Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skydeskive - Skydeskole - Skydetang - Skydevaaben - Skydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skydeskive ved Jernbaner og Sporveje,
benævnes almindeligvis Skydebro (s. d.).
Skydeskole, militær Specialskole og
Forsøgsanstalt, er en Institution, der ganske hører
Nutiden til. Da Infanteribevæbningen efter
Midten af 19. Aarh. udvikledes til større og større
Fuldkommenhed, opstod der efterhaanden en
Trang til at oprette særlige Skoler til Fremme
af en metodisk Skydeuddannelse i Hærene, og
hvor man tillige kunde gøre de talrige
Opfindelser, der stadig fremkom paa
Haandvaabenteknikkens Omraade, til Genstand for
systematisk udførte Prøver. S. fik saaledes i de fleste
Lande en dobbelt Opgave: at udvikle en
Skydefærdighed, der svarede til de gode
Skydevaaben, og at foretage Prøver og Forsøg med
Haandskydevaaben og hvad dertil hører. Den
første Opgave udvidedes i Tidens Løb fra kun
at beskæftige sig med Enkeltmandsuddannelsen
til at omfatte en Række taktiske Spørgsmaal,
der staar i Forbindelse med Masseildens
Virkning, Ledelse og Anvendelse i Kampen; den
anden Side af S.’s Virksomhed kom efterhaanden
til at omfatte alt, hvad der ved Infanteriets
Udrustning har Bet. for Haandvaabnenes —
herunder ogsaa Haand- og Geværgranater samt
Maskingeværer til Feltbrug — Brug i Kampen
og deres Vedligeholdelse i Fredstid. — Som
Undervisningsanstalt afholder S.
forskellige Kursus, der kan vare fra nogle faa
Uger til op imod 1 Aar, og hvis Deltagere er
Officerer o. a. Befalingsmænd, hovedsagelig af
Fodfolket, men ogsaa af de andre Vaabenarter
og af Marinen. Ved Undervisningen tilstræbes
der i Reglen at bibringe Eleverne den størst
mulige personlige Skydefærdighed, men
samtidig gives der dem ogsaa en ballistisk og tekn.
Uddannelse, ved hvilken de gøres kendt med
de i egen og i fremmede Hære gangbare
Haandskydevaabens Konstruktion, Brug og Virkning.
Desuden gives der teoretisk Instruktion i
Masseildens Ledelse og Virkning, og knyttet hertil
foretages der Udrykning til Fægtningsskydning
(s. d.), ved hvilken de taktiske Principper, der
er blevne teoretisk behandlede paa Skolen,
gennemgaas med Tropper som Apparat i vekslende
Terrain. Som Undervisningsanstalt har S.
endelig til Opgave at bearbejde det statistiske
Materiale, der haves fra Hærens Skydeøvelser, at
følge Udviklingen af Skydeuddannelsen og
Infanteritaktikken i fremmede Hære og at
udarbejde Instrukser og Reglementer for
Haandskydevaabnenes Brug og Vedligeholdelse i Hærens
Afdelinger. — Som Forsøgsanstalt er S.
i Reglen nær knyttet til Artilleriet, hvorunder
Tilvirkningen af Hærens Vaaben og
Ammunition henhører. Der bestaar derfor et livligt
Samarbejde mellem S. og Artilleriets tekniske
Afdelinger. I de fleste Lande er S. nu
organiserede som faste Institutioner med Chef, en Stab
af Lærere, egne Bygninger og Skydepladser; i
de større Lande er de som Regel delte i 2
Underafdelinger henh. for Undervisning og for
Prøver og Forsøg, og der er tildelt dem en
Troppestyrke som Øvelsesapparat og
Arbejdsmandskab. Ved deres faste Tradition og store
Sagkundskab har disse Skoler i Tidens Løb
faaet betydelig Indflydelse paa Hærenes
Bevæbning og Infanteritaktikkens Udvikling. I denne
sidste Henseende har S. i Châlons (Frankrig),
Spandau (Tyskland) og Bruch an der Leitha
(Østerrig) leveret betydelige Bidrag til
Udviklingen.
(E. P.). C. Q.
Den danske S. for Haandvaaben,
der ligger i en af Christianshavns
Bastioner, blev oprettet 1869. Den har en Chef
(Oberst, Oberstløjtnant ell. Kaptajn), 2 Lærere
(Kaptajner ell. Premierløjtnanter) og 1
Bøssemager og desuden til stadig Tjeneste nogle
Officerer, Officianter, der er Elever i det etaarige
udvidede Kursus ell. tilkommanderede, samt
efter Behov et Antal Befalingsmænd til Assistance
ved Administrationen og Forsøgene. Skolens
Øvelsesplads er Skydebanerne og
Skydeterrainet paa Amager, og desuden udrykker Skolen
hvert Aar til Fægtningsskydning paa de
særlige Fægtningsskydepladser, ved Frederiksværk
ell. Borris. — Skolen er underlagt
Generalinspektøren for Fodfolket.
Den svenske S. oprettedes 1859. Dens
Rammer bestaar af 1 Chef, 1 Adjutant, 8
Lærere, 7 Hjælpelærere, 1 Læge og fornødent
Forvaltningspersonale. Der oprettes aarligt
planmæssige Kursus for Officerer indtil Majorsgrad
og desuden efter særlig Befaling tekniske og
taktiske Kursus, ogsaa for Underofficerer, i
Brugen af Maskingeværer, Haandskydevaaben,
Haandgranater m. v. Disse Kursus varer fra 25
Dage til 2 1/2 Maaned. — Skolen, der er forlagt
til Rosersberg Kungsgaard, er underlagt
Inspektøren for Infanteriet.
Den norske S. for Infanteriet begyndte 1862
med Kursus, der oprettedes efter særlig
Befaling. Fra 1902 er denne S. en fast Institution
med en Stabsofficer som Chef og to faste
Lærere (Kaptajner) samt aarligt tilkommanderede
Hjælpelærere m. v. Dens Standkvarter er Oslo,
men dens Kursus paa 30 Dage afholdes paa
Terningmoen ved Elverum. En Del Stabsofficerer
overværer den sidste Del af disse
Kursus.
C. Q.
Skydetang, Tang, forsynet med en langs
Armene forskydelig, ofte aaben Ring, hvorved
opnaas, at et mellem Tangens Kæber siddende
Arbejdsstykke kan fastholdes, uden at
Arbejderen behøver at klemme Tangen sammen med
Haanden. Anvendes navnlig i Smedjen.
(F. W.). D. H. B.
Skydevaaben, se Haandskydevaaben
og Skyts,
Skydning med Haandskydevaaben og
Maskingeværer er i den moderne Kamp kommet
til at spille den mest afgørende Rolle og har
trængt Kampen med de blanke Vaaben
helt i Baggrunden. Som Følge heraf udgør
Øvelse i S. nu ikke alene Hovedfaget i
Infanteristens elementære Uddannelse, men den
drives i hele den Tid, Soldaten staar under
Fanen, og for at faa S. metodisk indøvet,
uddannes der paa en for hele Hæren fælles
Skydeskole et større ell. mindre Antal Befalingsmænd
som særlige Skydelærere. Skydelære eller
Skydeteori danner det teoretiske Grundlag
for S., hvorfor saavel de menige Skytter som
særlig Befalingsmændene bør have Kendskab
dertil. Den kan indeholdes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
