- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
696

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skylning - Skylp - Skymnos - Skymængde - Skypumpe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ebbestrøm til S. af Havneindløbet), men i
Reglen er Kyststrømmene ikke kraftige nok, og
hyppigst er det Strømme fra Land, der benyttes
til S., særligt de i Flodmundinger og Udløb for
Strandsøer, Fjorde, Laguner og Haff’er
forekommende Strømme. Hvor Tidevandet er
stærkt fremtrædende, vil der paa saadanne
Steder under Ebbe fremstaa en udadgaaende
stærk Strøm, der vil bevirke, at Dybden i Havet
ud for det Sted, hvor et saadant Udløb findes,
holder sig forholdsvis godt. Virkningen af den
her optrædende S. kan forøges ved at holde
den udstrømmende Vandmasse samlet
mellem to indbyrdes parallelle Lededæmninger,
som paa hver sin Side af Løbet føres et Stykke
ud fra Kystlinien (Eksempler paa S. af denne
Art findes ved en Mængde Flodmundinger, ved
Mundingerne af de tyske Haff’er, ligesom ogsaa
S. betinger Dybdens Vedligeholdelse i Graadyb,
Thyborøn Kanal, Udløbene for Ringkjøbing og
Nissum Fjord o. fl. a. St.

Undertiden har man søgt at understøtte
Virkningen af en naturlig Skyllestrøm ved at plumre
op i de i Løbet bundfældte Stoffer enten ved
Vandstraaler ell. ved at slæbe Harver hen ad
Bunden.

Kunstig S. lykkes i Reglen kun paa Steder,
hvor der er stor Forskel mellem Vandstanden
ved Ebbe og Flod. Den kunstige Skyllestrøm
fremkaldes ved, at man ved Kunst danner et
(ell. fl.) Bassin, Skyllebassin, der fyldes
ved Flod og tømmes ved Ebbe. Skyllebassinet
kan enten til Stadighed staa i Forbindelse med
det Løb, der skal skylles, hvorved
Skyllestrømmen varer lige saa længe som Ebben (dette
finder f. Eks. Sted ved Fiskerihavnen paa Øen
Norderney) ell., hvad der er det hyppigste,
Skyllebassinet er ved en Sluse, den saakaldte
Skyllesluse (se Sluse), adskilt fra det
Løb, som skal skylles. Skyllebassinet fyldes
ved Flod, idet Skylleslusen holdes aaben, og
naar det er fyldt, lukkes Skylleslusen og holdes
lukket, til laveste Vandstand er indtruffen
udenfor; da aabnes den pludselig, og der indtræder en
kortvarig, men p. Gr. a. den store Højdeforskel
mellem Vandstanden i Skyllebassinet og
udenfor særlig kraftig Skyllestrøm, hvis Virkning
yderligere forstærkes ved, at der kun er lav
Vandstand i selve Havneløbet (Eksempler paa
denne Art af S. findes i en Del fr.
Atlanterhavshavne).

S. har nu om Stunder langtfra den Bet., den
havde tidligere, thi dels virker den ikke
tilstrækkelig kraftig paa Løb med større Dybder
end henved 3 m, dels har man nutildags i
Uddybningsmaskinerne et billigt og bekvemt
Middel til at fjerne de i et Løb forekommende
Aflejringer.

3) Til S. af ikke selvrensende Kloaker
indrettes ofte Skyllebeholdere, saaledes indrettede, at
Vandet, naar det har naaet en vis Højde i
Beholderen, automatisk strømmer ud af denne og
renser Kloaken. S. kan ogsaa iværksættes med
selve Kloakvandet ved Opslemning og pludselig
Frigørelse af dette (se i øvrigt Kloaker).

4) En Fremgangsmaade, hvorved forsk.
Stoffer, saasom Sand, Grus, Kul, Erts m. fl.,
transporteres fra Sted til andet ved Hjælp af en
Vandstrøm, som ved en kraftig Pumpe
frembringes og sendes gennem det Rør ell. den
Rende, hvorigennem Transporten foregaar.
Metoden benyttes hyppigst til at skaffe det ved
Uddybningsmaskinerne opgravede Materiale i
Land (se Uddybningsmaskine).
(C. Ph. T.). J. M. P.

Skylp ell. Rør kaldes det Huljern, som
anvendes til Skrubdrejning i Træ etc. Dets Bredde
er 5—35 mm.
(F. W.). D. H. B.

Skymnos fra Chios, gr. Geograf, anses med
tvivlsom Ret for Forf. til et overleveret
versificeret Uddrag af en Geografi, som synes at være
forfattet omtr. 100 f. Kr. Det er udg. af Müller
i Geographi græci mineres.
H. H. R.

Skymængde, se Skyer.

Skypumpe. En S. viser sig — set paa Afstand —
som det fremgaar af vedføjede Illustration, som

Fotografi af en Skypumpe.
Fotografi af en Skypumpe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0714.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free