- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
712

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skærmaks - Skærmarve - Skærmblomstrede - Skærmbræt - Skærmkvast - Skærmlilje - Skærmplanterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ægformede Smaaaks, der ved Grunden er
omgivne af lange og ru Børster (golde
Aksstilke). Den ene Blomst i Smaaakset er
gerne gold, den anden tvekønnet. Dæk- og
Forblade bliver til sidst haarde og glatte ell.
fint rynkede paa tværs. C. 10 Arter, alle
enaarige. Grøn S. (S. viridis [L.] Beauv.) er
græsgrøn. 15—40 cm høj. Bladene er temmelig
brede; Skedehinden er opløst i Haar. Børsterne
er grønne og mere end dobbelt saa lange som
Smaaakset. Den vokser hist og her i Danmark
og det sydøstlige Norge som Ukrudt paa
sandede Marker ell. i Haver og er uden økonomisk
Værdi. Ligeledes som Ukrudt, men meget
sjældnere findes i Danmark Kransblomstret S.
(S. panicea [L.] Schinz et Thellung) med meget
ru Blade, en forneden afbrudt Dusk og kortere
Børster, og Blaagraa S. (S. glauca [L.] R.
et S.), der er let kendelig ved sin blaagrønne
Tone og gule Børster. Italiensk S.,
Kolbehirse (S. italica Beauv.) er over 1 m høj
og nærmest en Underart af Grøn S., men meget
kraftigere end denne, med bredere Blade og
større, stærkere forgrenet og ofte noget
nikkende Dusk, hvis Børster hyppigt er violette;
Smaaaksene falder ikke af ved Modenheden.
Kolbehirse er en meget gl Kulturplante, hvis
Hjemsted er ukendt. I Kina, Japan og i
Ostindien, særlig de nordlige Dele, er Kolbehirse
en meget vigtig Kornplante; ligeledes i
Transkaukasien o. fl. St. I Europa spiller den
derimod kun ringe Rolle; den benyttes noget til
Fuglefoder. Ligesom af andre gl. Kulturplanter
gives der en Mængde Varieteter, der er forsk.
m. H. t. Duskens Længde, Kornenes Farve,
Børsterne etc. Den ung. Mohar har kort Dusk
og orangegule Korn;, den modstaar godt Tørke
og dyrkes til Grønfoder. Selv i Norden kan
Kolbehirse findes forvildet, ligesom den ogsaa
dyrkes i Haver og anvendes saavel frisk som
tørret til Dekoration.
A. M.

S. italica Beauv. dyrkes som Prydgræs og er
anvendelig saavel til friske som tørrede
Buketter. Frøet saas i Apr. i kold Bænk, de unge
Planter udplantes i Maj med 20—25 cm’s
Afstand.
(L. H.). P. F.

Skærmarve (Holósteum L.), Slægt af
Nellikefamilien (Fladstjerne-Gruppen), enaarige,
lave og blaaduggede Urter, der oventil er
kirtelhaarede og har en skærmformet Stand af
Blomster. Disse har tandede ell. hele Kronblade, 10
ell. færre Støvdragere og 3 Grifler. Kapselen er
cylindrisk og har skjoldformede Frø. 6 Arter.
Glat S. (H. umbellalum L.) har en 5—15 cm
høj og ugrenet Stængel; dens Kronblade er
tandede. Den vokser paa sandede Marker og er
sjælden i Danmark; foraarsblomstrende.
A. M.

Skærmblomstrede (Umbellifloræ), Orden af
tokimbladede og frikronede Planter, Urter ell.
Buske, sjælden Træer, der udmærker sig ved,
at Blomsterne som oftest sidder i Skærm (ell.
floved). Blomsterne er tvekønnede,
regelmæssige og oversædige; Tallet er 5 ell. 4 med 1
Kreds af Støvblade og 5—2 Frugtblade. Af
Bæger og Kronblade findes 5 ell. 4; de første er
smaa, og Kronen er klaplagt i Knoplejet.
Støvdragernes Antal er 5. 5—2 Frugtblade med 1
hængende og omvendt Æg i hvert af
Frugtknudens Rum; ved Griflernes Fod findes en vel
udviklet Honningskive. Til S. regnes flg.
Familier: Kornelfamilien, Vedbendfamilien og
Skærmplanterne (s. d.).
A. M.

Skærmbræt. De første S. nævnes sidst i 16.
Aarh. I 18. Aarh. blev de anvendte i stadig
stigende Antal. De aabne Ildsteder og den
ulidelige Træk fra Døre og Vinduer, der maatte
være utætte, for at Luftdraget i Kaminerne ikke
skulde standses, gjorde det nødvendigt at
omgive sig med disse Møbler. Foran Døre, som
vendte ud til det fri ell. til kolde Gange og
Sideværelser, kunde S. antage stabile Former, blive
nagelfaste som Tamburer, og dertil anvendtes
S. af solidt Materiale, Træ i Rammer og
Fyldinger (pernellede S.). Mazarin havde et S.
med Dør. Loftet i disse Tamburer forsynedes
med Rækværk og afgav Plads til Musikanter
(Trompeterstole). I 17. Aarh. blev S.
bevægelige, og i 18. Aarh, traadte de frem som
Nyttemøbler af første Rang. Med dem byggedes en
Stue i Stuerne for at mildne Temperaturen i
de store kolde Rum, hvor Opholdet om
Vinteren kunde blive ulideligt med de
vindslugende Kaminer. Paa Slottene fandtes de i stort
Antal og omfangsrige. 1707 havde man dem paa
Kjøbenhavns Slot med 4, 5, 6, 7, 8 indtil 10
Fløje, betrukne med Fløjl, Gyldenlæder, Rask,
Sars, Lærred med Malerier, ofte i kinesisk Stil,
og mange indførtes fra Østasien. Ludvig XIV
ejede paa Versailles 437 Fløje. De var til at
hægte sammen efter Behag, og et enkelt S.
kunde have 16 Fløje. De fornemste Kunstnere
bidrog til at smykke dem med Billeder,
malede ell. stukne i Kobber.
(Bernh. O.). J. O.

Skærmkvast (bot.) kaldes en
Blomsterstand med midtpunktflyende Udspringning og
flere end to, i en falsk ell. ægte Krans stillede
Sideakser, f. Eks. hos Svaleurt, Skærmgrenet
Vortemælk (dens første Forgrening) Hyld o. a.
(V. A. P.). A. M.

Skærmlilje, Navn for Agapanthus
umbellatus
(se Agapanthus).

Skærmplanterne (Umbelliferæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Skærmblomstredes
Orden, Urter med hul og oftest ribbet Stængel og
spredte Blade, der er omfattende ved Grunden,
har en vel udviklet og hyppig oppustet Skede
og kun sjælden er hele, men haand- ell.
fjersnitdelte, endog gentagne Gange. Sekretkanaler
findes i Rod, Rodstok og Stængel. Blomsterne
sidder i en Skærm, der er enkelt ell. hyppigere
sammensat og oftest er udstyret med Højblade,
Svøbblade; den sammensatte Skærms
(Storskærmens) Svøbblade kaldes Storsvøb, medens
Svøbbladene i den enkelte Skærm kaldes
Smaasvøb. Blomsterne er smaa og oftest tvekønnede
og regelmæssige; de i Skærmenes Omkreds
staaende Blomster kan dog være uregelmæssige; det
udadvendte Kronblad er da større end de
øvrige, de to indvendige mindst. Af Bæger-, Kron-
og Støvblade findes 5. Bægeret er som Regel
yderst tilbagetrængt og har Form som en Rand
paa Frugtknudens Top; er det videre udviklet,
viser det sig som 5 smaa Tænder. Kronen er
klaplagt i Knoplejet, og hyppigst er Bladene
indadbøjede i Spidsen og omvendt
hjertedannede; de falder hurtig bort; som oftest er de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free