- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
701

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyts

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Luften, er Løbet forsynet med snoede
Indskæringer, Riffelgange; Mellemrummene
mellem Riffelgangene kaldes Felter. Under
Projektilets Bevægelse gennem Løbet vil det blive
tvunget til at følge Riffelgangenes Snoning og
derved dreje sig om sin Akse, idet Felterne vil
skære sig ind, enten i Projektilets Gods (som
ved Geværprojektiler, hvis Diameter er lidt
større end Løbets Diameter maalt over
Felterne) ell. i et om Projektilets Bagpart lagt
Kobberbælte, Føringsbæltet. Det af Felterne
udpressede Kobber trykkes ned i Riffelgangene,
hvorved der dannes en gastæt Aflukning
fremefter om Projektilet. Riffelgangenes
Stigning, d. v. s. den Længde, paa hvilken
Projektilet drejer sig een Gang om sin Akse, er
forsk. i de forsk. Pjecer; den er større i
Haandvaaben end i svært S. Stigningen kan være
konstant (ensartet — helicoidal — Snoning)
ell. den kan være jævnt aftagende
(voksende — progressiv — Snoning). Riffelgangene
kan sno sig frem gennem Løbet med ell. mod
Uret; S. kaldes derefter henh. højre- eller
venstreriflet. Riffelgangenes
Antal
ligger, alt efter S.’s Kaliber, oftest mellem
20 og 80; deres Dybde er c. 0,5—2 mm.

Lejet er kegledannet (Overgangskegle).
Projektilet ligger, naar det er paa Plads, med
sin største Længde inde i Løbet, hvor det
centreres med sin Akse nøjagtig i
Kernelinien ved et om dets Forpart anbragt Bælte,
Centreringsbæltet, og det støtter med sit
Føringsbælte mod de sig i Højde bagud i Lejet
stadig aftagende Felter, saaledes at Afstanden
fra Projektilets Bund til Bundstykkets Forflade
altid er den samme. Kamret
(Ladningsrummet) begrænses bagtil af Bundstykket og fortil
af Projektilets Bund. Det er sædvanlig
cylindrisk, men ved S., der bruger Patron, er det
svagt kegledannet for at undgaa, at
Patronhylstret klemmer sig fast. Bundstykket.
Kilen er en almindeligvis rektangulær, svagt
kiledannet Staalklods. Kilehullet har samme
Form som Kilen, dets Forflade staar vinkelret
paa Kernelinien, og da Kilen under sin
Bevægelse stadig glider langs Kilehullets Bagflade,
vil den, naar den skubbes ind ell. trækkes ud,
samtidig henh. nærme sig lidt til ell. fjerne sig
lidt fra Kilehullets Forflade. Kilens Bevægelse
ud og ind i Kilehullet frembringes ved en i
dens Overflade lejret Slutskrue, hvis
Gænger, der har stor Stigning, griber ind i en fast
Halvmøtrik i Kilehullet; hele Bevægelsen
kræver en kvart Omdrejning af Skruen. Naar Kilen
er skubbet ind, laases den i denne Stilling, ved
at Slutskruen drejes endnu en kvart
Omdrejning, hvorved en paa Skruen siddende Kam
føres ind i et tilsvarende Leje i Kilehullet. Da
Kammen selv er en Del af en Skruegang, men
med ringe Stigning, opnaas herved, at Kilens
Lukning (Aabning) slutter (begynder) med en
lille og langsom, men kraftig Bevægelse.
Bundskruen er i sin simpleste Form en
Staalcylinder, hvis hele Overflade er forsynet med
Skruegænger med ringe Stigning. I Bundskruelejet
findes tilsvarende Gænger. Saavel paa
Bundskruen som i Bundskruelejet er Gængerne
bortskaaret paa en Del af Omkredsen, f. Eks. paa
hveranden Sjettedel, saaledes at der her
fremkommer glatte Cylinderflader. Naar
Bundskruen lægges saaledes, at dens gængede
Flader staar ud for Lejets glatte Flader og
omvendt, kan den skydes lige ind i Lejet, og
Lukningen fuldføres nu blot ved at dreje
Bundskruen en Sjettedels Omdrejning. Aksialt
gennem Bundskruen gaar et Hul, hvori er indsat
en Staaltap, Rondellestilken, som paa
sin fremadvendende Ende bærer en svær
cylindrisk Staalskive, Rondellen. Naar
Bundskruen er trukket ud af Bundskruelejet, hviler
den i et Underlag, en Konsol ell. en
Konsolring, som er hængslet til Ildrørets
Bagflade, saaledes at Bundskruen kan svinges til
Side, naar Pjecen skal lades. For at aabne
Bundskruen skal den altsaa først drejes,
dernæst trækkes lige tilbage og endelig svinges
ud til Siden. Ved at afrunde Bundskrue og
Rondelle ægformet og ordne Systemet af

Fig. 7. 520 mm Jernbanehaubits.
Fig. 7. 520 mm Jernbanehaubits.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0725.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free