- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
684

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - skyde - Skydebane - Skydebomuld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rulle (kan gøres med og mod Solen efter Tovets
Beskaffenhed). S. op i en Vending: et
velsejlende Skib vil i en Stagvending beholde sin
Fart og løbe et Stykke mod Vinden under
Vendingen.
C. B-h.

Skydebane, Standplads for
Enkeltmandsskydning med Haandskydevaaben og undertiden
ogsaa for forberedende Skydning med
Maskingeværer. I Reglen ligger fl. S. ved Siden af
hverandre og kan da være adskilte ved
Jordvolde. Jordbunden maa være tilstrækkelig
planeret, saaledes at Skiverne kan ses paa alle
brugelige Afstande, som Regel paa alle hele og
halve Hundreder af Meter fra 0—600 m.
Undertiden nøjes man dog med Banelængder paa 250
m ell. mindre. Bedst er S. i fri Luft, fordi
Skytten der er under nogenlunde samme
Forhold som under Skydning i Felten. Saadanne
S. fordrer imidlertid Afspærring af Terrainet
(se Sikkerhedsbælte) i stor Udstrækning,
i Skudretningen 3—4 km, og er derfor
vanskelige og kostbare at anlægge, hvis de ikke kan
indrettes paa Hedestrækninger ell. andre
udyrkede Strøg ell. ved Kysterne med Skudretning
ud over Vand, der ikke besejles for hyppigt.
Undertiden anlægges S. under Jorden, ell.
der indrettes et System af særlige
Blenderinger med Skydehuller, som skal forhindre,
at Skarpene gaar ved Siden af de bag Skiverne
anbragte Kuglefang, der — ligesom
Blenderingerne — bestaar af Jordvolde, Trækasser med
Singels ell. Jern- og Staalskærme. Ved disse
Foranstaltninger kan Afspærring af Terrainet
ved S. indskrænkes ell. helt undværes.

De Skiver, der bruges paa S., er oftest
bevægelige, saaledes at de af
Betjeningsmandskabet, Markørerne, kan trækkes ell. svinges
til Siden ell. nedad bag
Markørdækningen, der kan være en Jordvold, en Jern- ell.
Staalskærm ell. en Udgravning i Jorden ved
Skiverne. Disse er enten 1) hvide ell. graa
Lærredsskiver med paaklæbet Papir og med
paamalet Inddeling i Ringe ell. (sjældnere)
Firkanter og med et sort Centrum ell. Plet, eller
2) Pap- ell. Lærredsskiver med udhuggede eller
paamalede Figurer, forestillende fjendtlige
Skytter.

Jo mere kunstigt S. er indrettede, des mindre
egner de sig til Uddannelse af Feltskytter, og
desto mere nødvendigt er det derfor, at der
efter den forberedende Uddannelse paa S.
følger en Uddannelse i feltmæssig Skydning uden
for S. paa et særligt Skydeterrain.
C. Q.

Skydebomuld, Pyroxylin, blev opd. 1846
af Schönbein. Ved Behandling med en Blanding
af Salpetersyre og Svovlsyre nitreres Cellulose let,
d. v. s. det omdannes til Nitrater. Alt efter
Syrens Styrke indtræder 2 til 6 NO3-grupper for
hver 12 Atomer Kulstof. Tetranitrocellulose er
saaledes nC12H16O3(ONO2)4 med 11,11 % N
(Kvælstof), Pentanitrocellulose er nC12H15O5
(ONO2)5 med 13,75 % N og Hexanitrocellulose
er nC12H14O4(ONO2)6 med 14,14 % N. Raastoffet
til Fabrikation af S. er næsten altid Bomuld;
kun under Verdenskrigen anvendtes en Del
Træcellulose i Form af tyndt kreppet Papir.
Bomulden bliver først renset meget
omhyggeligt for Fedt, Harpiks o. l. Derpaa tørres den
og overhældes i Nitreringscentrifuger med et
stort Overskud af Nitrersyre, der bestaar af
50—70 % Svovlsyre, 20—30 % Salpetersyre og
Resten Vand. For (til kunstig Silke og Celluloid)
at faa et jernfrit og dermed farveløst Produkt
er Centrifugerne udforet med ell. bestaar helt
af Aluminium ell. keramisk Materiale.
Nitreringen varer 20—30 Minutter; længere Tid er
overflødig, da der paa denne Tid indstiller sig en
Ligevægt mellem de omdannede og de
uomdannede Stoffer (ligesom ved enhver anden
Dannelse af Alkylsalte), Derefter centrifugeres
Vædsken fra, og Bomulden skylles med Vand over i
Vaskekarrene og gaar derfra til »Hollænderne«,
hvor den koges og males fint, paa samme
Maade som Cellulosen i Papirfabrikkerne. Endelig
koges deri igen, undertiden i indtil 100 Timer,
for at faa den forønskede Stabilitet. Den
tidligere anvendte Tilsætning af Baser er skadelig,
da den forøger Hydrolysen af S. 100 kg Bomuld
giver som Regel 160—165 kg S. (ell. 150—155 kg
Kollodiumuld). Forsendelsen foregaar i fugtig
Tilstand i Kasser af Zinkblik. Den nitrerede
Bomuld er en Blanding af forsk. Nitrater samt af
mere ell. mindre hydrolyseret (spaltet)
Cellulose. Det lavest nitrerede med 10—12 % N
kaldes Kollodiumuld, det med 12—13,6 % N, der
er den højeste tekn. opnaaelige (kem. stabile)
Kvælstofmængde, kaldes S. Det ikke malede S.
ligner ganske alm. Bomuld, det er blot lidt
haardere at føle paa. Det antændes meget let
(ved 150°) og brænder i fri Luft meget
hurtigt, mens uden at eksplodere. Man kan uden
Fare afbrænde det i sin hule Haand. De
tidligere tilfældige Eksplosioner indtræder ikke
mere, da det nu (siden 1870) fremstilles
fuldstændig syrefrit. Er det fint malet og presset
hydraulisk, taaler det endog Stød og eksploderer
(som Abel viste 1863) kun ved Initialtænding
med Knaldkviksølv. Ved Eksplosionen dannes
Kuldioxyd, Kulilte, Kvælstof, Brint og
Vanddamp, altsaa lutter farveløse luftformede
Stoffer; der udvikles 600—700 Rumfang Luft, saa
Virkningen er meget betydelig. Der er foretaget
talrige Undersøgelser af Opløseligheden, der
synes meget lunefuld, fordi den vel fortrinsvis
afhænger af Nitreringsgraden, men ogsaa i høj
Grad veksler med ukendte Faktorer, saasom
Hydrolysegraden. I Vand er S. ganske
uopløseligt. Det højest nitrerede kan opløses i Acetone,
Eddikeæter, Amylacetat o. fl., men saa godt
som ikke i en Blanding af to Rumfang Æter
og et Rumfang Alkohol, der er det hyppigst
benyttede Opløsningsmiddel for Nitrocellulose.
Med 13 % N opløses heri kun 10 %; med 12,7
% N svulmer det op og gelatinerer, medens
det med 10—12 % N opløses fuldstændigt
(Kollodium). Vægtfylden af S. er 1,05—1,68. Den kem.
Stabilitet, der nu altid prøves omhyggeligt,
bestemmes ved den Tid, det varer, inden S., der
er opvarmet til 135°, afgiver røde Dampe, ell.
ved at maale Rumfanget af de Luftarter, der
udvikles ved 135° i en bestemt Tid. Til alm.
Sprængninger anvendes S. kun lidt, derimod i
betydelige Mængder til røgsvagt Krudt (s. d.),
til militære Sprængninger af Broer o. l. samt
saa godt som til alle Torpedoer og Søminer. En
alm. Fisketorpedo indeholder i Spidsen 50—100

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free