- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
708

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skælfinnefisk - Skælhat - Skælkarpe - Skælkrybdyr - Skælkæde - Skällinge Hede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tæller ikke mindre end 70 Arter. Slægten
Chelmo har en meget lang, snabeldannet Snude med
fløjlsbløde Tænder i den vandrette Mundspalte,
saa at disse Fisk kan nappe Smaadyrene, der
gemmer sig i Huller og Spalter; derimod
bruger de ikke, som det ofte fortælles, Munden til
at sprøjte med, og Navnet »Sprøjtefisk« for
dem er misvisende. Slægten Holacanthus har
en stærk Torn paa Siden af Kinden; hertil
hører den pragtfulde Kejserfisk (H.
imperator
). Skyttefiskene (Toxotes) er mere
langstrakte, med en kortere Rygfinne, der
sidder langt tilbage. I Ostindien, Nord-Australien,
Polynesien og New Zealand lever 5 Arter, af
hvilke Skytten (T. jaculator) er den bedst
kendte. Saa snart den opdager en Flue ell. et
andet Insekt paa en over Vandet
fremhængende Plante, nærmer den sig indtil en
Afstand af 1—1,5 m og sprøjter nogle
Vanddraabe saa stærkt og saa sikkert efter Byttet, at
dette kun sjældent forfejles. Javaneserne har
særlig Fornøjelse af denne Fisk; man holder
den i smaa Vandbeholdere, i hvis Midte der
staar en 60 cm høj Pind med Trætappe, paa
hvilke man fæster de Insekter, som skal tjene
Fiskene til Føde. Saa snart dette er sket,
kommer Fiskene frem, svømmer først rundt om
Pinden, stiger derpaa nær til Vandets
Overflade, holder sig ganske stille, retter Øjnene en
Tid lang paa Insektet og sprøjter pludselig
nogle Draaber Vand op paa det, styrter det
derved ned i Vandet og sluger det. Træffer de
ikke, saa svømmer de nogle Gange rundt om
Pinden, stiller sig op igen og bærer sig ad som
før. I den nyere Systematik udskilles
Skyttefiskene fra Skælfinnefiskene som en egen
Familie: Toxotidæ.
Ad. J.

Skælhat (Pholiota Fr.), Slægt af
Agaricaceernes Familie, brunsporede Svampe med
regelmæssig, oftest skællet Hat og midtstillet
Stok, der er forsynet med Ring; anselige Svampe,
som vokser dels paa Træ, dels paa Jord.
Krumskællet S. (Ph. squarrosa Müll.) ses ofte om
Efteraaret i tætte Klynger ved Foden af
Træstammer og paa Træstød; dens Hat er først
klokkeformet hvælvet, senere flad, fra nogle faa
til 15 cm bred, gulbrunlig, beklædt med
mørkere, opadkrummede Skæl. Foranderlig S. (Ph.
mutabilis
[Schaeff.] Quél.) har en forholdsvis
lille, 3—6 cm bred, glat, honningbrun Hat og
skællet Stok; den forekommer alm. i tætte Tuer
paa Træstød i vore Skove og er spiselig. —
Fl. Ph.-Arter optræder som Vedsnyltere paa
forsk. Løvtræer; deres Frugtlegemer kan
undertiden træffes fl. m over Jorden paa de angrebne
Træer.
(C. R.). C. F.

Skælkarpe, se Karpeavl, S. 627.

Skælkrybdyr (Reptilia squamata).
Krybdyrene adskilles stundom i 2 Grupper: S. (Øgler
og Slanger) og Skjoldkrybdyr (Krokodiller og
Skildpadder). Førstnævnte er, som Navnet
siger, beklædte med Skæl, der imidlertid kan være
af ret forsk. Udseende, ja endog stundom er
underlejrede af Benplader. Hovedets Skelet
udmærker sig ved, at Ledbenet stedse er mere ell.
mindre bevægeligt forbundet med de omgivende
Ben; Gattet er en Tværspalte. Det maa dog
bemærkes, at mellem de nulevende Former det
interessante nyzeelandske Krybdyr Hatteria, der
efter sit Ydre at dømme maatte indordnes
under S. (iblandt Øglerne), besidder adskillige
anatomiske Ejendommeligheder, f. Eks. det
ubevægelige Ledben, der vanskeliggør en saadan
Henførelse. Tager vi endelig Hensyn til alle de
uddøde Former, viser det sig ganske umuligt
at gennemføre den nævnte, simple Inddeling.
Imellem de talrige Ordener og Underordener,
vi i Stedet nødes til at opstille (se Krybdyr),
staar dog (i Modsætning til de to Grupper, der
tilsammen udgjorde Skjoldkrybdyrene) Øgler
(med Undtagelse af Hatteria) og Slanger
hinanden meget nær; de betragtes hver kun som
en egen Underorden og udgør sammen med de
uddøde, til Dels kæmpemæssige
Pythonomorpher Lepidosauriernes (ɔ: S.’s) Orden. I den
nævnte Begrænsning er Betegnelsen S. saaledes
stadig meget vel anvendelig, naar man altsaa
kun erindrer, at den opr. Modsætning dertil for
længst er bleven forældet og gaaet af Brug.
R. H. S.

Skælkæde, Læderremme dækkede med smaa
Metalskæl, som griber ind over hverandre i Rk.
for at beskytte Remmen mod Beskadigelse ved
Stød og Hug. Saadanne Remme anvendtes f.
Eks. ved Rustningen som Skulderremme, der
sammenholdt Bryst- og Rygpladen og derfor
var særlig udsatte for Beskadigelser. Ved vor
Tids Kyrasser brages de endnu saaledes,
ligesom til Hageremme ved Rytteriets og
undertiden ogsaa ved andre Vaabenarters Hjelme.
De kaldes da ofte med den tyske Benævnelse
»Schupper«.
C. H.

Skällinge Hede [’∫æliŋə-] ell. retter
Kölleryd Hede i Skällinge Sogn i Halland, omtr.
20 km VNV. f. Varberg, er bleven kendt i
Historien ved Christian IV’s mislykkede Angreb
paa Svenskerne under Kalmar-Krigen. Kongen
var i Jan. 1612 falden ind i Vestergötland og
var trængt frem til Skara; paa Hjemvejen
modtog han 20. Febr i Birkeris 4 km N. f.
Kongsbak Meddelelse om, at en sv. Hærdel var trængt
frem til Varberg, havde plyndret og brændt
Byen og nu var paa Vej tilbage over Grænsen.
Uden at spørge om Fjendens Styrke brød
Kongen straks op med 7 svage Rytterfaner om
Morgenen d. 21. og red Dagen igennem 50 km ad
de slette Vinterveje i Halland. Den sv.
Hærdel under Hertug Johan og Rigsmarsken
Jesper Matsson talte 8 Rytterfaner og 20 Fænniker
Fodknægte; den havde d. 21. om Aftenen slaaet
Lejr paa Kölleryd Hede efter at have hærget
og brændt i Omegnen. Heden grænser mod N.
til Grænsesøen Måsen, er for øvrigt omgiven af
Klipper, den er fra N. til S. omtr. 800 m lang og
fra 300 til 600 km bred; Bunden var opfyldt med
Smaabuske og dækket af Sne. Svenskerne var
i Tide advarede om Angrebet; deres Skytter laa
dækkede bag Klipperne, og deres Ryttere
ventede de Danske. Trods Kongens og hans Mænds
Tapperhed mislykkedes derfor Angrebet;
Kongen slap selv kun med Møje levende derfra;
Sagnet lader Rigsraaden Kristian Barnekow
frelse ham ved at give ham sin Hest og selv
finde Døden for Forfølgernes Sværd. Hallands
Fornminnesförening har sat en Mindesten
herom paa Stedet. — Mørket dækkede dog de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free