffe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gr. uden national Baggrund og derfor uden
selvstændig Bet. Skuespillernes Stilling i
Grækenland og Rom var derfor ogsaa vidt forsk.
Lige saa velansete som de professionelle
Skuespillere var i Grækenland, lige saa ussel og
foragtet var deres Position i Rom, hvor der
hvilede Infami paa S.’s Udøvere.

I Middelalderen dannede der sig atter en ny
S. ud af Gudsdyrkelsen, denne Gang fremkaldt
af den kat. Kirkes dram. Fremstillinger af
Biblens Fortællinger og andre hellige Sagn (se
Mysterier). Denne S. var dog udelukkende
en Amatørkunst, som alle Samfundsklasser
ydede deres Bidrag til, og den egl. Middelalder
ejede ingen fagmæssige Skuespillere. End ikke
Begrebet S. eksisterede; thi det at være med
til at optræde i de hellige Mysterier og Mirakler
betragtedes paa en helt anden Maade end det,
vi forstaar ved at spille Komedie.

Først den ital. Renaissance bragte atter en
bevidst S. med sig, den saakaldte Commedia
dell’ arte
ɔ: fagmæssig Komediespil (se
Commedia og Maske), og omtr. samtidig
udviklede der sig ogsaa i Spanien i Ly af det
blomstrende sp. Drama en udpræget national
S. De ital. fagmæssige Skuespillere dannede
Vandretrupper, som berejste det civiliserede
Europa paa Kryds og tværs, og deres livlige
Kunstfærdighed og fuldendte Teknik virkede
saa stærkt paa de andre Nationer, at deres S.
nu løsnede sig fra Dilettantisme og
efterhaanden formede sig ud til selvstændig Kunst. Der
opstod overdaadig frodige dram. Perioder, først
i England, hvor Slutn. af 16. og Beg. af 17.
Aarh., den Shakespeare’ske Periode,
betegner den højeste Blomstring, som det eng.
Teater overhovedet har haft, og hvor S., endnu
vaklende mellem den bombastiske,
haandværksmæssige Fremstilling (Edw. Alleyn) og det
mere kultiverede Spil, som Shakespeare
kæmpede for, og som Rich. Burbage var den
bedste Repræsentant for, omsider fæstnede sig
som moden Kunst. Dernæst fik i 17. Aarh.’s
Midte Frankrig sin rige Blomstringsperiode,
hvor Molière udrettede det samme for S.
som Shakespeare i England, og hvor han selv
som Skuespiller og Teaterleder gik i Spidsen
for den ædlere Udvikling. Den Skole, som
samlede sig om Molière (ved Palais-Royal-Teatret),
stod i skarp Modsætning til
Hôtel-de-Bourgogne-Skolen, hvis ledende Aand var Montfleury.
Efter Molière’s Død smeltedes de stridende
Parter sammen til en national Scene, som
endnu kaldes Théâtre français (1680).

I Tyskland gik Udviklingen langsommere
for sig. Først efter at have famlet sig frem
under ital., eng. og fr. Paavirkning fæstner i
Midten af 18. Aarh. den tyske S. sig i virkelig
kunstneriske Former, under væsentlig
Paavirkning af Skuespilleren Ekhof’s stærke
Personlighed og lige Begavelse.

Ogsaa i Danmark opstaar S. sent, men
under gunstigere Vilkaar, idet den skabes som
et Supplement til Holberg’s Komedier og
saaledes straks faar sit nationale Særpræg, tillige
med et fast Hjemsted.

Det 18. Aarh. bliver i det hele den Periode, i
hvilken S. svinger sig højest til Vejrs i
selvstændig Bet., og hvor Kritikken begynder at
beskæftige sig med den, som en Kunst for sig,
i den Grad endog, at Interessen for den næsten
tager Magten fra selve den dram. Digtning.
Store Navne lyser i dette Tidsrum fra alle de
europ. Scener, som i England Betterton,
Garrick og Mrs. Siddons, i Frankrig
Baron, Lekain og Talma, Adrienne
Lecouvreur
, Mlle Dumesnil og Mlle
Clairon
, i Tyskland Iffland,
Brockman og Schröder.

Først Romantikkens Tidsalder bragte atter
Balance ind i Forholdet mellem Digtning og S.;
men ogsaa i denne Periode hæver enkelte
Navne sig som Bannermærker mellem de andre:
Edmund Kean i England, Ludwig
Devrient
i Tyskland, Frédéric Lemaître
og Mlle Rachel i Frankrig, Dr. Ryge,
Fru Heiberg og Michael Wiehe i
Danmark.

Den moderne S. fik sit Særpræg ved
Sammenspillets og Milieuets Kunst, som man tidligere
ikke havde lagt synderlig Vægt paa; den enkelte
Skuespillers lidenskabelige Udfoldelse blev
mindre, men Helhedsvirkningen større. Den ydre
Iscenesættelse, navnlig repræsenteret af M.
Reinhardt, fik en for S. farlig Indflydelse, der
dog nu synes at bukke under i Eksperimenter
og tekn. Effekt; til Gengæld har russ. S. bragt
kunstnerisk Fornyelse ved at finde fuldendt
naturlige Udtryk for indre Oplevelser. (Litt.:
H. T. Rötscher, »Die Kunst der
dramatischen Darstellung«, I—II [Berlin 1841—44];
Aug. Lewald, »Entwurf zu einer praktischen
Schauspielerschule« [Wien 1846]; Chr. Birch,
»Dramatik oder Darstellung der Bühnenkunst«
[Stuttgart 1847]; Hipp. Auger, Physiologie
du Théâtre
, I—III [Bryssel og Leipzig 1840]; W.
Bloch
, »Nogle Bemærkninger om
Skuespilkunst« [»Tilskueren«, Apr. 1897]; Coquelin,
»Skuespilleren og hans Kunst«, overs. af E.
Reumert
[Kbhvn 1890]; E. Devrient,
»Geschichte der deutschen Schauspielkunst«,
I—V [Leipzig 1848—74]; (Frères
Parfaict
), Histoire du Théâtre français, I—XV
[Paris 1754—55]; Brander Matthews,
The Development of the Drama [New York
1904]; K. Mantzius, »Skuespilkunstens
Historie«, I—VI [Kbhvn 1897—1916] og
»Skuespilkunstens Historie i det 19. Aarh.« [Kbhvn
1922]).
(Karl Mantzius). R. N.

Skuffe er et Haandredskab, der har nogen
Lighed med og bruges paa tilsvarende Maade
som Skovlen. S. finder dog fortrinsvis
Anvendelse til Transport og Flytning af mere let
bevægeligt og mere rummeligt Materiale end det,
der skal transporteres med Skovlen. Først og
fremmest bliver S. anvendt til Korn, Avner o. l.
Materiale. Der forekommer særlige S. til de
forsk. Arbejder.

S. fremstilles i Reglen af forholdsvis let Træ,
f. Eks. Poppel. Tidligere spillede Kaste-S. en
stor Rolle; den anvendtes til Kastning af Sæd,
hvorved Kornet skiltes fra Avnerne, idet
Blandingen kastedes ud i en Bue, hvorved det
vægtigere Korn slyngedes længst ud, medens
Avnerne blev nærmere Arbejderen. Kaste-S. har
et c. 10 cm bredt og c. 14 cm langt udbuet
Skovlblad af Træ og svagt krummet Skaft uden
Tværknag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free