- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
692

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skygge - Skyggebed - Skyggebillede - Skyggeblade - Skyggefisk - Skyggefugl - Skyggegivning - Skyggegivning - Skyggejagt - Skyggeknop - skyggeløse - Skyggeperspektiv - Skyggeplanter - Skyggeramme - Skyggerige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omgivelserne, men Rumskyggen giver sig kun til
Kende, hvor den træffer et Legeme og paa dette
frembringer en Skyggeflade, Slagskyggen.
Til Frembringelse af en S. hører en
Lysgiver L1 L2 i Fig. og en Skyggegiver
A B. Lægger man gennem et Punkt L1 af
Lysgiveren en ret Linie og lader denne Linie
bevæge sig rundt om Skyggegiveren paa en
saadan Maade, at den altid netop berører denne,
vil den beskrive en Kegleflade, som bag
Skyggegiveren omslutter et Rum, hvori ingen Straale
fra L1 kan trænge ind. Gentager man dette for
ethvert Punkt af Lysgiveren, bliver der bag
Skyggegiveren et Rum A B C,
Fuldskyggen ell. Kerneskyggen, hvorhen intet Lys
fra noget Punkt af Lysgiveren kan naa. Uden
om Fuldskyggen ligger Halvskyggen, i
Fig. vist som Rummene D A C og C B E, der
modtager Lys fra større ell. mindre Dele af
Lysgiveren. Halvskyggen er mørkest i
Nærheden af Fuldskyggen og bliver lysere udad.
Opfanges S. paa en Skærm, anbragt mellem A B
og C, ses det, at Halvskyggen er desto bredere,
jo mere Skærmen fjernes fra Skyggegiveren, og
dennes Slagskygge er derfor skarpest i
Skyggegiverens Nærhed. En Lysgiver giver desto
skarpere S., jo mindre den er og jo længere
den er fjernet fra Skyggegiveren.
Skyggedannelser i stor Stil ser man ved Sol- og
Maaneformørkelser. — Vekslingen af Lys og S.
paa Legemerne bidrager mere end noget andet
til at fremhæve deres Overfladeformer.
Skyggeløse Flader synes plane.
A. W. M.



Skyggebed, se Dambrug, S. 466.

Skyggebillede, det paa en belyst Flade ved
Skyggen fremkaldte Billede; i videre Bet.
ethvert Billede, der med en ensartet mørk Masse
mod en lys Baggrund virker som S., saaledes
bl. a. en Silhouet.
(A. R.). A. Hk.

Skyggeblade, se Skyggeplanter.

Skyggefisk, se Tangspræl.

Skyggefugl, se Hammerfugl.

Skyggegivning (Beskygning,
Skattering) kaldes i Malerkunsten den Forandring,
som en given Farve i et Billede maa undergaa,
efter som den ses belyst ell. beskygget. Fra det
højeste Lys, hvor Farven opsuges i Lyset,
gennem Mellemtonerne, hvor den koloristisk set
har sin største Klarhed og Fylde, til den
dybeste Skygge maa Farven brydes i en Rk.
Overgangsfarver (Halvtoner, Tinter) for at
frembringe det rette Indtryk af det mangfoldig
bevægelige Spil af den vigende og glidende Grænse
mellem Lys og Skygge. — Ved Kobberstik,
Blyants- ell. Pennetegninger opnaas S. ved et
Stregelag (se Skravering).
(A. R.). A. Hk.

Skyggegivning er nødvendig ved mange
Plantekulturer. Paa Friland skygges nylig
udplantede urteagtige Planter ved at sætte tomme
Urtepotter over dem ell. ved Granris, som
stikkes ned i Jorden paa Sydsiden af Planten.
Espaliertræer skygges om Foraaret med
Maatter, Granris, e. l. for at forebygge, at de
blomstrer saa tidlig, at de kan tage Skade af
Nattefrost. Ved Kulturer under Glas anvendes S. en
længere ell. kortere Tid af Dagen efter vedk.
Planters Behov. Bregner fordrer saaledes
megen Skygge, medens andre Planter, som f. Eks.
Meloner, kan taale fuld Sol hele Dagen. Til
Skygning bruges Rammer med udspændt
Lærred, Pergamentpapir ell. Trælister og
Rørmaatter. Endelig kan man tilvejebringe permanent
Skygge ved at bestryge med Grønjord, Kridt
ell. Kalk, udrørt i Vand med Tilsætning af lidt
Mælk for at binde Farven, og som afvaskes,
naar Efteraaret nærmer sig. Over for mere
lysbehøvende Planter er permanent S. dog ikke
at anbefale.
(L. H.). P. F.

Skyggejagt. Børneleg. Den, paa hvis Skygge
det lykkes en af Modpartiet at træde, er dermed
ude af Legen. Træde Lykke fra en ved at træde
i ens Skygge (»Danske Studier« 1912, S. 195).
Hermed kan sammenlignes en middelalderlig
Retsskik: Den skyldige skal staa over for en hvid
Væg, saaledes at hans Skygge tydelig aftegner
sig paa den; den fornærmede, som i dette
Tilfælde er ufri, har isaa Ret til at hugge sin
Modstanders Skygge paa Halsen og har derved faaet
sin Ret; men den, som denne Skyggestraf
overgik, var endnu i 15. Aarh. æreløs. Paa
Salomon’s Øerne straffes den Mand med Døden,
der træder i sin Konges Skygge. (Litt.:
Feilberg, »Sjæletro« [Kbhvn 1914], S. 41).
Fr. K.

Skyggeknop, se Splachnum.

skyggeløse, se ascii.

Skyggeperspektiv, Læren om, hvorledes
man med en given Lysfaktor rent
konstruktionsmæssig kan bestemme, hvorledes Lys og
Skygge fordeler sig paa en Genstand, og
hvorledes den Skygge bestemmes, som denne
Genstand kaster paa det Plan, den staar paa, ell.
paa en anden Genstand e. l. S. er saaledes en
supplerende Fortsættelse af Linearperspektiven,
der kun lærer at fremstille Genstandenes
Omrids.
(A. R.). A. Hk.

Skyggeplanter, se Lysplanter.

Skyggeramme kaldes et Planteskoleredskab,
sammenføjet af fire smalle, paa Kant stillede
Bræder, de to Langsider rektangulære, de to
Endestykker fladt tagformede, og med en tynd
Træstang som Tagryg; over Rammen
udspændes enten Jerntraadsnet ell. et jalousiagtigt
Væv, dannet af tynde Trælister, sammenholdte
med Jerntraad; S. skal have samme Bredde som
Planteskolens Bede og maa ikke være længere,
end at een Mand kan haandtere den; der
lægges S. over Bedene for at hindre Fugle i at æde
Frøet, for at Jorden ikke skal udtørres, og for
at de unge Planter ikke skal tage Skade af
Frost ell. for stærkt Solskin. Virkningen kan
forøges ved, at man lægger Ris oven paa S., og
den formindskes ved, at man hæver Rammens
ene (nordlige) Kant et Stykke fra Jorden.
C. V. P.

Skyggerige, se Underverdenen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free