- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
705

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skyttekæde - Skyttemærke - Skytten (se Skælfinnefisk) - Skytten (Sagittarius) - Skytter - Skyttervæsen, det frivillige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I S. er normalt Kampgruppen (mindst 8 Mand)
mindste Led m. H. t. Føring og Ildafgivelse.
Tabene i S. erstattes enten ved Inddublering, ɔ:
ved at der fra den bagved værende Reserve
efterhaanden sendes Kampgrupper frem for at
udfylde Hullerne, der er frembragte i S. ved
Fjendens Ild, ell. ved at hele Delinger ell.
Kompagnier, formerede i Kampgrupper, fra
Reserven kastes frem i S. for at forøge dens Ild
virkning ell. at give den Impuls til fornyet
Fremrykning. De lange, lige og tætte S., der brugtes
til omkr. Aarhundredskiftet, vil man nu aldrig
se i de forreste Fægtningslinier p. Gr. a. deres
alt for store Saarbarhed over for moderne
Artilleri og Maskingeværer.
C. Q.

Skyttemærke (ell. -tegn), se Skydning.

Skytten, se Skælfinnefisk.

Skytten (Sagittarius), 1) det 9. Tegn
i Dyrekredsen; 2) et større Stjernebillede paa
den sydlige Himmel S. f. Ørnen og Ø. f.
Skorpionen, indeholdende efter Backhouse 196,
foldet blotte Øje synlige Stjerner, hvoraf de
klareste ε og σ er af 2. Størrelse. S. er som et
Dyrekredsbillede kendt af alle Østens Folkeslag;
det afbildes sædvanlig paa ældre Kort som en
Kentaur (se Cheiron) skydende en Pil fra sin
Bue. Hovedet og Overkroppen samt Buen og
Pilen ligger i den østlige Gren af den her
todelte Mælkevej. I S. findes en Mængde
Dobbeltstjerner, bl. disse nævnes ζ med begge
Komponenterne af 4. Størrelse og en Omløbstid af 21
Aar; den har en Radialhastighed af 22 km fra
Solen; β er af 5. og 7. Størrelse; θ er en
spektroskopisk Dobbeltstjerne af Typen B3 og
Periode 2,1 Dag; μ er 5-dobbelt, Hovedstjernen er
af 4. Størrelse, to af Ledsagerne er af 10.
Størrelse, de to andre, som er fundne af Burnham,
er endnu svagere. Omkr. denne 5-dobbelte
Stjerne findes der en hel Del Stjernetaager og
fl. meget rige Stjernehobe. Bl. Taagerne
mærkes den bekendte trifid nebula, der først blev
set af Messier 5. Juni 1764. Han beskrev
Objektet som en Hob af Stjerner; senere Forskere
som Herschel, Lassell og Trouvelot har set det
som en ejendommelig Taage, der var
gennemskaaren af mørke Kanaler, foruden at det
indeholdt Stjerner og deriblandt en 3-dobbelt
Stjerne. Taagen er fotograferet paa Lick og af
Roberts. Det lyseste Parti af Taagen viser et
kontinuerligt Spektrum uden mørke ell. lyse Linier.
Dens Radialhastighed er + 23 km/sc. 1° S. f.
denne Taage staar en anden, der er synlig for
det blotte Øje. Roberts har fotograferet
Taagen, og Secchi har vist, at dens Spektrum er
gasformigt. I den sydlige Del af Taagen har
M. Wolf fundet en mærkelig foranderlig Stjerne.
Lidt længere mod Ø. og 8° nordligere har vi
Omega-Taagen, saaledes kaldet efter Rosse’s
Tegning. Smyth finder, at den ligner mere en
»Hestesko«, men denne Fig. er ikke
fremtrædende i de af Roberts 1893 tagne Fotografier.
Efter Huggins er Taagens Spektrum gasformig.
Af Stjernehobe i Egnen omkr. μ i S. nævnes
den store og rige Hob mellem μ og σ i S., set
før 1665 af Hevel og tegnet af Legentil 1747.
Herschel beskriver Hoben som kugleformig med
Stjerner tæt ind paa hverandre i det centrale
Parti. 2° N. f. μ er der en stor og meget
stjernerig Hob. Rosse saa Taagen mellem
Stjernerne, hvilket Fotografier af Roberts fra 1894 ikke
viser. Men paa disse Fotografier synes
Stjernerne at være ordnede rundt om Centeret i
Spiraler, saa at man nærmest har Indtryk af, at
Stjernehoben er fremstaaet af en spiralformig
Stjerntaage. Gould har ogsaa fotograferet denne
Stjernehob og udmaalt samt kortlagt 1162
Stjerner inden for denne. Af andre rige Stjernehobe
nævnes den 1° N. f. λ liggende globulare med
Stjerner til 15. Størrelse samt den 2° foran ζ
gaaende med Stjerner til 16. Størrelse. Barnard
har fotograferet store Dele af S. og heri
fundet en Mængde mørke Partier; hans Fotografier
af de righoldige Stjernetaager og Stjernehobe
i S. er hidtil uovertrufne (Photographs of
the Milky Way and of Comets. Publ. of the
Lick Observatory XI
). Af de hidtil kendte 101
foranderlige Stjerner i S. er X og W, begge
opdagede af J. Schmidt 1866, altid synlige for det
blotte Øje. Med en Periode af henholdsvis 7,0
og 7,6 Dage varierer disse deres Lysstyrke fra
resp. 4,4 til 5,0 og 4,3 til 5,1 Størrelse. Y er
kun synlig i Maksimum; den har en Periode paa
5,8 Dage. Alle de øvrige, deriblandt 5 af
Algol-Typen, er teleskopiske. De kin. Annaler omtaler
en »Nova« i 386, i Aarene 1898—1920 har man
haft 7 »Novæ« i S.
J. Fr. S.

Skytter, se Skydning.

Skyttervæsen, det frivillige, i Norge,
hvis Organisation er fastsat ved kgl. Resol. af
29. Juni 1911, har til Formaal at fremme den
praktiske Skydefærdighed blandt det
norske Folk og derved at dygtiggøre det for
Landets Forsvar. Hvert Skytterlag, der skal
bestaa af mindst 10 aktive Medlemmer,
har en Bestyrelse paa mindst 3 Medlemmer,
der vælges paa Lagets aarlige Fællesmøde af
de aktive Medlemmer. Samtlige Skytterlag
organiserer sig i Samlag, der i Regelen omfatter
et Bataillonsdistrikt. Samlagenes Antal er f. T.
(1926) 50. Der afholdes hvert Aar et
Fællesmøde inden Samlaget, og til dette Møde sender
Skytterlagene Ombudsmænd, der vælger et
Samlagsstyre bestaaende af mindst 3
Medlemmer. Ligeledes afholdes et aarligt Fællesmøde
af Ombudsmænd fra samtlige Skytterlag, det
saakaldte Skytterting, som danner Samlagenes
øverste besluttende Myndighed. Skyttertingets
Arbejdsudvalg er Norges Skytterstyre,
bestaaende af 5 Medlemmer; 1 Medlem (med Suppleant)
beskikkes af Kongen, 1 Medlem, der fungerer
som Chef for Skytterkontoret, beskikkes af
Forsvarsdepartementet, og de øvrige 3 (med
Suppleanter) vælges af Skyttertinget. Dette
vælger ogsaa Skytterstyrets Formand og
Næstformand. Saavel Skyttertinget som
Ombudsmøderne for hvert Samlag afholdes i
Regelen i Forbindelse med et Skytterstævne,
henh. for det hele Land og for vedkommende
Samlag. Skytterlagene er pligtige til at give
alle unge Mænd fra det Aar hvori de fylder 15
Aar og indtil Udskrivningsalderen Adgang til
gratis at skyde 30 Skud under Ledelse af en
godkendt Instruktør og med Vaaben af Hærens
Model. For Udlevering af Ammunition og
Benyttelse af Banen erholder Laget en
Godtgørelse af Staten. De Skytterlag, der har Bane

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0729.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free