- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
703

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skytte, Jens Nielsen - Skytte, Johan - Skyttefisk - Skytteforeninger - Skyttegilder - Skyttegrav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejder som »Hjemstavnsbilleder« (1895), »Ved
Vejskellene« (1895), »Færgefolk« (1896), »Guld
og grønne Skove« (1899), »Fra Skov og Strand«
(1899), »Folkene paa lille Dyre« (1900),
»Arvesølv« (1903) og »Sommerveje«, en Samling
mindre Fortællinger (1904), »Skovsti og Markvej«
(1905), »Hjordkilds Have« (1907), »Brænding«
(1909), »Bror Lun« (1912), »Fløjne Fugle« (1913);
»Udvalgte Skrifter« udkom 1914—15. Mellem
danske »folkelige Forfattere«, der søger deres
Modeller og Emner bl. Landbefolkningen, nyder
S. med Rette Anseelse som en af de evnerigeste
og dygtigste. Hans Livssyn er religiøst, og den
grundtvigsk prægede Bondekultur, hvis Fortrin
han fremhæver, er hans aandelige Hjemstavn.
(Litt.: Mads Jepsen, »Tre folkelige
Forfattere« [1910]).
(S. M.). H. J-n.

Skytte [’∫ytə], Johan, sv. Statsmand, f. 1577,
d. 25. Marts 1645. S., Søn af en Borgmester i
Nyköping, bar i sin Studeretid Navnet
Schroderus. Ved flere udenlandske Univ. skaffede han
sig udstrakte Kundskaber og blev ved sin
Hjemkomst udset til Lærer for Karl IX’s Søn Gustaf
Adolf. Han adledes 1603 under Navnet S. 1610
var han paa en Sendelse til London, 1611 blev
han Statholder over Västmanland, og fra 1612
stod han i Spidsen for den sv.
Finansforvaltning. 1615 var han i Danmark med det Hverv
at søge Lettelse i Betalingen af Elfsborg’s
Løsepenge, 1617 blev han Rigsraad, 1629 Guvernør
over Livland, Ingermanland og Karelen. 1622
var han bleven Kansler for Upsala Akademi og
1632 for Dorpat’s Akademi, 1634 blev han
Præsident i den nyoprettede Göta Hofret. Efter
Slaget ved Nördlingen var han i Mission til
Danmark, Holland og England og valgtes 1645
til sammen med Axel Oxenstierna at være
Sveriges Repræsentant ved Fredsunderhandlingerne
i Brömsebro med Danmark. S. stod paa sin
politiske Bane til en vis Grad i Modsætningsforhold
til Axel Oxenstierna og endnu mere til dennes
Broder Rigsdrost Gabriel Oxenstierna. Det vilde
dog være urigtigt af den Grund at tro, at S.
repræsenterede demokratiske Tendenser over for
Aristokratiet; muligvis kan man sige, at S. lagde
større Vægt paa en stærk monarkisk
Virksomhed i Samfundet, end de øvrige fremragende
Personligheder i Rigsraadet gjorde. Et smukt
Træk hos S. var hans Kærlighed til og Iver for
Udbredelse af Dannelse og Lærdom; det var
ham, der stiftede det saakaldte Skytteanske
Professorat ved Upsala Univ. (nu nærmest et
Professorat i Statsvidenskab). (Litt.: T. Berg,
»J. S.« [Sthlm 1920]).
(A. S.). G. C.

Skyttefisk, se Skælfinnefisk.

Skytteforeninger, Sammenslutning til
Fremme af Skydefærdigheden navnlig bl. Landets
Ungdom. Bestræbelserne for at danne S. har i
de fleste Lande et stærkt nationalt Præg og er
voksede i Styrke med Nationalfølelsen. Det er
navnlig i Schweiz og i de skandinaviske Lande,
at man har været ivrig for Dannelsen af S.,
men ogsaa i Frankrig hørte S. til de Midler,
som man efter den ulykkelige Krig 1870—71
greb til for at hæve Folkets Mod og
Selvfølelse. Ofte finder der et Samarbejde Sted mellem
S. og Hærene, og man ser derfor hyppig, at
Statsmagten støtter S. ved Pengebidrag, ved
Udlevering ell. billigt Salg af Ammunition, ved
Udlaan af Geværer fra Statens Magasiner, ved
Bevillinger til nationale og internationale
Skyttestævner. I Schweiz fordres det, at de
hjemsendte Soldater skal foretage visse Skydninger
i S., hvis Bestyrelser skal føre Bog over og
afgive Indberetninger om disse Skydninger, der
udføres med Hærens til det hjemsendte
Mandskab udleverede Geværer. — Ofte drives i S.
Gymnastik ved Siden af Skydning, og
undertiden er de militært organiserede o. l. Om S. i
Danmark se Danske
Skytteforeninger
, i Norge se Skyttervæsen, det
frivillige
.
(E. P.). C. Q.

Skyttegilder, se Fugleskydning.

Skyttegrav er en under feltmæssige Forhold
tilvejebragt Jorddækning for Fodfolk i Form af
en kortere ell. længere Grav med foranliggende
Brystværn. S. har hidtil udgjort det vigtigste
Led af Feltbefæstningen og er Resultatet af
Bagladegeværets Indførelse i Hærene. Under
den amer. Borgerkrig (1861—65) saa man første
Gang S. anvendt, og allerede i 1869 udtog den
danske Kaptajn Linnemann Patent paa en af
ham konstrueret Fodfolksspade, der skulde
bæres af Fodfolket, for at dette til enhver Tid
skulde være i Stand til at udføre de nødvendige
S. Fodfolksspaden blev ogsaa efterhaanden
indført i de fleste Hære, men først efter den
russ.-tyrk. Krig (1877—78) fik man rigtig Øje for S.’s
Bet. I de flg. Krige saavel i som uden for
Europa anlagde Forsvarerne i stor Udstrækning
feltbefæstede Stillinger med lange S., og i den
russ.-jap. Krig (1904—05) gjorde ogsaa
Angriberen rigelig Brug af S. Under Verdenskrigen
naaede S. sin Kulmination under Stillingskrigen paa
Vestfronten, hvor saavel Forsvarerens som
Angriberens Stillinger bestod af fl. Rk. S. bag
hinanden. Med den Udvikling, der finder Sted nu
efter Verdenskrigen, synes S.’s Bet. at være
dalet noget, idet man vil være alt for udsat i de
lange og meget synlige Linier, som S. udgør,
og fordi man mere og mere kommer ind paa at
formere Forsvaret i Dybden med Skytterne
liggende ikke i S. men i Skyttehuller for
en enkelt ell. mulig nogle faa Mand, hvorved
der opnaas bedre Betingelser for Skjul og for
fuldt ud at udnytte de moderne Rekyl- og
Maskingeværer.

Skyttegravens Profil. Ved Anlæg af S.
begynder man i Reglen med S. for
knælende Skytter
, som straks gøres saa bred
foroven, at den ved en Uddybning af Graven kan
omdannes til en S. for staaende
Skytter, der atter ved Udvidelse af Bredden og
yderligere Uddybning bliver til forstærket
S., som bag det Banket, hvorpaa Skytten staar,
naar han skyder, har en Færdselsgang, hvori
Besætningen kan færdes uset fra Forterrænet,
og hvor den kan finde nogen Dækning ved at
sætte sig med Ryggen mod Brystværnet.
Brystværnets Højde retter sig efter
Terrænforholdene, idet det selvfølgelig maa kræves, at der ved
Anslag paa Brystværnet kan faas det ønskede
frie Skud (mindst 400 m). I Alm. regnes 0,60 m
som Maksimum for Brystværnets Højde over
Jordoverfladen, men hvor det er muligt, gaar
man ned til 0,30 m, ell. man kan, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0727.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free