- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
698

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyther - Skyts

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aarh. f. Kr. blev trængt ind i Lilleasien,
Assyrien og Medien, hvorhen S. fulgte dem. Efter
Herodot’s Beretning skal S. paa den Tid, da
Kyaxares var Konge i Medien, have haft
Herredømmet over Asien i 28 Aar og endog have
truet Ægypten. Fast Fod fik de dog ikke her,
men for at hindre fornyede Indfald gjorde
Perserkongen Dareios I omtr. 515 et Krigstog imod
dem, idet han gennem Thrakien rykkede ind i
deres Land. Men da S. stadig trak sig tilbage
og ødelagde Afgrøden overalt, kom hans Hær i
saa stor Nød, at han maatte vende om. Efter
den Tid nævnes ingen Krige mellem S. o. a.
europ. ell. asiatiske Folk, men ad fredelig Vej
kom Grækerne jævnlig i Berøring med dem,
især ved at græske Kolonier anlagdes paa
Kysterne af S.’s Land. Der udviklede sig da en
ikke ringe Kultur bl. S., hvorom store og rige
Fund endnu vidner. Imidlertid blev S.’s Land,
uvist hvornaar, erobret af de østligere boende
Sarmatere, som i den senere Oldtid gav Navn
til det Land, som S. tidligere havde beboet. Der
synes da at have fundet en Folkeblanding Sted,
og Navnet S. brugtes ogsaa om Stammer, der
ikke ell. kun i ringe Grad var beslægtede med
de opr. S. I den senere Oldtid brugte
Geograferne ogsaa Navnet Skythien om de centrale
Dele af Asien Ø. f. det kaspiske Hav. (Litt.:
E. Minns, Scythians and Greeks [Cambridge
1913]).
H. H. R.

Skyts inddeles i Haandskyts, der ikke
er tungere, end at det kan betjenes og bæres
af een Mand, og svært S., hvis Vægt eller
Konstruktion kræver fl. Mand og særegent
konstrueret Underlag for at kunne betjenes og
transporteres. Ang. Haandskyts, se
Haandskydevaaben.

Et Stykke svært S. i sin simpleste Form
omfatter et Ildrør, der ved Bagladeskyts bagtil
afsluttes af et bevægeligt Bundstykke
(Kile, Bundskrue). Den gastætte Lukning bagud
opnaas ved Tætningen. Ammunitionen
(Projektil og Krudtladning) indføres
i Røret bagfra, og Skuddet affyres ved et
Tændmiddel, der oftest virker i
Forbindelse med en Affyringsmekanisme.
Ved visse Skytsformer (Minekastere) anvendes
undertiden Forladesystem, d. v. s. Ildrøret har
fast Bund, og Ammunitionen indføres forfra i
Røret. Ildrøret er anbragt saaledes i sit
Underlag (sin Affutage), der enten kan være fast
ell. flytteligt, at det kan bevæges i saavel
lodret som vandret Retning, og ved Hjælp af
Retningsmidler kan det gives en til
Maalets Beliggenhed svarende Sideretning og
Højderetning (Elevation, Rejsning) til
Skydning i flad Bane (Kanon) eller i krum
Bane (Haubits ell. Morter). S.’s
Tilbagestød ved Skudafgangen (Rekylen) kan
optages direkte af Underlaget eller afdæmpes ved
Rekylbremser.

Det mere sammensatte S. fremkommer, naar
man udstyrer Ildrør ell. Underlag med særlige
Organer for at fremme Skudhastigheden og
lette Betjeningen. Man kan samle Krudtladning
og Tændmiddel i et
Metal-Ladningshylster, ell. man kan samle Projektil,
Krudtladning og Tændmiddel i et Hylster til en
Patron, og Patronerne kan igen ordnes
saaledes, at de tilføres S. automatisk i en mere
ell. mindre tæt Strøm. Ad automatisk Vej kan
Bundstykket fjernes, det tomme Patronhylster
udtages, en ny Patron anbringes, Bundstykket
atter føres for og Skuddet affyres
(Maskinskyts). Mekanismerne, der udfører disse
Funktioner, kan sættes i Gang ved Haandkraft,
som f. Eks. ved Revolverkanoner, men man
kan ogsaa udnytte S.’s Rekylkraft dertil
(Rekylskyts), og S. kan være indrettet
saaledes, at alle ovenn. Funktioner ell. kun nogle
af dem udføres automatisk (hel- ell.
halvautomatisk S.
).

Ved en Pjeces Kaliber forstaas Ildrørets
indvendige Diameter. S.’s Længde udtrykkes
i Forhold til dets Kaliber. 150 mm L/45 S. K.
betyder saaledes, at Pjecen er en Staalkanon
med et Kaliber paa 150 mm og en Længde paa
45 X 150 mm. Den Hastighed, som Projektilet
har i det Øjeblik, det forlader Ildrøret, kaldes
Begyndelseshastigheden; den
udtrykkes i m pr Sek. For at kunne løse de forsk.
Opgaver, som under vekslende Forhold bliver
stillet til Artilleriet paa Kamppladsen, maa det
raade over Pjecer, som ved deres Art og
Virkemaade, Størrelse, Bevægelighed og
Skudhastighed kan dække over alle forefaldende Tilfælde.

Man skelner mellem 3 forsk. Skytsarter,
nemlig: Kanoner, Haubitser og
Morterer; hertil kan som en fjerde Art føjes
Maskinskyts, der dog nærmest falder ind
under Arten: Kanoner. — Haubitser og Morterer
sammenfattes ofte under Benævnelsen kort S.
i Modsætning til langt S. ell. Kanoner. Da
Haubitser ogsaa ofte kaldes korte
Kanoner
, bliver Modsætningen hertil lange
Kanoner
. Ved de lange Kanoner
tilstræber man en flad Skudbane med stor
Rasance, der er gunstig for Træfning mod
lodrette Maal, navnlig naar Afstanden til disse
ikke kan bestemmes nøje. Den flade Bane faar
man ved at give Projektilet en stor
Begyndelseshastighed, hvorved tillige opnaas en stor
Skudvidde og betydelig Anslagskraft. Den store
Begyndelseshastighed faas ved en stor
Drivladning, der frembringer et højt Gastryk,
og et langt Ildrør, der giver Ladningen
Tid til at forbrænde helt, inden Projektilet
forlader Mundingen. Ved Haubitser og
Morterer tilstræber man en krum Skudbane
med stor Nedslagsvinkel, der er gunstig for
Træfning mod vandrette Maal, f. Eks.
Skibsdæk, ell. Maal, som staar bag Dækning. Den
krumme Bane opnaar man ved at formindske
Projektilets Begyndelseshastighed og samtidig
forøge Udgangsvinklen. Ved denne saakaldte
plongerende Skydning (Kastning) anvendes
derfor kun smaa Ladninger, og
Krumbaneskytses behøver saaledes kun korte Ildrør.

Det er væsentlig kun ved Ladningsforholdet,
d. v. s. Forholdet mellem Ladningens Vægt og
Projektilets Vægt, og Ildrørets Længde, at de
forsk. Skytsarter skiller sig fra hinanden, der
er intet principielt i Vejen for at bruge
Fladbaneskyts til Krumbaneskydning og omvendt,
og Grænserne er da ogsaa udflydende; som
Regel skyder Kanoner og Haubitser ikke under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free