- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
679

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skuffe - Skuffejern - Skuffelhjort - Skuffelstør - Skúlason, Sveinn - Skúlason, Þorlákur - Skuld - Skulder - Skulderbladet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Korn-S. har et trugformet udhulet Blad, hvis
Bund er dybest bagtil og jævnt opadskraanende
fremefter, saaledes at Forkanten omtr. er paa
Højde med Sidernes Overkant. Skaftet er
svagere krummet end Skovlens. Ved mindre
Korn-S. forfærdiges Blad og Skaft af eet Stykke; det
giver en stærk S., men medfører Træspild.
Større Korn-S. har stærkt buet Skaft, i Reglen med
Tværknage. Til Røring og Udluftning af Korn
paa Magasiner anvendes noget mindre S.
A. C-n.

Skuffejern bruges til Rensning af Gange og
Veje i Haver og Parker samt mellem
rækkesaaede Afgrøder. Paa et 1 1/2—2 m langt, lige
Træskaft sidder et 20—35 cm langt Staalblad,
som er fastgjort til Skaftet med Dølle eller
en Bøjle. Ved de alm. S. danner Skaftet en
Vinkel paa c. 30° med Bladets Plan. Fra
Jyderup Maskinfabrik fremkom for faa Aar siden
et S., hvis Blad, der danner en Vinkel paa 20°
med Skaftet, har Æg til begge Sider, saa S.
virker baade ved fremad- og tilbagegaaende
Bevægelse og har en betydelig Arbejdsevne. Til
Skufning paa haarde, græsgroede Gange bruges
undertiden S. med halvrundt Blad, hvis Plan
ligger i Skaftets Retning; dette Redskab bruges
ogsaa som Kantstikker. Hvor der er udstrakte
Gange, som skal skuffes, kan med Fordel
anvendes S. paa Hjul ell. Skuffeploven, der
trækkes af en Hest.
A. C-n.

Skuffelhjort, d. s. s. Daadyr, se Hjorte.

Skuffelstør, se Stør.

Skúlason [’sku.laså.n], Sveinn, islandsk
Præst og Lærd, f. 12. Juni 1824, d. 21. Maj
1888. S. blev 1856 Redaktør paa Akureyri af
Bladet »Nordre«, IV—IX, og viste sig som en
habil Bladmand. 1868 blev han med særlig
Tilladelse præsteviet og var Præst først til
Stadarbakke og sidst til Kirkjubær i Tunga. Han var
Altingsmand 1859—67. S. skrev en særdeles
dygtig Afh. om Historikeren Sturla Tordsson (i
»Safn til sögu Isl.«, I [1856]), udgav »Jonsbogen«
(Akureyri 1858) og et Par Sagaer.
F. J.

Skúlason [’sku.laså.n], Þorlákur, isl.
Biskop og Lærd, f. 24. Aug. 1597, d. 4. Jan. 1656.
S. var en Dattersøn af Biskop Gudbrandur
Thorlaksson og nøje knyttet til ham. Efter at være
dimitteret fra Holar Skole 1615 rejste han til
Kbhvn, hvor han opholdt sig til 1619; han var
her særlig knyttet til Ole Worm, der gav ham
Attestats. Worm har vakt hans Interesse for
Oldtiden og dens Litteratur, og de støttede
altid hinanden med Raad og Daad; jfr den store
Korrespondance imellem dem i Worm’s
Epistolæ. S. samlede en Mængde gamle
Haandskrifter og lod dem afskrive, og han støttede sine
Landsmænds videnskabelige Bestræbelser;
særlig var Bjørn Jónsson paa Skardsá nøje knyttet
til ham, og det var paa S.’s Initiativ, at han
skrev sine Annaler. Efter at S. var kommet
tilbage 1619, ansattes han ved Latinskolen paa
Holar; 1624 blev han Domkirkepræst og efter
sin Morfaders Død (1627) hans Eftermand som
Biskop, og denne Stilling beklædte han til sin
Død. S. var en dygtig og nidkær Embedsmand.
Han udgav 1644—46 paa ny sin Morfaders
Oversættelse af Biblen, i sproglig Henseende en Del
ændret til det værre (»Torlaksbibel«). I øvrigt
var han selv meget lidt produktiv, men hans
Bet., særlig for Studiet af den gamle Litteratur,
var ikke ringe. Fra ham stammer alle de, der
bærer Navnet Thorlacius. (Litt.: F.
Jónsson
, »Hist. eccles. Isl.«, III).
F. J.

Skuld (egl. hvad der skal ske, Skæbne), i
nordisk Mytologi 1) en af de tre skæbnestyrende
Norner, 2) en af Valkyrierne. I nordisk
Heltedigtning er S. Navnet paa Rolf Krake’s Søster,
der ægger sin Husbond Hjarvard op til at
dræbe Rolf.
(A. O.). G. K-n.

Skulder (humerus). I daglig Tale forstaas
ved S. i Reglen Skulderledet med de Knogle-
og Bløddele, der umiddelbart omgiver det. I
videre Forstand forstaas ved Skulderpartiet
hele den Region, der danner Forbindelsen
mellem Krop og Arm, altsaa Skulderblad, Nøgleben
og Skulderled, paa tilsvarende Maade som
Bækkenknoglerne danner Forbindelsen mellem
Underlemmerne og Hvirvelsøjlen. Men medens den
sidstnævnte Forbindelse er beregnet paa
Fasthed og Bæreevne, er Skulderpartiets Opgave at
tillade Armen den friest mulige Bevægelse,
hvilket dels opnaas ved, at Skulderledet (s. d.) er
et frit bevægeligt Kugleled, dels ved, at den
Knogle, som bærer Skulderledet, nemlig
Skulderbladet, selv har en ikke ringe Bevægelighed,
idet den alene gennem Nøglebenet er i
Knogleforbindelse med Brystkassen, men i øvrigt kun
ved et Antal stærke Muskler er fasthæftet til
denne (se Skulderblad). Skulderpartiets
ydre Form bestemmes ved, at Nøglebenet fra
Brystkassens Forside, Skulderbladet fra dens
Bagside mødes udadtil i en spids Vinkel oven
for Skulderledet, der ved sin rundagtige Form,
der yderligere fremhæves ved den svære
Deltamuskel, der dækker det baade fremad, udad og
bagtil som et blødt Polster, giver S. sin
Halvkugleform udadtil. Lige oven for Deltamusklen
ses og føles Akromion (den yderste Ende af
Skulderbladskammen), hvorfra Kappemusklens
forreste Rand som en skraa Linie løber op mod
Siden af Halsen. Nedad til mod Armhulen
(Axillen) er Skulderledet ikke dækket af Muskler,
men føies dog kun utydelig i Toppen af
Armhulen; dennes forreste Begrænsning dannes af
Randen af den store Brystmuskel (pectoralis
major
), dens bageste Begrænsning bl. a. af den
brede Rygmuskels Rand (latissimus dorsi). I
Armhulens øverste forreste Del løber de store
Kar og Nervestammer fra Halsen ned til
Armen. Her findes ogsaa Lymfekirtler, der
modtager Lymfekar fra Armen og derfor ikke
sjældent bliver svulne og ømme ved Betændelser i
Haand ell. Arm.
S. B.

Skulderbladet (scapula) er en flad og tynd
Knogle af Form som en Trekant, hvis Omrids
kan ses og føles gennem Ryggens Hud, idet
den har sin Plads ud for øverste Trediedel af
Brystkassens Bagflade. Trekantens nederste,
afrundede Spids kaldes
Skulderbladsvinklen (angulus scapulæ), dens omtr. lodrette
inderste Side, der løber parallelt med Rygraden
i 2—3 Fingerbredders Afstand fra denne, kaldes
Basis, og dens ydre Side, der danner den
bageste Begrænsning for en Del af Armhulen,
kaldes Randen (margo). Nogle faa cm neden
for Trekantens opadvendte Side findes en
bagudrettet Benkam,
Skulderbladskammen (spina scapulæ), der fra Basis løber skraat
opad og udad og oven for Skulderledet ender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free