- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
691

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyer - Skygge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nærheden af Grænsen. Opstaar
Bølgebevægelse i en Grænseflade mellem to Lag, kan denne
hæves og sænkes saa meget i Bølgebjergene og
Bølgedalene, at Trykformindskelsen det første
Sted afkøler Luften saa stærkt, at
Vanddampe dér fortættes til S., som da viser sig som
lange S.-Pølser, mellem hvilke man skimter
den blaa Himmel; har begge Lagene en —
forsk. rettet — Hastighed, kommer der to Sæt
Bølger, som krydser hverandre, saa S.-Pølserne
bliver »klippet over« i Rækker af Smaaklatter
(Lamme-S. o. s. v.). Træffer en Luftstrøm en
Hindring, som tvinger den
opad, dannes der en S. over
denne Hindring. Ved stille
Vejr og klar Luft, som
begunstiger en stærk
Udstraaling, kan der foregaa en saa
stærk Afkøling, at der i en
vis Højde indtræder
Fortætning over store
Omraader, svarende til
»Mosekone-Bryg« ved Jordens
Overflade. — Paa
hosstaaende Billeder ses nogle af
de vigtigste og mest
karakteristiske S.-Former. Det er
ovf. omtalt, at de enkelte
S.-Dele er af Størrelse
under c. O,01 cm; hvis
Draaberne bliver større, faar de
saa stor Faldhastighed —
over 1/2 m i Sek. —, at de
ikke godt kan regnes som
hørende til S. Imidlertid
kan Draaberne meget godt være mindre;
der er direkte maalt Draaber med en
Diameter paa indtil c. 0,0005 cm. For at
S.-Dannelsen skal begynde, er det dog ikke nok,
at Luften er mættet med Fugtighed; findes der
slet ingen Støvdele af en ell. anden Slags —
evt. elektriske Ioner —, begynder Fortætningen
dog ikke, før Afkølingen er naaet betydeligt
under Dugpunktet, og herefter altsaa er stærkt
»overmættet« med Vanddamp; i S. foregaar
Fortætningen derfor saadan, at det fortættede Vand
slaar sig ned om Støvdelene som
»Kondensationskerner«; og jo mindre Støvdelene — og
altsaa ogsaa de første Vanddraaber — er, desto
stærkere maa Luften være
overmættet, for at
Fortætningen skal begynde. Er
dette først indtruffet, vil de
førstdannede Vanddraaber
efterhaanden vokse ved
yderligere Fortætning, saa
længe til de falder uden for
S.’s Omraade. Efter de
forskellige Betingelser,
hvorunder en S. dannes, kan den
altsaa komme til at bestaa
af Vanddraaber af forskellig
Størrelser ell. af Draaber af
samme Størrelse — naar
de først dannede Draaber er
saa store, at de ikke vokser
væsentlig yderligere inden
for S.’s Omraade —; det
sidste Tilfælde er særlig af Bet.
for Dannelsen af Ringe om
Sol og Maane (Hove).

Ved de daglige,
meteorologiske Observationer
bedømmes Skymængden (»Skydækket«) uden Hensyn
til S.’ernes Art, kun efter hvor stor en Del af
Himlen, der er bedækket af Skyer;
Skydækket 1 betyder, at ialt 1/10 af Himlen er
dækket af S., Skydækket 5, at Halvdelen (5/10)
er dækket, 10 helt overtrukken Himmel, o. s. v.
Til Brug for Vejrtjenesten angives tillige S.’s
Art, idet dette, iflg. ovenst., er af Bet. for
Bedømmelse af Vejrets Udvikling.
H.-P.

Fig. 2. Cumulus.
Fig. 2. Cumulus.


Fig. 3. Stratus.
Fig. 3. Stratus.


Skygge kalder man en Del af en Flade,
der modtager mindre Lys end de omgivende
Dele og derfor ser mørk ud i Sammenligning
med disse. Samme Navn bruger man om et
Rum, der modtager mindre Lys end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0709.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free