- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
687

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skydereglementet, der desuden giver Bestemmelser for
alt, hvad der vedrører S. og Uddannelsen i S.
med. vedk. Vaaben.

Paa hosstaaende Tegning er vist de vigtigste
af de Benævnelser vedrørende Kuglebanen
i Luften
, som kommer til Anvendelse ved
Uddannelsen i S. (se herom i øvrigt Artiklerne
Kuglebane, Kuglebaneneg,
Præcisionsmaal). Af Aarsager til Afvigelser
fra den normale Kuglebane er den vigtigste
Vinden, der kan bevirke, at Skarpet gaar
for kort ell. for langt ell. til en af Siderne.
Inddeles Vindstyrken i 6 Grader med Numre fra
0—5, har man for Gevær 1889 for Vind 1 (c. 4
m i Sekundet) lige fra Siden:
Afst.:100200300400500100015002000 m
Afvig.:5 cm10 cm25 cm50 cm1 m5 m10 m15 m.


Afvigelserne for Vind 2—5 faas ved, at man
ganger Ovenstaaende Tal med Vindstyrkens
Nummer. Vind forfra ell. bagfra gør Kuglebanen
lige saa meget kortere ell. længere som anført
for Sideafvigelsen. — For S. spiller Hensynet til
Spredningen en meget stor Rolle, hvorfor
det gælder om ved en omhyggelig
Skydeuddannelse at formindske den fra Skytterne
hidrørende Spredning saa meget som muligt og
navnlig at forhindre, at Skytterne afgiver vilde
Skud
, d. v. s. affyrer Geværerne paa maa og
faa. — Ligeledes gælder det om ved S. at tage
Hensyn til Terrainets Form i Forhold til
Kuglebanen og Skudneget. Stiger Terrainet ved
Maalet, forkortes Nedslagsbæltet; falder
Terrainet, forlænges Nedslagsbæltet, ell. — hvis
Terrainet hælder mere end Kuglebanen — der
fremkommer et ubestrøget Rum (en »død
Vinkel«), som kan give Dækning for Maal af
en vis Højde. Hvor Omstændighederne tillader
det, foretages der derfor en
Skudfeltrekognoscering foran Kampstillingen til
Hjælp ved Udarbejdelsen af Ildplanen, d.
v. s. Bestemmelser for de forsk. Skydevaabens
Anbringelse i Stillingen og deres særlige
Skydeopgaver. f. Eks. Spærreskydning, der
oftest er flankerende S.; Bestrygning af
Snævringer o. l.; S. i Mørke og Taage;
indirekte S. mod Maal bag Dækninger; skjult
S., der udføres fra en skjult Standplads. Ved de
to sidstnævnte S. sigtes der ikke paa selve
Maalet, men paa et Hjælperetningspunkt i
Nærheden af Maalet. Til Spærreskydning og S. i
Mørke og Taage er de tunge Maskingeværer
bedre egnede end de lette Maskingeværer og det
alm. Fodfolksgevær. — Virkningen af S.
betinges bl. a. af Skarpenes
Indtrængelsesevne. Med Gevær 89 er naaet følgende
Indtrængelser i forsk. Maal: i løst opkastet Jord
90 cm, i faststampet Jord 65 cm, i Mosejord 150
cm, i opkastet Sne 200 cm, i Fyrretræ paa langs
150 cm, paa tværs 100 cm, i Egetræ 55 cm.
Følgende Maal gennemskydes: en 6 mm tyk haard
Staalplade paa 125 m Afstand, en 3 mm blød
Staalplade paa 700 m Afstand, en 6,5 mm
Jernplade paa 350 m, en halv Stens Mur af et enkelt
Skud paa kort Afstand og en hel Stens Mur af
et Par Skud paa samme Sted paa kort Afstand.
Derimod har flg. Maal ikke kunnet
gennemskydes: en Kasse af 2,5 cm Brædder, indvendigt
Maal 30 cm, fyldt med Skærver, en 20 mm
Staalplade. Bruges der Panserskarp — alm.
Geværskarp, men med en i Blykernen indlagt
spids Staalkerne — opnaas betydelig større
Gennemslagskraft mod Jern- og Staalplader. Og
forøges Geværets Kaliber, f. Eks. til 13,35 mm,
som ved det tyske Tank-Gevær, bestemt til
Beskydning af Panservogne, opnaas naturligvis
endnu langt større Virkning. Panserskarpet til
det nævnte tyske Gevær gennemskyder saaledes
paa 100 m Afstand en Plade paa 22 mm
Tykkelse af bedste Panserstaal. — Alle de for
Uddannelsen i S. og for den praktiske Udførelse
af S. nødvendige ballistiske Data findes opførte
i Skydereglementet i en for hvert Slags Vaaben
udarbejdet Skydetabel, hvori for Afstande
indtil c. 2000 m findes opført: Udgangs- og
Nedslagsvinkler, Spredningsmaal, raserende
Stykker, Banehøjder m. v. — De
forberedende Øvelser under Uddannelsen i S.
bestaar i: Synsøvelser for at skærpe
Skyttens Iagttagelsesevne, Øvelser i Sigtning og
i Indtagelse af forsk. Anslagsstillinger,
Øvelser i Aftræk, Øvelser med blinde
Patroner
for at gøre Skytten fuldt fortrolig med
Ladningsgrebene, Øvelser i Viserstilling
og Indøvelse af Skydemaaderne. Naar
Skytten har lært disse Ting, gaas over til
Forberedelse til feltmæssig S., idet
Skytten i Terrainet lærer at bruge sit Gevær
paa rigtig Maade over for feltmæssige Maal,
forestillende fjendtlige Skytter m. m. En meget
væsentlig Ting er det herved at benytte
Terrainet til Skjul og Dækning og at vælge de rigtige
Anslagsstillinger, der i aaben Mark
saa at sige altid vil være liggende og saa
vidt muligt med Anlæg for Geværet. De
øvrige Anslagsstillinger: knælende,
siddende og staaende bruges i Felten kun,
naar Skytten er anbragt bag lavere ell. højere
Dækninger ell. i Skyttegrave og da med Anlæg

Skydning.
Skydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free