- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
694

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyldkreds - Skyldmark - Skyldovertagelse - Skyldraad - Skyldspørgsmaal - Skyldtaksation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i 9, Aarhus i 2 S., Frederiksberg, Helsingør,
Odense, Aalborg, Randers, Horsens, Vejle,
Fredericia og Kolding hver danner en S., og der
i øvrigt findes en S. for hver Amtsraadskreds
med de inden for denne liggende Købstæder.
Hver Amtsraadsskyldkreds er igen inddelt i
Vurderingskredse, hvis Antal og Omfang
ligeledes bestemmes af Finansministeren,
Vurderingskredsene atter i Vurderingsdistrikter, der
i Reglen falder sammen med Kommunerne, men
ogsaa kan udgøre Dele af Kommuner. De rene
Købstadskyldkredse er direkte inddelte i
Vurderingsdistrikter.
P. J. J.

Skyldmark er i Norge Betegnelsen for den
Enhed, som i Matrikulen giver Udtryk for
Landejendommenes indbyrdes Forhold i Henseende
til deres Grundværdi
(Skyldsætningsmaalestokken), S. deles i 100 Øre (se Matrikul).
K. Ø.

Skyldovertagelse. Medens det efter dansk
Ret i Alm. staar en Fordringshaver frit for at
overdrage sine Rettigheder til andre, er det
derimod Reglen, at en Skyldner ikke uden
Fordringshaverens Samtykke kan overdrage
sine Forpligtelser. Ligesom derfor en Aftale
mellem Skyldneren og Tredjemand om, at
denne skal overtage hans Skyld, ikke hindrer, at
Fordringshaveren vedblivende holder sig til den
opr. Skyldner, saaledes medfører en saadan
Aftale heller ikke, at Fordringshaveren uden
videre kan holde sig til den ny Skyldner. Der
kræves i begge Henseender en ny Aftale:
Skyldneren frigøres ved Fordringshaverens Løfte til
ham derom, enten dette Løfte nu afgives i
Form af en Forhaands Tilladelse til Skyldens
Overdragelse (Delegation), ell. det meddeles,
efter at Fordringshaveren har erhvervet
Retten mod den ny Skyldner. Til denne sidste Rets
Erhvervelse kræves enten en Skylderklæring,
afgivet over for Fordringshaveren af den ny
Skyldner, ell. en Overdragelse fra den gamle
Skyldners Side til Fordringshaveren af hans
(Skyldnerens) Ret mod den ny Skyldner,
hvilken Ret jo netop gaar ud paa, at den ny
Skyldner skal overtage den gamles Forpligtelse. —
Der er dog intet i Vejen for, at Aftalen mellem
den gamle og ny Skyldner kan gaa ud paa, at
Fordringshaveren direkte skal kunne holde sig
til den ny Skyldner, men Formodningen er
imod, at Aftalen saaledes er en
Tredjemandsretshandel (s. d.). — For øvrigt vil ogsaa en
Aftale mellem Fordringshaveren og en anden
Person om dennes Overtagelse af Skylden kunne
virke som en Retshandel til Gunst for
Tredjemand (her altsaa den opr. Skyldner). — Det
mest praktiske Tilfælde af S. er en fast
Ejendoms Købers Overtagelse af den i Ejendommen
indestaaende Pantegæld. Reglerne herom er nu
givet i Lov Nr 111 af 31. Marts 1926, § 39.
Sælgeren bliver først frigjort over for
Panthaveren, naar Køberen med Panthaverens
Samtykke har udstedt ny Obligation til denne ell.
givet den tidligere Obligation Paategning om
Gældsovertagelsen. Naar Pantefordringen skal
henstaa uopsigelig fra Ejer til Ejer, indtræder
Køberen i Sælgerens Forpligtelse, naar hans
Adkomst er blevet tinglyst, men Panthaveren
kan dog holde sig til den tidligere Ejer, indtil
han faar Meddelelse om Gældsovertagelsen og
den ny Ejers Tinglysning med Bevis herfor. —
Gældsovertagelsen behøver ikke Tinglysning.
I alle Tilfælde bestaar selve Panteretten i
Ejendommen selvfølgelig uafhængigt af, hvem
der personligt hæfter for Gælden. Ved det
Rigsdagen i Oktbr 1925 forelagte Forslag til
Lov om Tinglysning er Reglerne om Overtagelse
af Pantegæld i fast Ejendom noget ændret i
Retning af at lette Skyldens Overgang. —
Ogsaa i enkelte andre Tilfælde er Overdragelse
af Forpligtelser uden Fordringshaverens
Samtykke tilladt, saaledes ved Overdragelse af
langvarige, overdragelige Brugsrettigheder m.
H. t. fremtidige Lejeafgifter og ved Salg af
udlejede faste Ejendomme m. H. t. Ejerens
Vedligeholdelsespligt over for Lejeren.
A. D. B.

Skyldraad kaldes den Myndighed, som
indenfor en Amtsraadsskyldkreds. (se
Skyldkreds) har Ledelsen af Vurderingen af de
faste Ejendomme til Ejendomsskyld og
Grundskyld, jfr Lov 7. Aug. 1922 § 10. For hvert
Vurderingsdistrikt findes et Vurderingsraad,
bestaaende af to af vedk. Kommunalbestyrelse
valgte Vurderingsmænd, og en
Vurderingsformand, der udnævnes af Finansministeren efter
Indstilling af Amtsraadet og er fælles for alle
Vurderingsdistrikter inden for en
Vurderingskreds (se om disse Inddelinger
Skyldkreds). Samtlige Vurderingsformænd inden
for Skyldkredsen udgør tilsammen S. Det er
Vurderingsraadet, der foretager
Vurderingerne, men S. skal dels yde Bistand og
Vejledning, dels afgøre Besværinger over
Ansættelserne, dels endelig af egen Drift skride ind
imod disse, naar det finder Anledning dertil.
Over S.’s Afgørelser kan der klages til
Overskyldraadet. — I Kbhvn, Frederiksberg og de
rene Købstadskyldkredse, hvilke ikke er
inddelte i Vurderingskredse, findes intet S., men
kun en enkelt for hele Skyldkredsen fælles
Vurderingsformand, og Forholdet inden for
disse Skyldkredse er i det hele det samme som
ellers inden for en Vurderingskreds. Klager
over Vurderingsraadenes Afgørelser gaar her
direkte til Overskyldraadet (Bek. 15. Febr
1923).
P. J. J.

Skyldspørgsmaal. Spørgsmaalet om,
hvorvidt en Anklaget er skyldig, i Modsætning til
Straffespørgsmaalet ɔ: Spørgsmaalet om,
hvilken Straf den, der kendes skyldig, skal have
(jfr Nævninger).
(E. T.). A. D. B.

Skyldtaksation er det sædvanlige Navn for
en i det middelalderlige Danmark benyttet, med
Guldvurderingen (s. d.) parallel Form for
Taksation af Jordegods. Jorden ansattes her til
Mark ell. Brøkdele af Mark (Øre, Ørtug,
Penninge) in censu. Erslev oversætter in censu ved
»i Skyld« og antager, at den Skyld, der sigtes
til, er Ledingsafløsningen, d. v. s. den Skat til
Staten, som efterhaanden traadte i Stedet for
Ledingspligten i dens opr. Form. En Mark
Jord i Skyld var saa megen Jord, som svarede
til en Mark Sølv i Ledingsafløsning.
Grundlaget for Ansættelsen antages at have været
Udsæden, saaledes af Jord, hvori kunde saas
en Mark Korn, ansattes til en Mark i Skyld.
Da Mark foruden at være en Vægtenhed og
et Kornmaal, ogsaa var et Maal for Jord, og
da der ikke blot tales om Jord til en Mark
in censu, men ogsaa om en Mark Jord in censu,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0712.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free