- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
682

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skurestriber - Skuringsstriber - skurril - Skursnævninger - Skurv (i Plantepatologien) - Skurv (Haarsygdomme) - Skutari (Sø) - Skutari (By i Albanien)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man forsk. Teorier om deres Fremkomst og
omtalte dem ofte som »Friktionsfænomenet«. De
har stor Bet. for Geologerne, da man ved en
nøjere Undersøgelse af dem kan bestemme
Isens Bevægelsesretning. I Danmark er S.
fundne meget hyppig paa Bornholm; desuden i det
østlige Sjælland samt ved Grenaa. Undertiden
kan en isskuret Overflade vise fl. Systemer af
mere ell. mindre divergerende S.; dette Forhold
tydedes især tidligere som Tegn paa forsk.
Isbedækninger med forsk. Bevægelsesretning, men
det skyldes maaske snarere — i hvert Fald i
visse Tilfælde —, at Isranden til lidt forsk. Tider
af mere lokale Aarsager kan ændre sin
Bevægelsesretning.
J. P. R.

I Norge forekommer S. saa at sige overalt. I
det store og hele peger de fra de højere Egne
ned mod Kysterne visende, at Isens Bevægelser
i Istiden har fulgt Landets Hældning. En
mærkelig Undtagelse har man i den østlige Del af
Dovres Fjeldmark og længere Nord paa. Isens
Bevægelse var i disse Strøg fra SØ. over
Vandskellet mod NV. Man har forklaret dette
Forhold ved, at den gamle skandinaviske
Indlandsis her havde sin største Tykkelse ikke langs
efter den øverste Del af Landets Højderyg, men
efter en Linie parallelt dermed og mere mod
Sydøst.
(H. R.). J. P. R.

Skuringsstriber (norsk), d. s. s.
Skurestriber.

skurril (lat.), farceagtig; Skurrilitet,
Farce, tarvelige og grove Løjer.

Skursnævninger er et yngre Navn for de
i Jydske Lov omtalte Skurdsmænd, der
ogsaa kaldtes Skibsnævninger ell.
Farvitenævninger (ɔ: Skibsbødenævninger),
og som havde til Opgave at træffe Afgørelse i
Sager om Ikke-Opfyldelse af Ledingspligten
ell. senere, da Ledingen var blevet afløst af
en Skat, om Ikke-Erlæggelse af denne Skat.
Institutionen forekom kun i Jylland, og man
har meget faa Oplysninger om den fra
Middelalderen. Maaske har der været en
Nævning for hvert Skipæn (d. v. s. Distrikt til
Udrustning af et Ledingsskib), hvilket vilde give
fra en til fire Nævninger i et Herred, hvis S.
i Forening traf Afgørelserne. S. hørte til de
faste Nævninger, der ikke udmeldtes for den
enkelte Sag, men afgjorde alle Sager af en
vis Art, som forefaldt i deres Funktionstid,
hvilken for S. sandsynligvis var et Aar. Om
Maaden, hvorpaa de udtoges, vides intet. Da
Ledingsskatten i senere Tid kun udrededes
af Selvejerbønder, og Selvejendommen efter
Skipper Klement’s Fejde saa godt som
forsvandt i det nordlige og vestlige Jylland,
forsvandt ogsaa S. i denne Del af Landet.
Derimod forekom de endnu i 16. og 17. Aarh. i
det øvrige Jylland, og deres Kompetence var
endog 1526 blevet udvidet, saa at den nu ikke
blot omfattede Sager om Ikke-Erlæggelse af
Ledingsskat, men alle Sager om
Selvejerbønders Restance med deres Skatter og Afgifter
til Kronen. Følgen af saadan Restance var,
naar Restancen var 3 Aar gl, Forbrydelse af
Ejendommen, og om S.’s Afgørelse, hvorved de
udtalte denne Retsfølge, brugte man det
Udtryk, at de skurede Ejendommen i Fald.
P. J. J.

Skurv bruges i Plantepatologien som
Fællesbetegnelse for sygelige Fænomener, der viser
sig ved en skællet ell. fint grynet Overflade af
de angrebne Plantedele, i Reglen forbunden med
en let Hypertrofi. S. fremkaldes baade ved
Angreb af Dyr, Snyltesvampe og Bakterier.
(F. K. R.). C. F.

Skurv benævnes nogle Haarsygdomme,
som skyldes mikroskopiske Svampformer.
Den ene Form er Kopskurv, Favus, der
skyldes Achorion Schønleinii og viser sig som
flade eller skaalformede, svovlgule Skorper
i Haarbunden samt angriber selve Haarene, saa
at de bliver skøre og falder ud. Sygdommen er
meget smitsom og ikke altid let at helbrede, og
selv efter Helbredelsen vedbliver de Partier,
der har været angrebne, at være haarløse. Den
anden Form, Ringskurv, Trikofyti, skyldes
forsk. Trikofytonarter og viser sig i Haarbunden
som runde, røde, skællende Pletter, hvorpaa
Haarene bliver skøre og brækker af. Ogsaa
denne Form er meget smitsom; den angriber
hovedsagelig Børn; nogle Former (de med Rødme
og stærk Svulst af Huden forbundne) helbredes
let under Behandling med varme Omslag i
Løbet af 2—3 Maaneder, andre Former (de flade
og tørre) helbredes i Reglen først efter Epilation
(i Reglen nutildags foretaget med
Røntgenstraaler). Haarene kommer ved en rigtig ledet
Behandling altid igen.
C. Rch.

Skutari, slavisk Skadarsko Blato, Sø
paa Balkan-Halvøen, ligger paa Grænsen af
Jugoslavien og Albanien og skilles fra
Adriaterhavet ved en 15 km bred, bjergrig Landtange.
Søen, der er 43 km lang, c. 12 1/2 km bred og
373 km2 stor, strækker sig fra NV.—SØ. med
samme Retning som Adriaterhavet og hører
dels til Jugoslavien og dels til Albanien.
Vestbredden er utilgængelig p. Gr. a. høje, stejle
Klipper, og Østbredden er saa flad og lavvandet,
at den ikke kan besejles. Følgelig foregaar al
Sejlads paa Søens to Endepunkter, fra Egnen
om Byen S. mod Syd og fra Vir-Bazar mod
Nord. Den største Dybde er 7 m. S. har flere
Øer og en Mængde Banker, der ligger tørre ved
Lavvande. Den optager kun faa og smaa Tilløb
og har Afløb gennem Bojana. S. har klart, blaat
Vand, der huser en betydelig Fiskerigdom, som
særlig udnyttes af Montenegrinerne.
(H. P. S.). N. H. J.

Skutari, tidligere Skodra, albanisk
Skoder, tyrk. Ischkodra, slav. Skadar,
største By i Republikken Albanien, ligger 18 m o.
H. paa Sletten S. f. S.-Søen og ved højre Bred
af Bojana. S. har c. 32000 Indb., der næsten alle
taler Albanesisk. Byen bestaar af to Partier og
har hyppig været udsat for Oversvømmelse og
Ødelæggelse. Den bestaar af et Virvar af
uanselige Beboelseshuse og mangler ganske
monumentale Bygninger. Basarerne og Moskeerne
giver den et orientalsk Udseende. S. driver en
Del Uldvævning og Vaabentilvirkning og
handler med Frugt, Korn, Olie, Hørfrø, Silke, Huder
og Læder samt Lægeigler. S., der er Oldtidens
Scodra ved Søen Labeatis og Floden Barbana,
var Sæde for den Kong Gentius af Illyrien, som
Romerne underkastede sig 168 f. Kr. Senere
blev S. rom. Koloni og under Diocletian

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0700.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free