- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
707

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skældyr ell. Pangolins - Skælfinnefisk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skældyr ell. Pangolins (Manidæ) er en
Familie af tandløse Gumlere fra den gl.
Verden. I Levemaade minder de meget om
Sydamerikas Myreslugere, idet de som disse fanger
Myrer, Termitter o. a. mindre Dyr ved Hjælp
af deres lange, ormformige, klæbrige Tunge
efter først at have rodet dem frem med
Forpoternes store Kløer. Den indre Bygning viser
imidlertid, at der intet nærmere Slægtskab er,
og at de forsk. Ligheder i det ydre kun skyldes
Tilpasning til samme Levemaade.

S. er lange, lavbenede Dyr. Hovedet er
temmelig kort, noget fladtrykt; Øjne og Øren er
meget smaa, Mundaabningen yderst lille.
Kraniet er kegleformet, meget glat, uden Kamme
og uden nogen Grænse mellem Øje- og
Tindingehule. Underkæbens Grene er meget
lange og tynde uden processus coronoideus og
angularis; tæt ved den yderst korte Symfyse
har deres øverste Kant et skarpt, tandagtigt,
kegleformigt Fremspring. Tænder mangler
helt. — Kroppen er temmelig svær, Halen lang,
flad underneden; dens Skelet er meget kraftigt
med store Tværtappe og nedre Buer; hos Manis
macrura
findes indtil 49 Halehvirvler, det
højest kendte Antal hos noget Pattedyr. — Paa
Forfødderne træder S. paa den yderste Kant,
saa at 4. og 5. Finger ligger ind under de øvrige,
3. har en meget stor Klo, 2. en noget mindre,
1. er hyppigst rudimentær. Paa Bagfødderne
er de Saalegængere; Kløerne her er ret
kraftige. — Den mest iøjnefaldende
Ejendommelighed i S.’s Ydre er, at de overalt oventil er
bedækkede med store brune, taglagte Hornskæl,
mindende om Skællene paa en Grankogle, egl.
sammenvoksede Haar. I Mellemrummet mellem
dem sidder enkelte grove Haar; Hovedets Sider,
Bugen og Lemmernes Inderside er sparsomt
behaarede og mangler Skæl.

S. er alle ret smaa, 1/3—1,3 m lange. De er
Natdyr, graver meget, og fl. Arter kan klatre
lidt op i Træerne; foruroliges de, kan de rulle
sig sammen i en Kugle. — Der findes S. baade
i Asien (hele det sydøstlige) og i Afrika S. f.
Sahara. De asiatiske har i Modsætning til de
afrikanske mange Haar mellem Skællene og
ydre Øren. Det forindiske S. (M.
pentadactylus
) lever i Forindien og paa Ceylon, det
malayiske S. (M. javanica) i Bagindien og
paa Øerne til Celebes og det kinesiske S.
(M. aurita) i Sydkina og paa Formosa. De
største Arter er de afrikanske M. temminckii og
Kæmpe-S. (M. gigantea), disses Hale er
forholdsvis kort og beklædt med Skæl ogsaa paa
Undersiden; af sidstnævnte Art er der fundet
Levninger i Hulelag fra Omegnen af Madras,
et af de mange Eksempler paa
Overensstemmelse mellem den sen-tertiære Pattedyrfauna
i Indien og Afrika. Det langhalede S.
(M. macrura) har en mægtig lang Hale, næsten
dobbelt saa lang som Hoved og Krop. Det
hvidbugede S. (M. tricuspis) lever delvis i
Træerne; ogsaa begge disse Arter er
hjemmehørende i Afrika. Fra Øen Samos kendes Levninger
af et kæmpemæssigt, pliocent S.
(M. Ml.). R. Rg.

Skældyr.
Skældyr.


Skælfinnefisk (Squamipinnes,
Chætodontidæ), en Familie af afysostome Benfisk. Legemet
er i Reglen meget højt og sammentrykt, altsaa
næsten skivedannet, beklædt med smaa ell.
middelstore Skæl, der naar ud paa Ryg- og Gatfinnen,
saa at de næsten gaar i eet med Kroppen.
Rygfinnen bestaar af en pig- og en blødstraalet
Del, begge omtr. ligelig udviklede, hvorimod
der kun er 3 ell. 4 Pigstraaler fortil i Gatfinnen;
de øvrige Finner af sædvanlig Form. Alle
herhen hørende Fisk, omtr. et Par Hundrede
Arter, har paa en enkelt Undtagelse nær hjemme
i de tropiske Have, og hele Tropelandenes
Farvepragt synes at være ødslet paa dem, saa at de
i Skønhed kappes med de prægtigste Fugle og
med de mest brogede Sommerfugle. De pryder
Havet, ligesom Kolibrierne, Paradisfuglene o. a.
Pragtfugle pryder Skovene; men deres Farver
synes at være endnu renere og mere
glimrende, og i Fordelingen af dem viser der sig en
mærkelig Regelmæssighed. Pletter, Baand,
Striber og Ringe af blaa, purpurrød og
fløjlssort Farve staar paa en ren gylden ell.
sølvskinnende Bund, den sydlige Himmels dybe
Blaa ell. Havets Ultramarin afspejler sig paa
disse Dyrs Skæl, og det fineste rosenrødt og
Regnbuefarverne genfindes ligeledes i alle deres
Afskygninger hos dem. S. holder især til ved
vulkanske Klipper og ved Koralrev;
gennemgaaende er det Smaafisk, hvis Føde bestaar i
mindre, hvirvelløse Dyr. Slægten Haartand
(Chætodon), hvis Kæber bærer haarfine Tænder,

Skælfinnefisk (Chelmo).
Skælfinnefisk (Chelmo).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0731.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free